Sidevisninger i alt

torsdag den 14. marts 2013

Lidt krea projekter ... og lidt mere indretning

Her 4 mdr efter flytning, er der stadig ikke mange dage, hvor der ikke blir malet på et eller andet! Du får lige en hurtigt rundtur:-)


Den her gamle reolbænk blev brugt til bøger i lejligheden - nu genopstår den som møbel og opbevaring i min entré/bryggers i nyt look


Det har pyntet rigtig meget med sort maling, sorte kurve med god plads til diverse "rod" og så et par hynder oven på. Det hjalp! Inden så længe får du hele bryggerset at se - jeg vil nemlig godt ha' dine gode ideer til indretning!


Jeg har været kogebøgerne i gennem, og fundet dem i de fineste farver, som er hyggelige, og næsten for pæne til at gemme væk. Nu får de lov at være en del af indretningen, samtidig er lige ved hånden og kan inspirere til udfordringer i "værkstedet". Og Dolph ville hellere bo her:-)


Tidligere kom jeg næsten aldrig på loppemarked, men her er det nemt og der er mange af dem. Et hurtigt besøg bragte den lille søde kande med sig - til bare 15 kr! Jeg synes, den har en rigtig sjov og sød facon og fine farver


Denne lille sort/hvide vase blev min for det fyrstelige sum af 10 kr!! Den er jo nærmest trendy og passer perfekt til en lille buket på reolen


Og mit "problem-hjørne" er ændret igen, og jeg tror det er løst nu:-) I stedet for en bakkebord på gulvet, fandt jeg den her gamle lille romantiske hylde, som var smidt i udhuset og stod til udsmidning. Den var guldmalet, men igen har den sorte maling gjort underværker....de fine tyrkis bogstaver i egetræ (kan ses fra kanten) fandt jeg hos Ellos.dk, og dem er jeg ret vild med.


Billedet i tyrkis farver og med guldramme hænger nu på den anden væg og er også blevet sort! Det fungerer meget bedre, synes jeg.

Mens jeg blogger er der knækbrød i ovnen og rugbrød til hævning - jeg får to veninder på besøg i weekenden og glæder mig så meget til at se dem:-) Print denne artikel

19 kommentarer:

  1. Og Samsømelet er kommet til Hinnerup. Bedste give away at vinde.
    Tak igen, søde tante!!
    Mere herom senere på min blog naturligvis.

    Glædelig torsdag.
    Kirsten

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Kisser - mange tak fordi du bekræfter at præmien er kommet frem til dig. Glæder mig super meget til at se hvad du finder på med det - du må da rigtigt gerne gi mig et praj, når du blogger om det, så jeg er sikker på at få det sendt videre til Ida også:-)
      Rigtig god weekend KH Marianne

      Slet
  2. Den sort/hvide vase er VILDT fed - og hvor er det da en skøn make over af reolen!

    SvarSlet
    Svar
    1. Dejligt at høre du også synes vasen er fed, ja det var vist et ret godt fund. Jeg er også supertilfreds med min "nye" reol. Tak for hilsen

      Slet
  3. Den er da blevet helt vild namselækker den reol, nu som bænk :-)

    Århhh ja lad det snart blive forår, så vi kan komme ud og vælte loppemarkederne ;-D

    SvarSlet
    Svar
    1. TAK, kære Bettina, det glæder mig du kan lide reolen. Jaaaa, jeg skal helt sikkert også til at gøre det mere i loppemarkeder!

      Slet
  4. Hvor blev reolen bare fin :) hvad er det for noget maling du har brugt?

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Line - jeg bruger altid maling fra Flügger, det er dyrt med også godt. Denne her er en højglans 90 vandbaseret, så det er meget nemt at arbejde med og får en glans som om det var oliemaling. Men sådan 3/4 liter dåse koster ski også over 300 kr!

      Slet
  5. Hvor bliver det da bare fint! Du har gode ideer :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. tusind tak Anne, den kompliment er jeg glad for. Nogle gange tænker jeg nemlg om et indlæg som dette er værd at læse, så det er dejligt du synes det

      Slet
  6. Hvor er reolen blevet flot :o) Dit problematik hjørne er også blevet super godt :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak Camilla - jeg tror også at jeg holder op med at pille med "mit hjørne" et stykke tid. Det er sjovt som n ogle ting bare lige som tar tid at finde det rigtige til. Man kan se, det ikke er godt, men har svært ved at finde ud af, hvad det så føles rigtigt!

      Slet
  7. Wau - som altid er du kreativ. Reolen er jeg helt vild med - smart med hynderne.
    Og så til dit såkaldte problemhjørne - nu sidder den lige i skabet. Så vidt jeg husker havde du før hængt et billede op. Syntes faktisk det ikke sad som det skulle - men glemte at nævne det. Hopehjørnet er SÅ smukt.
    Mange hilsner

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej kære Charlotte - ihhh, jeg blir altid SÅ glad, når du skriver noget til mig. Tusind tak

      Slet
  8. Det er en fin idé at male reolbænken og lægge hynder på. Men det er ikke sikkert, de hjul kan klare mere end børne-måse; det er måske allerede afprøvet tidligere!?
    Elsebeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Elsebeth - jeg tror du har helt ret, den er mere beregnet til at sætte tasker og den slags på eller bare til hygge. Der har dog stået en lille slank mand oven på den for nylig, men jeg tror heller ikke hjulene kan holde til ret meget voksen:-)

      Slet
  9. Vejret glemte at læse vejrudsigten - min græsplæne og muldvarpeskud er allerede hvide, og det sner stadig; det skulle efter udsigten (og mine planer) først være begyndt på mandag! Det er nu fjerde gang, mine vintergækker og erantis står dækket af sne, så du kan nok snart vente dig en omgang ...
    Elsebeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Jo, du kan tro vi har fået sne igen! Jeg har haft veninder på weekend, og havde håbet Samsø skulle vises frem i forårsvejr. Men næh nej - her kom temmelig meget sne lørdag og her ligger et pænt lag. Og i dag blæser det kraftigt og er rigtig råt, så jeg tror snildt der kan komme mere sne i aften eller nat! Det er bare for meget nu .... jeg har lige bestilt havemøbler, så dem regner jeg med at skulle indvie i påsken!

      Slet
  10. Det må være dit ukendskab til livet nede ved jorden sidst i marts eller en ukuelig optimisme, der får dig til at forvente, at livet skal leves udendørs i påsken, når den falder så tidligt på året. Jeg ville satse på pinsen, hvis jeg var dig.
    Elsebeth

    SvarSlet

Tak fordi du havde lyst til at give dit bidrag - glæder mig til at læse det:-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...