Sidevisninger i alt

onsdag den 20. november 2013

Macarons "med snyd":-)

De små franske makron/mandelfristelser har jeg ikke kastet mig over at lave selv, fordi jeg har en forestilling om, at de er rigtigt besværlige. Og selv om jeg mener, vi skal lave ting fra bunden og med ærlige råvarer, så kan jeg godt lokkes til at vige fra mine principper:-) Så venligt opfordret af Amo til at afprøve deres færdige macarons-kit, har jeg nu gjort mit første forsøg med de små søde sager.

Indrømmet - de er nemme og hurtige at have med at gøre. Jeg fik 10 stk. og ikke 12 stk, som der stod på pakken, mens smørcremen var rigelig. De ser fine ud på en gammeldags opsats, og passede til mit bestyrelsesmøde-kaffebord med Pip-porcelæn. Selv om gæsterne var fra Økologisk Samsø roste de høfligt bagværket, men jeg tilstod selvfølgelig at her var talt om rent snyd og at kagerne sikkert var fyldt med E-numre. Det er godt at have sine økologiske værdier, men det er også godt at være fleksibel og kunne se bort fra "regler" i ny og næ:-)

Disse macarons er meget søde og slikagtige - tætte i konsistensen, men smagen er ærligt talt overraskende god. De er mere marengs-taste-alike end med fornemmelse af mandel, som man ellers kan, når man selv bager eller køber "de gode steder".


Jeg forstår altså godt, at man kan forfalde til en gang bage kage-mix, hvis ens liv siger fuldtidsjob, små børn og mange gøremål. Men selv vil jeg dog stadig ikke kaste en æske i min egen indkøbsvogn....så skulle det da det være i ly af natten:-) Print denne artikel

6 kommentarer:

  1. Det er super nemt at bikse en macarondej sammen, så kom du bare igang!

    SvarSlet
  2. ihhh, det er jeg glad for du sir' - nu må jeg komme igang! Men mon du køber mandelmelet færdigt eller selv laver det? Tænker at det er rigtig dyrt at købe det og møgsvært at lave det fint nok:-)

    SvarSlet
  3. Snyd er godt, når man er i tidsnød eller bare akut lækkersulten ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Uha, det er jeg glad for at selv sådan en superkagebager som dig Nanna, godt kan sige:-)

      Slet
  4. Ha ha tak. Jeg er skam glad for alle tricks, der gør livet lettere :)

    SvarSlet
    Svar
    1. God holdning, jeg sir også altid at jeg gerne springer over hvor gærdet er lavest, hvis jeg kan opnå samme resultat:-)

      Slet

Tak fordi du havde lyst til at give dit bidrag - glæder mig til at læse det:-)

Der var en fejl i denne gadget
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...