Sidevisninger i alt

mandag den 15. oktober 2012

Kokosdrømme fra Odense til flyttehjælpere til Samsø!

Juhuu - der er stadig liv i mig! Jeg havde jo regnet med at skrive løbende om den her flytteproces, men har stort set været lagt ned af beslutninger om F1, F5, fastrente, advokater, realkredit, bank, forsikring, tømrer, maler, skøde, tinglysning, indkøb af spisestuestole, sofaborde, sofa, gæstesenge, opvaskemaskine og er faskinen nu lavet som den skal være, så jeg kan godkende hushandel endeligt? Nå, ja og så er der lige hele nedpakningen af de her 140 kvm i kasser og et nyt dejligt job, jeg helst ikke vil ha' mærker mere til mit flyttekaos end højst nødvendigt!!!!! Lige nu ku' jeg ærlig talt godt bruge en mand i mit liv til at dele alle de her ting med! Kroppen reagerer med svimmelhed og hyletoner i øret, og lægen siger det er stress:-)

Men come on - det er jo alt sammen lutter gode ting, som jeg er vildt glad for sker. Idag overtager jeg huset, og om 1½ uge flytter jeg ind i det. Stil can't wait. Nu håber jeg allermest at internetforbindelsen virker (den slags er åbenbart langt fra sikkert på en ø!!!), så jeg kan gøre alt for at passe mit job, som jeg allerede er så glad for. Men mon ikke det hele går - jeg gør alt jeg kan for at være på forkant.

Forleden kom en af de skønne veninder forbi for at hjælpe med at smide væk og pakke ned, og så var det herligt at kunne servere de her hurtige og rigtigt lækre små kager. Jeg har fået lov at prøve et af de nye produkter fra Odense Marcipan, nemlig kokosdrømme. Jeg bagte dem blot og lavede en chokoladeganache til at toppe dem sammen med hakkede pistacier, som der var foreslået i et lille medfølgende hæfte med lækre sager.


Min gæst var højlydt begrejstret for kagerne - og jeg var bestemt også positivt overrasket. Nej, der er ikke meget øko over dem, men de er perfekte i en snæver håndvending. Sprøde udenpå, bløde inden i og bare gode til en kop kaffe. Eneste minus var selve tyllen, der var i emballagen. Jeg synes ikke de var nemme at få pæne, og næste gang vil jeg tage indholdet over i min egen sprøjtepose med stjernetyl i stedet. 

Tak til Odense Marcipan for smagsprøven. 


Og her er lidt bevis for mit kaos! Her mit engang så hyggelige kontor ....


Og et tilfældigt hjørne af spisestuen ..... andre 30 kasser står i den anden stue!

Og nu kommer min hjælpsomme fætter - i dag gælder det tømning af loftsrum (!!!) og skille mit monstertunge klædeskab ad ..... ønsker dig mere ro i dit liv:-) Print denne artikel

5 kommentarer:

  1. Pyyyha.... Det går altså ikke at min "hvad-skal-vi-ha'-til-aften-yndlings-blog" bliver stresset, men jeg fik da helt åndenød af at læse dine gøremål.
    Held og lykke med projektet og pas nu godt på dig selv med velfortjente hvilepauser ind imellem... ;)

    Og nu vil jeg købe kokosdrømmene og lege overskudsagtig bage-husmor til en god haveblogveninde som snart kigger forbi... :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hey Fru Friis - åhhhrrhh, hvor er du nice at sige sådan. Ja, her er lidt hektisk, og jeg er ked af jeg forsømmer bloggen. Lover at komme stærkt tilbage med aftensmad inden længe:-) Indtil da håber jeg du og din gæst spiser jer mætte i kokosdrømme:-) Tusind tak for så sød hilsen

      Slet
  2. Kaos før kosmos ;-) Samsø lyder skønt - hils Poul Krebs hvis du skulle støde ind i ham.....:-O

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Moppeloppe - ha, ha, sikke da et skønt navn:-) Samsø er bare skønt - håber jeg også det er i længden! Jeg mener Poul Krebs slår sine folder andre steder, men hans legendariske Brundby Rockhotel lever i bedste velgående med masse af herlige aktiviteter og god musik

      Slet
  3. Forstår sørme godt du er stresset, selvom det er gode ting der sker kan man da godt blive stresset. Glæder mig meget til at følge dig som øboer :)

    SvarSlet

Tak fordi du havde lyst til at give dit bidrag - glæder mig til at læse det:-)

Der var en fejl i denne gadget
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...