Sidevisninger i alt

tirsdag den 17. maj 2016

Vitello tonnato... som Stop Spild af Mad ret :-)

Uhmm, kender du vitello tonnato? Tynde skiver af koldt, mørt kalvekød og en kold sauce på tun og ansjoser? Ja, det lyder virkelig underligt, men overrasker positivt og skal nok opleves, før man er overbevist:-)

Med resterne af et stykke kalveculotte fra en gæstemiddag var det oplagt at forvandle det sidste stykke kød til en ny hovedret til to personer.... normalt serveres vitello som forret, men her var rigeligt til at udgøre et helt måltid.


Mængderne af de forskellige ingredienser kommer sig ikke så nøje - så du får mine cirka angivelser
Et stykke rosastegt kalveculotte
Årets første sprøde salater fra en vens økologiske have
En dåse god tun i solsikkeolie
6 ansjoser
saften fra 1 citron
2 spsk kapers
1-2 dl kvalitets mayo - jeg havde rester af en estragon mayo fra Mayoriet på Samsø
Salt, peber
Frisk dild fra samme have som salaten:-)
Flere kapers

Kog først kødet til det er meget mørt, nok ca en lille time. Læg gerne et løg, en gulerod, hele peberkorn i vandet. Afkøl i kogevandet og skær i tynde skiver. Læg de skyllede hele salatblade på dit fad, herpå kødet. Blend alle de øvrige ingredienser på nær dild - indtil du har en sauce tyk som piskefløde. Smag til med mere af de forskellige ting indtil du har en syrlig, salt og fed sauce. Hæld dette over kødet og pynt med frisk dild og flere kapers


Servér anretningen med citron og masser af sprød flute og koldt smør! Inderligt velbekomme sir jeg bare:-) Print denne artikel

8 kommentarer:

  1. Du har misforstået begrebet 'Stop spild af mad'. Det var jo ikke kød, du før i tiden havde tænkt dig at smide i skraldespanden, håber jeg. Meningen er vel, at folk skal stoppe med tankeløst at smide god mad ud.

    SvarSlet
  2. Hej. Håber alt er vel. Det er længe siden du har givet en dejlig opskrift og god fortælling. Ønsker dig en god sommer

    SvarSlet
  3. Hvordan mon det går? Har du haft gang i udlejningen i juni/juli af dit anneks og mødt søde mennesker den vej? Det vil ikke undre, hvis det har været og er tilfældet. :-)

    SvarSlet
  4. Jeg slutter mig til koret; hvor blir du af :). Savner opdateringer fra min yndlings-ø. Kh

    SvarSlet
  5. Hej Tante Sød,
    Man kan næsten blive bekymret over den pludselige "radiostilhed". Er alt ok i dit Samsø-domicil? Kh

    SvarSlet

Tak fordi du havde lyst til at give dit bidrag - glæder mig til at læse det:-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...