Sidevisninger i alt

søndag den 10. marts 2013

Smuk og smækker dessertkage...

Det er søndag, og næsten tradition for at der er kage på bordet hos Tante Sød!

Den her dessertkage er et helt kinder-æg. I hvert fald får man både lækker brownie, cheesecake og bærmousse samlet i én og samme kage - så her er noget for enhver smag, og smuk ser den ud og gir' håb om sol og sommer før vi aner det. Opskriften er fra Hummingbirds bagebog, som jeg har stående på hylden, men faktisk kiggede jeg over til Mad Med Hjertet, som har lavet den så fint, så jeg fulgte opskriften derfra til punkt og prikke, dog med en enkelt "forbedring":-)


Jeg var inviteret til superlækker middag hos naboer, og helt frivilligt tilbød jeg at komme med desserten. Man skal aldrig lade en god anledning til at bage en større sag gå fra sig!


Her fornemmer du lag af brownie, cheesecake og bærmousse ...  jeg ku' desværre ikke få friske hindbær, da det havde været endnu bedre. Men flotte ser de nu også ud jordbærrene, selv om smagen ikke var noget at råbe hurra for ....


Jeg skal huske at fortælle, jeg tilføjede en stor håndfuld grofthakkede valnødder til browniedejen, og det var rigtig godt med lidt bid. Mens ellers følger du bare opskriften ovre hos Line:-)


Man blir i godt humør alene af farverne - mine "gæster" udtrykte stor tilfredshed. Selv om vi var 6 til bords, var der masser af rester, så alle fik noget med hjem også.


Her er min egen rest dagen efter - så du lige kan se "opbygningen" af kagen. Klart en dessertkage, jeg kunne finde på at servere igen. Print denne artikel

2 kommentarer:

  1. Nøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøj du disker da også bare op med den ene lækkerbisken efter den anden :-))

    SvarSlet

Tak fordi du havde lyst til at give dit bidrag - glæder mig til at læse det:-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...