Sidevisninger i alt

fredag den 29. marts 2013

Påske(sk)æg

Det er sjældent, jeg laver konfekt til påske, men jeg har fødselsdag 1. april og da det i år falder 2. påskedag, er det en rigtig god grund til at lege lidt med chokolade og marcipan, og håbe at ens gæster blir glade:-) Jeg har inviteret 15 nye Samsø venner til boller og kagebord, så lidt skal der jo forberedes!

Selvfølgelig kan man fylde alt muligt i påskeæg - mine er nu helt enkle blot med fyld af nougat og to  slags forskelligt pynt, som også gør noget for smagen.

Ca. 16 påskeæg
400 gram Odense Marcipan
200 gram blød nougat fra Odense
200 gram mørk overtrækschokolade
lidt lakridspulver fra Johan Bülow
50 gram lys chokolade til pynt

Del marcipanen i ca. 16 stykker, dvs. hver stykke skal veje 25 gram, det synes jeg gir et flot stort æg uden at det blir alt for voldsomt! Mine nougatstykker vejede ca 8 gram hver. Ja, jeg bruger en vægt, når jeg laver dem, så de blir nogenlunde ens:-)


Tril marcipanstykkerne til kugler, som du trykker flade. Læg nougat på og tryk marcipanen fast rundt om det. Form æg så godt du kan - det kan godt ta' lidt tid! Smelt den mørke chokolade over vandbad og dyp æggene - hold dem med to gafler og læg dem over på bagebapir.

Ønsker du lakridsdrys, skal du komme det på med det samme, mens chokoladen er helt våd. De andre med pynt af lys chokolade lader jeg den mørke tørre helt først, og herefter kommer jeg den lyse chokolade i en engangssprøjtepose og pynter dem. Lad dem tørre helt og læg dem i tætsluttede dåse indtil de skal serveres. Stil dem køligt (det er ikke noget problem den her påske!!) Ellers kast dig over dem med det samme!


Gode ser de ud - jeg har styret mig og ikke snuppet smagsprøve endnu! Nu skal jeg i gang med hjemmelavede træstammer, så dem får du osse snart opskriften på. Nyd dine påskedage - det gode vejr kommer på min fødselsdag!! LOL


Print denne artikel

6 kommentarer:

  1. Hov! Fylder du allerede 29 år? Stort tillykke med fødselsdagen om et par dage :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har altid godt kunne li' dig:-):-):-) Men jeg må så indrømme,jeg føler mig som én på 35 :-)

      Slet
    2. Det er også en god alder ;-)

      Slet
    3. :-) jaaaa, er det ikke deromkring du er? Måske ikke engang så meget???

      Slet

Tak fordi du havde lyst til at give dit bidrag - glæder mig til at læse det:-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...