Sidevisninger i alt

søndag den 20. juli 2014

Det er lidt længe siden...

....at du har været med på rundtur i den lille bitte have. Jeg har ikke styr på den, men jeg gør mit bedste og lærer af mine fejl og at spørge, læse osv. Og jeg nyder det og hygger mig med det:-) Det er vel nok det vigtigste med en have, vil jeg mene. Udover selvforsyning naturligvis.


Lykken er .... at plukke sine egne allerførste hjemmelavede grønne bønner! Det er sket i dag, jubii!

Jeg er vild med bønner, de har været nemme at dyrke, og jeg skal helt sikkert have mange flere næste sommer. Har tænkt jeg må gå i gang med en slags havebog med min egne noter, så jeg kan huske til næste år:-)

GLÆDER mig til at sætte tænderne i dem i aften:-)



Min mynte belønner mig med overflod - hver dag drikker jeg te på friske blade, og det smager skønt. Jeg har frosset ned og hængt buketter til tørring. Og så har jeg nu lavet myntesaft efter samme opskrift som min hyldeblomstsaft. Og det smager virkelig skønt:-) Og sikker vinder til mojitos!

Persillen vælter op - i dag må jeg ud og plukke og få frosset ned. Det blir godt til vinter. Salvien kan jeg slet ikke få brugt, den er kæmpestor! Og mine koriander er gået i blomst og er ved at sætte frø. Så nu venter jeg på at kunne samle frø, og så har jeg sikkert gratis koriander næste år.

En note til mig selv: så koriander af nogle omgange, da de ret hurtigt går i blomst. Så har man til et længere stykke tid, når man sår frø i intervaller.


Her er mynten - vist nok den perfekte marrokanske. Den smager i hvert fald virkelig af meget. Ved siden af er basilikum nu blevet store og flotte. De tar lidt tid.

Note til mig selv: giv alt mere plads! Det blir kæmpe det hele:-) 


Mine smukke valmuer bukkede under for kraftigt regnvejr i sidste uge, så nu ligger de noget ned mange af dem. Også de sætter mange frøstande, som jeg helt sikkert skal samle frø fra, når de er tørre og modne. Så kan man give væk eller bytte. Jeg har allerede en bytteaftale:-)

De tørrede valmuefrøstande er forresten også rigtigt smukke i tørrede dekorationer og kranse.


Idag er de allerførste stolte kavaler sprunget ud - det er da et fantastisk navn til en blomst:-)


Sidste år havde jeg hverken sommerfugle eller bier i min have - de er kommet nu, hvor her er kommet blomster til. Det er virkelig dejligt med både søde sommerfugle og nyttige bier.


Tomaterne vælter ud over kasserne - og et er helt galt, at de ikke har fået nogle meget lange pinde, at sno sig op ad!!! Jeg vidste ski ikke, de blev så lange og store! Så det skal gøres helt anderledes næste år. Men bortset fra det, så er der pænt mange grønne tomater på planterne, så jeg er nu ret sikker på, jeg nok skal få skønne tomater ud af det, men sikkert bare ikke så mange.


De nyeste bede begynder også at vokse pænt med sommerblomster. Jeg havde forskelligt kål i den til venstre, men det har jeg lige måttet tage op. Der gik kålmider eller noget i dem, og de klappede bare pludselig sammen. Kål er vist en svær afgrøde, så det venter jeg et par år mere med!

Magnolietræet i kurven, som jeg fik i fødselsdagsgave, skal snart plantes rigtigt ud. Og jeg tror, jeg endelig har bestemt mig for det sted, den skal have sin faste plads. Det er en stor beslutning, som skal holde i mange år!

Ligeledes skal den lille hortensia få en fast plads i rigtigt jord i haven et sted, så jeg håber, jeg får en stor flot plante ud af det næste sommer. Vi får se om den kan klare vinteren!


Den allerførste tallerkensmækker er også sprunget ud i dag:-) Den er da så sød. Desværre har de her fået bladlus! Jeg ved ski ikke helt,hvad jeg skal gøre ved det. Min have dyrkes naturligvis så økologisk som muligt, så der er ikke noget med at sprøjte med gift hos mig!

Men måske noget sæbevand eller noget har jeg hørt ....


Den her sommerblomst har masser af fine blomster hver dag - så dejligt med lidt farve!


Lupinerne, som jeg selv har forspiret og haft i små plantekasser, er nu så store at jeg har plantet dem ud på min lille morgensol-plet:-) De skulle slet ikke blomstre før til næste år, da de er to-årige, men de kan åbenbart ikke lade være med lige at øve sig lidt:-) Skal finde flere vilde lupinfrø og håbe på masser af dem til næste år - det er en smuk blomst, synes jeg.


Mit lille pæretræ, som gav så mange skønne Clara Friis pærer sidste sommer, har desværre fået en eller anden sygdom! På den ene side er alle blade sorte og grimme og der er kun ganske få pærer på træet i år. ØV - der kan gå så meget galt i en have, har jeg lært allerede!!!!


Min feriegæst og jeg har spist dejlige salater de sidste dage - og brugt hvad ugens grøntssagskasse indeholdt. Her sprød salatblade, dampede snitbønner, strimlet squash, tomater, og kryddergrillede små gulerødder og en skarp dressing - mums:-)


Og en dejlig tunsalat går man heller ikke galt i byen med som frokostmåltid:-)

Ønsker dig en skøn søndag i din have, hvis du er så heldig at have sådan en! Print denne artikel

6 kommentarer:

  1. Mine roser har også fået bladlus- forstår ikke hvor alle mariehønerne bliver af når man har brug for dem?!
    Jeg har lavet en hjemmelavet insektsæbe af 2 spsk. sprit, 2 spsk. brun sæbe og ca. 3/4 l. vand. Det sprøjter jeg på, lader sidde ½ time og skyller efter. Det har taget dem ind til videre.. Bare husk at det ikke må sprayes på i fuld sol, så brænder spritten det hele af...

    Vi har lige hentet pallerammer til højbede, men skal lige finde ud af at få hentet jord. Der kommer ikke lige noget i dem før næste år, men så er de klar. Så koncentrere jeg mig om blomsterne i år.
    Kristian har lovet mig et vægdrivhus og tror også næsten jeg har fået overtalt ham til et lille flytbart hønsehus til 3 høns. Selvforsynende bliver vi ikke, men lidt lækkerier fra haven får vi da :)

    SvarSlet
  2. Hej MissMuffin - tusind tak for opskriften til bladlus. Jeg vil få købt sprit og brun sæbe i morgen, det lyder som det er værd at prøve og er vel ikke giftigt som sådan. Du blir så glad for dine højbede. Jeg fik leveret jord fra den lokale XL byg. De havde 5 poser a 40 liter til 50 kr. Tror det har været god gødet jord, så meget som mine planter er vokset. Men det løber op! Der skulle ca 12 poser jord i hver kasse. Men mine er jo osse på tre kasser hver. Lyder fantastisk med høns, det glæder jeg mig til at følge. Har læst din blog idag, alle kærlige hilsner med god bedring til din kære bror. Kh Marianne

    SvarSlet
  3. Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.

    SvarSlet
  4. Nogle gange, nogle gange oftere end andre, så drømmer jeg om en have som din. Om selvforsyning og om at grave kartofler op til middagsmad og plukke bønner og squash helt friske. Andre gange så er det ok, at give 12 kr for 650gr kartofler i Kvikly.

    Egentlig ville jeg bare sige at jeg bliver så glad hvergang jeg lander på din blog!

    SvarSlet
  5. Kære Tante Sød

    Du godeste hvor det hele gror og hvor er det fint.
    Først, jeg
    laver bare en kraftig blanding brun søbe i vand og sprøjter mine roser med, det fungerer godt, synes jeg.
    OG, du skal huske at "nippe" de skud af, der kommer mellem blad og stilk, på dine tomater. Det er nok svært, når de ikke er bundet op.
    Men hvor er der hyggeligt hos dig, med de søde blomster og dejligt med sommerfugle, dem elsker jeg.
    Er lige kommet hjem fra sommerhus, hvor jeg har haft travlt med at male både mit hus og mit udhus, (selv om det var varmt.) dog blev jeg ikke færdig, så jeg må snart derned igen.
    Man bliver da vist forkælet med alkens dejlige retter, når man gæster dig, Tanke Sød.
    fortsat varme hilsner jessie
    Jeg fik også strikket på mit halstørklæde, (farven er dog ikke det jeg ønskede), men jeg hygger mig med strikketøjet.

    SvarSlet
  6. Kære Tante Sød
    Jeg har udtalt mig forkert, Det er de små ekstra skud der kommer mellem stilken og de oprindelige skud.----uha jeg har vist begivet mig ud i noget svært---
    hav en god dag hilsen jessie

    SvarSlet

Tak fordi du havde lyst til at give dit bidrag - glæder mig til at læse det:-)

Der var en fejl i denne gadget
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...