Sidevisninger i alt

onsdag den 17. februar 2016

Har du hørt om Donation25?

Måske du lige som mig er hoppet på bølgen med frivilligt og gratis at hækle bæredygtige køkkenklude til projektet, der hedder Donation25? Ellers kig ind på Facebook under dette navn og læs mere om ideen.

Projektet styres primært på Facebook, og har desuden været omtalt i mange medier. Selv læste jeg om det på Alternativet's side. Kvinden bag det fine, lille projekt hedder Inge Færch, og går i al sin enkelthed ud på, at vi er en flok nørklere, som hækler køkkenklude for at skåne miljøet fra at udlede mikroplast fra de der pastelfarvede klude, som rigtigt mange ellers bruger i køkkenet og til rengøring.

Udover det indlysende bæredygtige element med klude, der ikke udleder mikroplast og som er langtidsholdbare, så bliver alt salg fra kludene doneret til velgørende formål, som den enkelte nørkler selv vælger.
Mine første 5 klude, som blev solgt på et øjeblik ....
 Jeg støtter pt Læger Uden Grænser og dyreværnsorganisationen WSPA.

Alm bomuldsklude koster 30 kr og klude i øko garn koster 55 kr pr. stk. Disse beløb går som sagt ubeskåret til forskellig velgørenhed.


I dag har jeg lige sendt disse afsted til en anden køber - håber, hun blir tilfreds med dem.


Projektet har været omtalt i bl.a. Politiken, og Radio 24/7 og Signe Wenneberg har omtalt det. Alt dette udløste en storm af henvendelser fra folk, der gerne ville købe og mange er ligefrem på venteliste.


Jeg afprøver forskellige hæklede mønstre - mange strikker selvfølgelig også.


Jeg synes bare det er sådan et fint lille projekt, som er nemt at støtte og det gir god mening af sidde med sit håndarbejde og derefter sende det videre ud i verden. Hvis du også vil købe fine, håndlavede klude lavet med kærlighed, så kig ind forbi Donation25:-) Print denne artikel

2 kommentarer:

  1. Lidt pudsigt du lige skriver om det nu for jeg har netop i dag læst på FB om en kvinde der havde købt klude igennem Donation 25. Jeg sad bare og tænkte om det mon var navnet på en forretning ;-)

    Hvordan fungerer det? Sender man de færdige klude til én der står for salget eller er det noget man selv står for?

    God idé i øvrigt. Jeg skal dog lige have hæklet nogle flere til mig selv først :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Merete - salget foregår primært gennem Donation25's facebook side, og så står man selv for at sende til kunden (kunder betaler porto) og lige sådan donerer den enkelte selv til velgørenheden. Men der er vist lidt ændringer på vej, idet projektet vokser og der snart kommer en egt webshop så vidt jeg har forstået, men det er ikke meldt endeligt ud endnu, hvordan det kommer til at køre fremover. Men da jeg lagde det på min private fb profil, var der nogle stykker som gerne ville bestille og det må man selvfølgelig gerne bare det registreres i Donation25 gruppen osv.
      Ja, man blir helt bidt af det, og jeg har også tilgode at lave til mig selv hæ hæ :-) Tak for interessen og hilsen. kh Marianne

      Slet

Tak fordi du havde lyst til at give dit bidrag - glæder mig til at læse det:-)

Der var en fejl i denne gadget
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...