Sidevisninger i alt

lørdag den 6. februar 2016

Landets bedste pebernødder - dem fra Lagkagehuset:-)

Kender du osse dét at man hvert år til jul ikke kan huske, hvilken opskrift man brugte til de forskellige klassiske julesmåkager? I hvert fald dem, hvor man ikke har fundet landets bedste og derfor husker dem:-)

Pebernødder er officielt slet ikke i sæson, men jeg har sørme lige bagt en omgang igen, fordi de også er hyggelige at have i glasset i februar! Og nu får du opskriften - mest fordi, jeg selv bruger min blog som min private kogebog, så nu kan jeg huske det næste jul! Der er kun godt 10 mdr til vi bager julekager igen! Og med den her opskrift kommer jeg aldrig til at lede efter pebernøddeopskrifter mere i resten af mit liv:-)


Til mange pebernødder!
250 gram øko smør
250 gram sukker
1 dl øko fløde
1 tsk stødt ingefær
1 tsk øko kanel
1 tsk stødt hvid peber
1 tsk kardemomme
1 tsk bagepulver
1 tsk natron
500 gram øko hvedemel

Pisk smør og sukker til det er lyst og luftigt, tilsæt herefter fløden og pisk igen grundigt - først ved lav hastighed for at fløden kan emulgere med smørmassen og herefter kraftigt. Sigt mel med resten af ingredienserne og rør det i smørmassen indtil dejen er samlet. Læg på køl natten over. Tril "pølser" og skær små stykker, som trilles til kugler. Bages ved 200 grader i ca 8 min eller til de er let gyldne. Afkøles på bagepapir/rist og opbevares i tætsluttende dåse i 2-3 uger.


Det er februar og julen varer lige til påske :-)
Print denne artikel

4 kommentarer:

  1. Klart der skal bages pebernødder fra Lagkagehuset. Jeg har aldrig bagt lige netop denne opskrift - men kan se på nettet der er mange der anbefaler netop denne opskrift. Jeg har lige taget smør ud af køleskabet.
    Et smukt glas du der har fundet frem - synd at gemme det bag en køkkenlåge - det står vel fremme til skue?
    Rigtig god weekend og knus
    Charlotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej kære du - jeg har faktisk aldrig rigtigt bagt pebernødder til jul, da jeg synes de er lidt kedelige. Men netop som du skriver, at så mange anbefalede dem, fik mig til at prøve og det er simpelthen bare nogle små godbidder. Håber du synes det samme - god bagelyst. Glasset er helt nyt fra Brugsen her til jul og til vist 30 kr! Er også rigtig glad for det. Kram til dig og god søndag

      Slet
  2. Den maa jeg proeve. har endnu ikke fundet opskriften!! saa maaske det er denne. Tak fordi du deler. Maa proeves promt. God week-end.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er dejligt, hvis du får lyst til at bage - jeg synes de er længder bedre end alle andre pebernødder jeg har smagt. Bare brug nogle store tsk fulde af krydderierne, det kan de sagtens bære. Kh Marianne

      Slet

Tak fordi du havde lyst til at give dit bidrag - glæder mig til at læse det:-)

Der var en fejl i denne gadget
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...