Så stopper jagten på den perfekte citronmåne! Her er den ultimativt bedste citronkage jeg nogensinde har bikset sammen i min heksekedel:-) Og tro mig, jeg har prøvet mange fordi jeg lider af citronafhængighed.
En af mine pinsegæster ville så gerne ha' mig til at bage den her kage fra Mette Blomsterbergs hånd, fordi hun ikke selv ville kaste sig ud i det. Og selvfølgelig ville jeg gerne glæde hende med det. Processen er lidt sjov og anderledes, fordi den består af to forskellige deje, som blandes sammen. Den ene med marcipan og den anden med vanille som smagsgiver. Det fungerer helt perfekt.
Kagen er både let og svampet på samme tid, og det er da ret forskellige egenskaber. Vanillekys og masser af citron udgør den ultimative kombination...
Glasuren drillede lidt - portionen var for lille, så jeg måtte lave dobbelt med det resultat at første omgang var nået at stivne. Så lav en dobbelportion - og jeg brugte også dobbelt vanillekorn. Det kan du roligt gøre!
For en gangs skyld vil jeg undlade at skrive opskriften - du får bare linket til Mette Blomsterbergs opskrift. Jeg fulgte den helt på nær det med vanille og glasur:-)
Stærk kaffe i store kopper .... og damerne er KLAR!
Og så lige mine fine kageopsats, som jeg lige har købt hos Gabrielles.dk. Den er stor og rummelig både i omkreds og højde og helt rigtig til sommerens desserter.
Håber, du nyder din pinse lige så meget som her. Her er vidunderlig optimistisk feriestemning, og boderne er de sidste dage fyldt op med asparges, rabarber, nye Samsø kartofler .... det er også GULD.
lørdag den 18. maj 2013
fredag den 17. maj 2013
Se mine to fine nye øko lam:-)
Thi hi, fik jeg dig narret en lille smule? Nåede du at se to små øko lam gå rundt på min græsplæne? Næh, godt nok vil jeg gå langt for økologien, meeen det ville alligevel være at drive det lidt vidt her i "parcelhuskvarteret":-
Så jeg håber ikke, jeg skuffer dig for meget - det er altså bare de her to vildt lækre puder af økologisk lammeskind, som jeg bare måtte eje. Jeg har længe gået og kigget efter et par passende langhårede skind til mine Eames stole med armlæn. De har fluffy sager var lige kommet ind af døren hos den største gårdbutik her på Samsø. De er helt perfekte, og faktisk meget bedre end et helt skind, fordi de ikke fylder så meget og fordi man kan sætte dem behageligt i ryggen.
Er den ikke nice? 350 kr pr stk synes jeg er en meget rimelig pris. Håber de blir ved med at være lige så luftige og hvide.
Hvis du nu også blir fristet, ved jeg gårdbutikken gerne sender til hele landet.
Det er de små detaljer, der gør hele forskellen på et hus og et hjem:-)
Ønsker dig en skøn pinse, og håber solen kommer, så vi kan få lov at danse.

onsdag den 15. maj 2013
Hurtige nøddecookies
Har du brug for en hurtig gang bagværk til spontane gæster, er de her store saftige cookies med nødder lige sagen til at få has på den søde tand! Hvis du er heldig, har du alle ingredienser på lager uden at skulle i butikker, og så er de klar på 30 minutter! Det gik så stærkt, at jeg aldrig fik taget bedre billeder end de her!
Ca. 26 stk
225 gr blødt øko smør
175 gram sukker
100 gram muscovadosukker
2 store øko æg
275 gram øko hvedemel fra Samsø
1 stor tsk bagepulver
½ tsk fint salt
ca. 200 gram blandede nødder, gerne lidt salte peanuts også
Pisk smør og de to slags sukker i ca 5 min, tilsæt æg 1 ad gangen og pisk godt mellem hvert. Sigt mel, salt og bagepulver i dejen. Hak nødderne groft (jeg brugte hasselnødder, mandelflager og lidt peanuts) og bland det hele sammen til en ensartet masse. Sættes på bagepapir med god afstand med to teskeer og bages i forvarmet ovn ved 175 grader i ca. 12 minutter.
Afkøles på bagerist, og spises gerne lidt lune:-) Så skal man heller ikke vente så længe!
Lækre, hurtige godbidder til en god kop kaffe eller stærk te, der er sprøde i kanten og seje og bløde i midten præcis som cookies skal være:-) Rigtig god fornøjelse

tirsdag den 14. maj 2013
PIP porcelæn fra Grannys House
Al den tid lejligheden på Frederiksberg var til salg, drømte jeg om at bo på i et hvidt hus på Samsø. Huset skulle selvfølgelig ha' en have, hvor jeg skulle opholde mig hele sommeren. Om sommeren ville der være sol og fuglefløjt fra morgen til aften:-) Og når jeg sad i min have med sol og fuglefløjt, skulle her være søde gæster til te, kage og friske frugter og bær hentet hos den nærmeste bondemand:-)
Og i al den tid ønskede jeg mig, at vi skulle drikke te af de skønne store kopper fra PiP. Dem har jeg nemlig ofte drukket te af hos Grannys House på Søborg Hovedgade, når jeg var med veninderne til lækker brunch. Så det stel har stået på ønskelisten meget længe - og tænk sig, nu ejer jeg endelig en fornuftig stak af det!
Yndlingsveninden havde været en tur forbi Grannys House og købt det bestilte med til Samsø til mig. Så hvis ikke du kender Grannys House, så kan jeg varmt anbefale deres overdådige brunch for ikke at tale om deres kagebord. Og i det hele taget deres helt vildt hyggelige butik med masser af ting for tøser.
De samme veninder, jeg så mange gange har hygget med til brunch hos Grannys House har været så besøg i weekenden, og sørme om de ikke havde de her to super sommersøde kander med til mig som gave. Åhh, grøn te med æble og kvæde i den lille kande og hjemmelavet rabarbersaft i den anden...
Nu har jeg endelig fået det lille hvide hus, som endda har en Pippi Langstrømpe veranda og flere solsteder i haven .... den her sommer blir drømme endelig til virkelighed. Jeg elsker fuglene, blomsterne og farverne på det her stel - enhver lille pige (på 50+ nå ja!!!!!) blir da i godt humør af de her...
I dag er her sol og fuglefløjt, så nu må jeg snart se at få inviteret nogle flere gæster! Nu hvor jeg endelig har fundet nogenlunde ud af mit nye kamera:-) Jeg er sikker på, I kommer til at se meget mere til det her porcelæn. Det kalder jo ligefrem på søde sager med sommerens bær og frugter.

fredag den 3. maj 2013
Om altid at nyde før man kan tænke på at yde...
Her i min fortsatte kamerakrise (som der arbejdes på) kommer her stadig ikke opskrifter eller den slags! Helt snydes for livstegn skal du da ikke, så her kommer et pic snuppet med mobilen i formiddagssolen med et vigtigt budskab til alle travle folk:-)
Budskabet kommer fra sande eksperter, som det er værd at tage i ed:-)
De her to typer har med al tydelighed forstået, at det er helt, helt ok at nyde før man kan yde.... nå, nej forresten. De nyder, nyder, nyder ....og skal ikke ret meget andet end det:-)
Og tænk at den kæmpestore hankat på bordet for et par år siden var så lille ..... bare 11 uger her og lige til at spise rå på et stykke mad!

onsdag den 1. maj 2013
Kamerakrise og en klassisk jordbærlagkage
Tante Sød har alvorlig kamerakrise og derfor blir her ikke blogget, selv om der er rigeligt at blogge om! Mit gamle kamera afgik ved bloggerdøden (måske havde det bare taget de kage-billeder det kunne holde ud i sit liv!) og en ny fiks, pink sag er indkøbt. Jeg burde jo så være klar og shinet op, og jeg har også fået taget en masse billeder med den nye lyserøde lady. MEN jeg kan ski ikke finde ud af, at få billederne UD af kameraet og over på min pc:-) Så derfor er her lidt stille indtil ét eller andet geni med forstand på lyserøde kameraer rammer min ydmyge bolig! Alting kommer til den, der kan vente!
De her billeder havde jeg så lige på lager - én af kagerne fra min fødselsdag, som jeg ikke har fået lagt ud til jer:-) Og nu hvor der for alvor er sol i luften, er den nok meget god at ha' i baghånden til en festlig anledning.
Jeg vil spare dig for en masse lange opskrifter, da alt jeg brugte er mine basisopskrifter og gamle erfaringer:-) Du skal bruge de her ting:
En omgang hjemmebagte lagkagebunde - delt i 2.
En omgang hjemmelavet vanillecreme, som du blandet med 1/4 l øko piskefløde.
1 pose gode makroner
Et par stænk portvin eller lign til at fugte bundene
Ristede mandelflager til pynt på siderne
3-4 dl pisket fløde til at dække sider og lave fine toppe med en stor tyl
½ bakke jordbær i skiver og evt. lidt gele til at dække dem med
Flæk din bund, læg evt ekstra kagestrimler rundt i kanten på den, sådan at flødefyldet nemmere holdes på plads. Stænk med portvin, fyld flødecremen på. Evt. kan man lægge ekstra jordbær eller syltetøj inden dette. Dæk det hele med makronerne. Læg den anden bund øverst. Dæk med et tykt lag flødeskum på siden og tryk forsigtigt ristede mandelflager fast. Læg jordbær øverst og evt gelé og pynt til sidst med flødetoppe. På nær det sidste, laves kagen om morgenen eller aftenen før.
Der er lidt mormors kolonihave over den, men det har jeg ikke mødt nogen endnu, der har noget imod!
Lad det blive sommer, så vi kan få danske jordbær på vores kager! Allerhelst de danske, der kommer fra Samsø:-)

torsdag den 25. april 2013
Produkttest: Økologiske marmelader og nøddecreme fra Rigoni di Asiagos
Jeg elsker at få lov at prøve nye produkter - det matcher min nysgerrighed og livnydelse godt! Så at modtage en pakke med italienske kvalitetsmarmelader og en udsøgt hasselnøddecreme er som at få uventede gaver.
Du kender sikkert godt Rigoni di Asiago fra butikkernes hylder, og nu er de kommet i en økologisk variant, og allerede dér er jeg begejstret i sig selv. Rigoni er et italiensk familieejet firma startet helt tilbage i 1922, og det drives stadig af familien, selv om virksomheden er vokset støt siden da. Solmodne økologiske bær danner grundlaget for marmeladerne, der er fremstillet ved lave temperaturer og udelukkede sødet med saft fra skovæbler.
Her er herlighederne - etiketterne er rigtigt tiltalende synes jeg, og glassene har en sød facon, som jeg vil genbruge til sommerens danske bær.
For at give en nuanceret bedømmelse var et par af de søde kvinder fra min krea-gruppe her på Samsø frivillige smagsdommere, så vi smagte på hjemmebagt knækbrød.
Mere smagning ....
Vores bedømmelse får du her - og faktisk var vi stort set enige om smagsoplevelserne, så det var nemt at lave en konklusion. Vi gir stjerner fra 1-5.
Jordbær/skovbær
Marmeladen har en god konsistens, og en fin mild smag. Den er egnet til morgenmad og pankekager fx. Der er antydning af bær, men vi ville gerne ha' meget mere fornemmelse af bærstykker. Vi gir' 4 ud af 5 stjerner
Hindbær
Igen en meget mild smag. Desværre igen stort set ikke synlige bær, og næsten ingen hindbærkerner - som nogle måske vil synes er en fordel, men vi ville gerne ha' haft dem. Vi synes også at marmeladen er lidt for mørk og kedelig i farven og for flydende konsistens. Så desværre gir vi den kun 2-3 stjerner.
Abrikos
Mild og børnevenlig marmelade, som vi gerne ville ha' haft mere smag af abrikos i. Konsistens og farve ok. Da vi igen ønsker os mere smag og frugtfornemmelse får den også 2- stjerner.
Blåbær
Denne marmelade var vi mest uenige om - jeg var selv ret begejstret, og ville nok give den 3-4 point, men mine medsmagere gir ikke mere end 2-2,5. Marmeladen mangler bær, og virker "blended" og smager mest bare sødt. Jeg kunne nu sagtens finde på at købe den igen, og måske bruge den i bagværk.
Nøddecremen
Topkaraktér til den her, var vi helt enige om. Den smager virkelig lækkert, luftig og lidt tyndere end den kendte Nutella. Men denne her smager bare af hasselnødder og chokolade og har små helt fine bidder af nød i cremen. En sand delikatesse, som jeg absolut vil kigge efter i butikkerne, og som jeg synes slår Nutella med flere længder. Vi gir den 4-5 stjerner.
Smagstesten gav både virkeligt gode oplevelser, men desværre må vi konstatere, at vi ikke synes, de fleste af marmeladerne passer til vores danske ganer. Jeg er ikke i tvivl, om at her er brugt gode råvarer, men selv om den er økologisk, er det nok kun jordbær/skovbær og blåbær jeg ville købe igen.

mandag den 22. april 2013
Mandelmarengs m/æbleskum og karamel
Halli og hallo - hvor søren blev Tante Sød af med søndagskagen i går? Det er bare for dårligt! Nå, men det skyldes nu at hun var involveret i Øko-dag her på Samsø. For første gang kom Samsø på landkortet med glade køer, der blev lukket på græs efter en lang vinter i stalden. Vores lokale ostemand Bent lagde køer og gård til, og butikken holdt åbent med salg af hjemmelavet is. Det var bare sådan en hyggelig oplevelse, som jeg bestemt tror blir en tradition fremover.
Nå, men tilbage til søndagskagen - og den er værd at vente på, kan jeg godt love. En sej og blød bund af mandelmarengs dækket med vanilleskum med æbler i to variationer og ovenpå masser af flydende karamel:-) Sød og frisk på samme tid - det vil de fleste lækkermåse vel gerne være:-) Jeg er ret sikker på den også smager godt på en mandag!
Mandelbund (opskrift fra et gammel blad, jeg husker ikke hvilket og med mine egne justeringer)
4 øko æggehvide
1 tsk citronsaft
75 gram sukker
100 gram smuttede og fintmalede mandler
1 spsk maizena
Pisk hvider og citronsaft skummende og tilsæt sukkeret en skefuld ad gangen. Pisk til det er meget tykt og "holder faconen". Vend tilsidst maizena i mandlerne og derefter dette i de piskede hvider. Fordel i en cirkel på bagepapir og bag ved 125 grader i ca. 1 time. Sæt en grydeske i klemme i ovendøren og lad afkøle helt i ovnen, gerne 3-4 timer.
Æbleskum
1/4 øko fløde
1-2 dl øko græsk youghurt
3 spsk flormelis
kornene fra 1 vanillestang
Æblemos kogt af 2 røde øko æbler med skræl tilsæt lidt sukker. Koges til en rustik grød (opskriften sir kun friske æbler, men jeg synes det gir ekstra lækkerhed med begge slags æbler)
2 friske røde øko æbler i små tern
Pisk fløden med flormelis og vanille og vend youghurten i. Tilsidst vendes den kogte æblegrød og de friske æblestykker i og dette fordeles over marengsbunden lige før servering.
Karamel
1/4 øko fløde
60 gram flormelis
2 spsk sirup
1 tsk vanillesukker
Kog disse ingredienser for svag varme i en tykbundet gryde til det tar konsistens som flydende tyk karamel - det tar ca 20 minutter. Lad afkøle til det er næsten koldt - hæld hen over dessertkagen
Min gæst var meget begejstret og kagen smager bare rigtig godt til stærk god te:-)
Inden kagen blev der serveret friskbagt hankat! Fyha, Emil - ikke hoppe op på bordet:-)

torsdag den 18. april 2013
Spidskålssalat med mango
Forleden ovre hos dygtige Hanne K så jeg den her lækre forårssalat, og den fristede så meget at den meget hurtigt kom på programmet her også:-) Den er smuk at se på, smager skønt med både sødt, syrligt, knasende og blødt, og så passer den til det meste.
Jeg brugte pinjekerner i stedet for saltede nødder og så havde jeg en skøn mangodressing, jeg blandede med god avocadoolie, som passede perfekt hertil. Men det kommer sig ikke så nøje, følg din intuition:-)
Så hvis du ikke selv har set den hos Hanne K's verden, så vil jeg bare lige gøre god reklame for den, og ønske dig en sund og sprød torsdag.

onsdag den 17. april 2013
Mit første æbletræ:-)
Det er vel nok skønt at ha' fødselsdagsgaver til gode - og se lige her! Mit helt eget første lille bitte æbletræ. Jeg blir helt glad, når jeg kigger ud på det. Som I kan se, er der stort set intet på min grund, og det er da ærlig talt lidt trist. Min ryg kan ikke holde til ret meget havearbejde, men derfor kan der godt være grønt, der både kan pynte og kan spises. Jeg går klart ind for spiselige selvforsyningshaver. Sammen med æbletræet får jeg oven i købet også en haveplan i gave, da den søde giver er havearkitekt. Hvor heldig har man lov at være:-)
Så jeg har inviteret havedamen til middag i næste uge, og så skal vi forhåbentlig spise på verandaen, mens vi taler om, hvordan jeg gerne vil have min have skal udvikle sig de kommende år. Det gode ved at her intet er i forvejen, er jo at her er helt frie hænder uden at noget skal nedlægges.
Jeg kom til at netshoppe lidt meget forleden - så nu står æbletræet i en fin kurv, men snart skal det plantes ud. Men faktisk kan det stå hele sommeren her, hvis bare man husker at vande det. Jeg ved så ikke, hvor mange år der går inden der kommer frugt på det.
Jeg elsker mit nye kontor!
Her trænger til at blive fejet og ordet - men en krukke med hortensia, en fin zinkvandkande og en lanterne pynter allerede lidt ...
Og endnu en stor, lækker lanterne som venter på at få et kæmpe bloklys i maven - og Emil som stråler af livskvalitet. Jeg tror, solen er hans bedste ven sammen med fluer, fugle og alt hvad der bevæger sig. Her har allerede været store fede brumbasser, som jeg forsøger at fortælle ham, han ikke skal spise!!!!!

tirsdag den 16. april 2013
Er du med på en frisk skrubbe?
Helt almindelig hverdag, ikke noget fancy, ikke noget svært eller særligt:-) Jeg vil bare minde dig om, hvor lækkert det er at gå på havnen og købe fisk, der bliver hevet op af vandet, mens man står og kigger på det, flået på stedet og smidt i en pose, så de kan ligge på panden 1 time senere:-)
Her behøves ingen opskrifter eller forklaring - jeg minder dig bare om skønheden i de enkle og nære ting. Måske er de så geniale, fordi de er så enkle ....jeg elsker mit nye liv på Samsø!

søndag den 14. april 2013
Nemme citronsnitter med indbygget forår:-)
Sidste søndag blev I snydt for kage på bloggen. Går ud fra Tante Sød ikke slipper levende fra dét to søndage i træk:-) Så lad os snuppe en hurtig lækkerbid, som du nemt kan have klar senere i dag.
En uventet middagsinvitation tikkede ind sidst på eftermiddagen forleden dag, og vupti - under 30 min senere var de her luftige, sød/syrlige kager bakset sammen. De kan klart anbefales, og er meget forårsagtige. Mine værter sagde, de var henrykte:-)
Citronsnitter - 6-9 stk (opskrift fra DenStoreBagedag med egne justeringer)
Dej:
100 gram øko smør
125 gram øko hvedemel
50 gram fintblendede mandler med skal
½ dl sukker
1 tsk vanillesukker
Smelt smørret, afkøl lidt og rør alle øvrige ingredienser i. Smør et lille fad og drys med mel, tryk dejen fast heri. Bages ved 175 gr forvarmet ovn i 12 min.
Fyld:
2 store øko æg
1 dl sukker
1 stor økocitron - fintrevet skal derfra samt saften
Pisk æg og sukker meget lyst og luftigt, det tar' ca. 10 min. Tilsæt mel og citronskal og vendt hurtigt rundt. Tilsæt saften tilslut. Blandingen hældes over den lidt bagte bund. Skru ovnen ned til 150 grader og bag nu yderligere 15 min til massen ikke længere er flydende.
Kagen afkøles helt, skæres i passende kager og drysses med flormelis. Servér med hed te eller stærk kaffe og nyd:-) Husk også at nyde søndagen!

lørdag den 13. april 2013
I det sunde hverdagsbageri
Måske sku' man tro her blir bagt flest kager:-) Det ser vist sådan ud på bloggen. Men det er fordi, jeg ikke flasher dét fra hverdagene, hvor du for længst har fået opskrifterne.
Jeg er nu så rutineret, at det med at bage alt sit eget brød er blevet en vane på linie med tandbørstning:-) Hjemmebagt kernerugbrød, hjemmebagt knækbrød spækket med sunde frø og kerner og en gang om ugen en slags hvedebrød - det sidste mest forbeholdt søndag morgen, er fast på programmet.
Det er sådan en tilfredsstillelse at bage sit eget brød - fyldt med lutter økologiske ingredienser. Efter jeg har lært Samsø Melet at kende, er der ikke meget andet, der dur, selv om der naturligvis også er andre gode producenter rundt i landet.
Så for at du også skal glæde dig over hverdagsbrødet, får du her en reminder med mine favoritopskrifter på det, som der er bagt i løbet af denne uge ... nu er det lørdag, og måske har du tid til at gå i gang med rugbrødet til ugens madpakker.
Sprød, sprød knækbrød, som smager vidunderligt og er fyldt med med umættede fedtstoffer og sunde fedtsyrer og andre livsvigtige næringsstoffer. De er skønne som eftermiddagssnack og alle er vilde med dem.
De skal rulles tyndt tyndt ud og bages til den rigelige side for at bevare det sprøde. Du finder min opskrift HER
Dog bruger jeg nu rugmel i stedet for hvede, som opskriften lyder på. Ind med fuldkornene!
Denne gang bagte jeg med 3 forskellige slags kerner på toppen - solsikker, sesam og græskar.
Klar til kagedåsen - og populære som giwe-away til at tage med hjem, når her er folk i huset...
Det skønne kernerugbrød finder du opskriften på HER - også blevet helt uundværligt her i huset.
Sådan et brød holder fint næsten 14 dage - rist det evt de sidste dage.
Og så er der sprøde, luftige søndagsmorgenboller.....
Jeg ønsker jer en herlig weekend:-)

fredag den 12. april 2013
Sol, sol kom igen - solen er min bedste ven:-)
Puha, hvor er det første år i hus bare møgdyrt! Der er bare så mange ting, man skal anskaffe til forskellige sæsoner og behov:-) Når det er sagt, så kender glæden næsten ingen grænser over at bo ved havet omgivet af så mange fuglelyde, jeg ikke anede fandtes.
Sidste investering er havemøbler og grill - altsammen landet for nogle dage siden med fragtmand fra fastlandet til den lille ø, og nu samlet og gjort klar af uundværlig, venlig og hjælpsom genbo:-) Hvad skulle jeg gøre uden ham?
Jeg synes møblerne, jeg har valgt, passer så fint til huset, verandaen og mig. Jeg har også købt et lille sæt til en solplads på den anden side af huset, men det må du få at se en anden dag.
Kig fra spisestuen og lige ved køkkenet kan alt nemt bæres ud på verandaen. Jeg tror, jeg kommer til at nyde det her mange, mange dage og aftener. Nu skal verandaen gøres pæn, der skal bruges knofedt og algefjerner og den skal males både indvendigt og udvendigt. Den skal være mere lys, så kontrasten til møblerne bliver større.
Jeg glæder mig også vildt til at lære om blomster og planter til krukker og have, det blir et helt nyt kapitel for mig, og jeg er helt blank fra starten! I år blir det nok mest til at få købt ting og hygge til verandaområdet....
Havet kan nemt høres fra mit hus - det ligger lige efter de huse man kan se for enden af min grund. Her er basis for mange middage, hygge, latter, kold hvidvin og bare dejligt liv..
Jeg er ret vild med den måde bordet er sat sammen på - synes det her kryds er så fint:-) Og kurvestole er bare mere romantiske og passer til en gammel kone som mig ha ha!
Bordet er gråligt/brunligt ... på den perfekt rustikke måde ...
Og selvfølgelig måtte der en stor weber med i indkøbene. Jeg har aldrig, som i virkelig aldrig selv grillet før! Så også her venter en helt ny verden. Er der forresten nogen, der kan anbefale en god grill kogebog?
Hvis det er rigtigt at solen og varmen kommer om et par dage, så ved I nok, hvor I kan finde mig:-) Rigtig god weekend til alle jer derude.
PS: Som sædvanligt er jeg meget meget åben for gode ideer til indretning af min veranda, sådan hyggeting osv. Hvordan kan jeg udnytte pladsen, væggene og det er den er overdækket?

torsdag den 11. april 2013
Hindbærsnitter i luksusklassen:-)
Det er herligt, når en læser spørger efter opskrifter - og da en sød læser gerne ville be' om opskriften fra de toptunede hindbærsnitter, jeg serverede til min fødselsdag, så kommer den langt om længe her. En anden venlig læser fortalte mig, at de hedder Nürnbergsnitter, og det har jeg ikke hørt før, og endnu ikke fået googlet, men det er da et fint navn, og sjovt at hun kunne fortælle det.
Når man ser opskriften, tænker man at de næsten er for meget! Og det er de så altså ikke. Ærlig talt er de møglækre, og klart bagværk jeg sætter på programmet igen. De tar lidt tid at lave, men man kan snildt forberede dej, rulle marcipan ud og skære til osv. i forvejen. Der var en del rester, og dem frøs jeg ned, og det blev helt ok efter optøning. Dog bliver mørdejsbunden jo ikke helt så sprød, som når de er nybagte.
Mørdej til ca. 10-12 kager
400 gram øko fint hvedemel, fx Tipo 00
200 gram øko smør
100 gram flormelis
1 stort øko æg
16 tsk god hindbærsyltetøj
Smørcreme
125 gram blødt øko smør
125 gram flormelis
1 tsk vanillesukker
Ca. 300 gram Odense Marcipan
Ca. 75 gram mørk chokolade smeltet over vandbad
Til dejen smuldres smør i melet til det er grynet, og saml dejen hurtigt med flormelis og ægget. Ikke ælte for meget:-) Lægges i køleskabet mindst 1 time og gerne længere. Når du skal bage rulles dejen ud i ca ½ cm tykkelse, og mine stykker skar jeg ud i 5 x 8 cm. Jeg valgte at skære alle stykker ud og bage enkeltvis, men selvfølgelig kan man også lave lange plader og skære dem ud lige når de er bagt. Kagerne bages ved 200 gr i ca. 8-10 min. Afkøles helt inden de lægges sammen.
Til smørcremen piskes ingredienser lyst og luftigt.
Kom en tsk syltetøj på en bund og herpå lægges endnu en bund. Smør smørcremen på alle kager. Læg herpå den tyndt udrullede marcipan og tryk en lille smule fast. Dekorér kagerne med smeltet chokolade, og lad dem tørre helt inden de serveres.
Godt nok et lækkert stykke kage/konfekt, som er skøn til stærk kaffe. Jeg tror næsten dine gæster blir imponerede over dine evner:-)

Abonner på:
Indlæg (Atom)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)

.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)

.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)