Den damper endnu ..... ahh gylden, varm og proppet med lækre sager i dens midte...
Ved en fejl havde jeg for nylig taget færdig tærtedej i den tro, det var butterdej. Så nu måtte jeg så også se at få den brugt. Men ellers ville jeg aldrig købe en færdig tærtedej - heller ikke de der blandinger! Niksen biksen - det er så ringe. Så bunden var altså virkelig skidt ærligt talt ... jeg vil til enhver tid foretrække en hjemmelavet bund med groft mel og smør. Men i bedste Stop Spild af Mad-stil skulle fejlkøbet alligevel anvendes....
I bunden kom rå grønne asparges i stykker, et bundt forårsløg i tynde ringe og herpå 2 dåser krabbekød. En anden gang vil jeg ikke bruge forårsløg - det var lidt for skarpt til de andre fine og milde smage.
Så 5 øko æg, 2 dl creme fraiche/hytteost/fløde, revet emmenthaler nok ca 150 gram, en potte hakket dild, salt og peber ... piskes sammen og hældes over tærten. Som nu bages ved 200 grader i 35-40 minutter eller til den er smukt gylden og hæver lidt op.
Salaten blev en bakke blandede blade, duftende dadeltomater i kvarte, agurk julienne radiser med lidt top i tynde skiver, gul melon og ristede pinjekerner. Og så en vinaigrette af avocadoolie, Meyers æblegastrik, lidt flydende akaciehonning, 2 tsk dijonsennep, salt og peber - piskes godt sammen og hældes over i sidste øjeblik.
Ahh, fredag aften .. nem mad, god italiensk rødvin, iskoldt vand i en smuk karaffel - så er der dømt weekend.
Åååh en herlig krabbetærte og en god Stop Spild Af Mad stil!
SvarSletHe he og missekatten synes godt om :-)
KH og god weekend,
Selina
Du er SÅ opmærksom og alle vegne kære Selina. Også dejlig weekend til dig
SletKnus fra Marianne