Sidevisninger i alt

torsdag den 5. februar 2015

En helt almindelig onsdag aften på øen :-)

Èt af de spørgsmål,  jeg ofte får stillet efter jeg er flyttet til Samsø er "Hvad laver du om vinteren?". Jeg morer mig altid lidt over det spørgsmål, og spørger nogle gange tilbage "Hvad laver du om vinteren?".

Det er sandt, at der er meget stor forskel på livet her fra maj til oktober, hvor antallet af folk er mangedoblet og udelivet for alvor trækker, og så denne årstid. Januar og februar er stille måneder her, hvor meget er lukket helt ned, og man som fastboer nyder stilheden og ser mere med hinanden.

Da jeg boede i byen, så jeg allermest mine venner om sommeren, men her ser jeg mine nye ø-venner meget mere om vinteren. Fordi vi har tid. Om sommeren har vi alle fyldt vores huse med egne feriegæster, og mange arbejder vildt meget med deres butikker, restauranter, turismevirksomheder osv. Og så har de ikke tid til sociale sammenkomster. Så det gør vi meget på denne årstid, og jeg lover, man absolut ikke behøver kede sig om vinteren på Samsø. Her er masser af aktiviteter hver eneste dag.


I aftes var der tøse-opvarmning hos en sød veninde inden vi skulle på Brundby Rock Hotel og grine af Niels Hausgaard. Han var her osse sidste vinter, og det var hylende morsomt og med masser af sande politiske pointer. Så vi glædede os. Og startede med bobler og Barolo:-)


Lys på hotellet og fuldt hus - jeg vil tro, vi var ca 250 primært lokale folk til showet.


Du får lige et sommerfoto af Brundy Rock Hotel, som er kendt og elsket af mange musikere og alle os andre. Det blev for alvor kendt, da Poul Krebs for mange år siden ejede stedet og gjorde det til at musik mødested. Nu ejes hotellet af norske Guf (i folkemunde) og hendes søn Rasmus Hanevold og de har i øvrigt 20 års jubilæum i år, så jeg tror musikprogrammet får en ekstra skalle denne sæson.

Udover at være hotel og restaurant og med Pandekagehuset til højre (kan ikke ses her), så er folkene på hotellet fantastiske til hele tiden at få gode navne på plakaten. Jeg kommer der adskillige gange i løbet af en sommer og hører alle de gode gamle lige fra Sanne Salomonsen, Søs Fenger, Michael Falck, Joey Moe, Sys Bjerre osv osv. Masser af gode navne og bestemt et besøg værd. Man sidder oftest ved lange borde med levende lys og baren er åbent hele tiden. Så kommer du til Samsø, kan jeg klart anbefale en aften på Brundby:-)


Hatten af for gode gamle Hausgaard - han er spydig på den fuldstændige humoristiske måde. Og så glæder han sig i øvrigt til det her valgår, da det gir ham rigeligt med stof til næste show:-) Og håber Lars Løkke blir statminister, fordi han leverer så meget godt materiale, og fordi det politisk kan være lige meget om det er Helle eller Lars, der sidder ved roret, som han udtrykte det:-)

Det var bare en helt alm vinteraften hos mig - en anden dag må jeg fortælle dig, om det rige foreningsliv på Samsø. Efter sigende har vi i forhold til befolkningsantal de fleste foreninger i landet. Det skal nok passe - her er fx en forening, der hedder Foreningen til bevarelse af den sidste trawler på Samsø. Eller hvad med Foreningen for Hobbyhønseavl og fritgående økologiske sandorm. Kan I slå dem? Print denne artikel

2 kommentarer:

  1. Ja, Brundby er skøn! Har været der en del gange og venter spændt på det nye program, så ferien kan planlægges:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne - herligt her er flere Brundby fans:-) Ja, det er lige før man planlægger sin ferie efter deres program. Når de åbner for billetsalget, er jeg en af de første, der kommer og køber til de navne, jeg bare vil se. Hvert år Søs Fenger i hvert fald :-) tak for hilsen

      Slet

Tak fordi du havde lyst til at give dit bidrag - glæder mig til at læse det:-)

Der var en fejl i denne gadget
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...