Figner og valnødder er vist sjælevenner - de passer i hvert fald rigtig godt sammen:-) De "mørke toner" fra begge dele varsler snartligt efterår, og selv om det bestemt ikke er min favoritårstid, så er det her en rigtig god tærte.
Dejen
200 gram øko kagemel/hvedemel
2 spsk flormelis
100 gram øko smør
2 store æggeblommer
1-2 spsk koldt vand
Smuldr smørret i melet til det er en grynet masse. Tilsæt flormelis og ægggeblommer og saml dejen hurtigt med så lidt koldt vand som muligt. Lad dejen hvile på køl mindst 30 min. Rul den ud på meldrysset bord eller mellem to lag bagepapir og læg den i en smurt form. Prik dejen med en gaffel og læg bagepapir og bagesten oven på og forbag tærtedejen 10 min ved 200 grader forvarmet ovn.
Kig efter denne her økologiske kagemel - den er rigtig god:-) |
150 gram valnødder
130 gram lys muscovadosukker + 1-2 spsk til at drysse over
1 spsk vanilleessens
2 æggehvider
6-7 store figner
Blend nødderne, men ikke alt for fint. Rist dem let på en tør, varm pande og tilsæt sukker, vanilleessens og æggehvider og lad simre på panden 5 minutter, helst uden at koge. Hæld blandingen på den forbagte tærtebund og fordel den jævnt. Skær top og ender af fignerne og skær dem i 3-4 ret tykke skiver hver og fordel på tærten. Bag igen ved 200 grader ca 20 min. Min fik lige rigeligt, fordi jeg talte i telefon!
Servér figentærten kold eller lun med iskoldt, letpisket fløde eller lidt vanilleis.
Jeg tror lige jeg kigger forbi😊 nøj hvor lyder den tærte bare skøn. Farverne er lige så skønne og efteråret er absolut også smuk🍂🍁
SvarSletHej Nanna - jeg gir dig helt ret i at efteråret er smukt at se på:-) Jeg savner bare lyset og solen på den årstid og har så svært ved at vænne mig til det, synes overgangen er den hårdeste. Dejligt, du får lyst til tærte:-) Tusind tak for hilsen. Kh Marianne
SvarSlet