De fleste af os er i fuld gang med at købe ind til nytårsmenuen - så her kommer lidt resumé fra sidste udgave af Dyrevennen for os, der gerne vil handle dyrevenlig og bæredygtigt:-)
HUMMER
Mange fiskehandlere opbevarer levende hummere lagt på is og med sammensnørede kløer. Det mener Dyrenes Beskyttelse (og Tante Sød) ikke er en forsvarlig måde at behandle levende dyr på. Der mangler viden om krebsedyrs smertetærskel, men tvivlen skal komme dyrene til gode. Desuden er der ikke tvivl om, at det er stressende og dermed uacceptabelt at hummerne ligger flere dage på is med sammenbundne kløer.
Derfor: KØB FROSNE HUMMERE!
FOIS GRAS
Jeg har skrevet om det flere gange før - og selv om der er få foie gras produkter, der fremstilles en smule mere etisk - så kommer vi bare ikke udenom at foie gras er leveren fra et sygt dyr, og er et produkt af organiseret dyremishandling - det er bl.a. derfor det er forbudt at producere i de fleste europæiske lande. Men desværre ikke forbudt at forhandle. Foie gras kommer fra tvangsfodrede ænder og gæs og er en abnorm stor fedtlever, der udvikles fordi dyrene flere gange dagligt får tvunget et langt rør eller en slange ned i halsen og ofte med lufttryk får pumpet en voldsom mængde olie og majs direkte ned i mavesækken. Dyrenes dødelighed er 10-20 gange større end almindelige ænders, de lider af diaree og kan ikke gå almindeligt, fordi den op til 10 gange forstørrede lever tvinger deres ben ud til siden. Økologisk fois gras benytter ligeledes tvangsfodring og er altså ikke spor bedre denne gang!
Derfor: UNDGÅ alt der indeholder foie gras. For pokker - selv om nogle synes det er en delikatesse, så kan man finde så meget andet, der er lige så lækkert!
ANDEBRYSTER
Hvis du vil være sikker på dit franske andebryst ikke stammer fra en foie gras-and, skal du købe berberiandebryst, som ikke bliver anvendt til foie gras produktion. Men endnu bedre er det at købe danske ænder - de lever under bedre forhold end de fleste udenlandske.
LAKS (og TORSK)
Laks er ikke bare laks - meget af den laks vi kan købe i Danmark stammer fra norske havbrug. Problemet er så at de fodres med fisk fra naturlige fiskebestande, som er truet af overfiskeri. Det er meget bedre at købe laks fra økologiske dambrug - de er fodret bæredygtigt og lever under forhold, der tager hensyn til natur og miljø. Allerbedst er det dog at købe vildlaks, som også kan fås MSC-certificeret. Det samme gælder i øvrigt for torsken - gå også her efter MSC-certificeret. Særligt i Nordsøen og Kattegat er torskebetanden gået katastrofalt tilbage på grund af overfiskeri, så dem skal man absolut holde sig fra.
Derfor: KØB MSC-CERTIFICERET eller LAKS FRA ØKODAMBRUG
Lad os sende en kærlig tanke til alle levende væsener, så både dyr og mennesker kan leve i skøn forening og få et godt nytår.
Dejligt nogen minder os om at det ikke er lige meget hvad vi putter i munden. Godt nytår.
SvarSletHej diy - åh, tak for en hilsen, der varmer. Også rigtig godt nytår til dig. KH Marianne
SvarSletDu har SÅ ret. Jeg bliver fuldstændig rødglødende bare jeg hører ordet Fois Gras og det andet du nævner er også uacceptabelt !. Basta bum. Håber du kom godt ind i det nye år ?. Håber også at du får et forrygende og fantastisk 2012 :-)
SvarSlet