Sidevisninger i alt

torsdag den 14. oktober 2010

Tante Sund's Suppe

Udover stearinlys og vitaminpiller er der endnu en oplagt ting at kaste sig over på den her årstid - nemlig SUPPE! Jeg er vild med suppe - alle slags supper:-) Og sådan en forrygende grøntssagssuppe, som jeg lavede her til aften er oven i købet en meget taknemmelig sag, fordi man stort bare kan kaste de grøntsager man nu har ned i den, og det bliver næsten altid godt.

Min i dag bestod af fintsnittet bladselleri, løg, porre, persillerod og gulerod


Men start lige gryden med at svitse en pakke af den eneste bacon, jeg rigtigt synes smager godt, nemlig den fra Hanegal. Når baconen er let svitset, så tilsætter du alle de finthakkede grøntsager til de er "klare". Så smider du 2 tsk karry og godt med rosenpaprika ned til det, og så er retten klar til at blive til suppe ved hjælp af et glas virkeligt smagfulde flåede tomater og en passende mængde bouillon. Her ville det jo ha' været bedst at ha' sin egen fond, men sådan en havde jeg ikke, så jeg måtte klare mig med 3 terninger af Knors grøntsagsbouillon. Og det skal være Knors. Lige her synes jeg desværre ikke de økologiske bouillioner jeg har prøvet smager særligt godt!




Til sidst tager du et par håndfulde røde linser (husk at skylle dem godt først) og lar' dem koge med ca. 15 minutter. De er sunde, smager godt og ikke mindst er de med til at jævne suppen lidt og give den struktur. Og selvfølgelig slutter du af med at smage til med salt og friskkværnet peber.


Og efter en god halv time i køkkenet har du her den lækreste fyldige suppe - idag blev den toppet med en skefuld græsk youghurt, friskrevet parmesan og lidt basilikum. Mums .. og der er masser tilbage til frokost på jobbet imorgen:-)



Så hvis du også har suppefavoritter, så fortæl endelig om dem:-)
Godnat for nu Print denne artikel

2 kommentarer:

  1. Orv, meget lækker suppe :-) Har du prøvet den grøntsagsbouillon 'pasta' fra Herbamare? Det er en rigtig god øko, men kraftig smag og naturligt saltindhold. Den kan jeg klart anberfale.

    SvarSlet
  2. Super - tak for tippet til Klidmoster. Den vil jeg kigge efter.

    SvarSlet

Tak fordi du havde lyst til at give dit bidrag - glæder mig til at læse det:-)

Der var en fejl i denne gadget
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...