Sidevisninger i alt

søndag den 24. april 2016

Tante Ø's øko-kringle

Hvis du også er hus- og haveejer (og måske oven i købet også single som mig), så ved du at foråret er en travl tid med mange praktiske gøremål både inde og ude:-) Dette mest ment som forklaring på en blog-pause som blev utilsigtet lang. Men det er I efterhånden vant til - jeg popper altid op igen!

I eftermiddag blev de absolut sidste penselstrøg lagt i annekset, så da meget hjælpsom handy-nabo var færdig, myldrede 3 nabokvinder til selskabet. Meget hjælpsom handy-nabo havde snakket om "kringle med snask", så det skulle han få. Det er særdeles længe siden jeg har bagt kringle, så jeg lod mig kraftigt inspirere af den kendte "Søren Ryge kringle", men da jeg lavede ret meget om på opskriften, vil jeg ikke klandre ham for den:-)


Søren Ryge opskriften giver 4 kringler - jeg halverede og her er snildt til 8-10 personer alligevel... servér dem helt nybagte, hvis du spørger mig:-) Eller frys dem ned ubagte og bag lige før dine gæster sætter sig til bordet. Der er intet, der slår varmt gærdej med snask :-)


To ret store øko kringlestænger
25 gram øko gær
1 dl lunkent vand
2 spsk øko rørsukker
150 gram blødt øko smør
1 nip salt
2 små landæg
275-300 gram øko hvedemel

Bland alle ingredienser på nær mel og lad det stå i 20 minutter. Tilsæt nu melet og ælt det ca. 5-6 minutter på lav hastighed på din maskine eller ælt rigtig godt i hånden. Lad hæve i skålen ca 1 time eller til det begynder at vokse. Del dejen i to "pølser" og rul dem tynd ud på et meldrysset bord. Dejen skal være ca 3 mm tykt.

Remonce
150 gram øko smør
150 gram rørsukker

Smelt disse to ting sammen og lad afkøle helt. Smør det nu ud på de to dejstykker over hele dejen.

Fyld
1 tsk stødt øko kardemomme
2 tsk kanel fra Urtekram
150 gram sultana rosiner fra Urtekram

Fordel disse ting oven på remoncen. Fold nu dejen over hinanden, så den er helt lukket. Og husk at lukke godt for begge ender, så fyldet ikke løber ud.

Topping
Hakkede mandler fra Urtekram
Lidt rørsukker eller perlesukker
1 æg til pensling

Pisk ægget sammen med en gaffel og pensl begge dejstykker godt og drys med sukker og mandler. Lad dem nu hæve yderligere ca 30 min.

Bag kringlerne ved 220 grader i 14-15 minutter eller til de er pænt gyldne.


Så er der retro-kage - og naboerne sagde, at den må jeg meget gerne bage igen. Og overraskede god var den nu også :-)

søndag den 3. april 2016

Det skrider roligt fremad med Annekset i Sælvig :-)

Det går langsomt, men det går sikkert fremad :-) Og snart kan indretningen begynde, og det er jo klart det sjoveste, når man sætter i stand.

Inden længe kan du booke dig ind i Annekset i Sælvig og holde en dejlig, fredelig ferie på min smukke ø. Intet luksus overhovedet - men et fint alternativ til campingvogn eller teltferie. Tæt på havet og måske på cykel rundt på Samsø.


Hele rummet er nu malet 4 gange! Det tog sin tid:-) Og nu er den über hjælpsomme genbo igang med at bygge et skjul til varmeanlægget.


Nye senge, dyner, puder er leveret. Og en fin kurvestol er anskaffet .....


Så er der snart plads til en dør ....


Og vupti - så nu skal det slibes og males, og så er alt det "grove" arbejde færdigt, jubii..


Fine pudebetræk og et gulvtæppe er indkøbt og klar....


Nye sommerdyner og puder venter på de første feriegæster ...


Vi mangler stadig lidt sol, men den kommer forhåbentlig meget snart og hvor jeg dog ønsker mig en sommer med masser af sol og tørvejr :-)


Annekset er booket i uge 30, men ellers er her frit slag. Mail til mig på tantesoed@gmail.com, hvis du er interesseret i at høre mere.

Ønsker dig den bedste søndag:-)

lørdag den 2. april 2016

En dame, der hedder Aicha ... og en masse tang

På Samsø bor Aicha Mohamed. Hun inviterede til te, fordi jeg havde spurgt om hun ville lære mig endnu mere om det magiske spiselige tang, som hun plukker på Samsø.
Aicha kommer oprindeligt fra Tunesien og er gift med en mand fra Syrien, som har været kirurg på Samsø i mange år - jeg er helt forelsket i de spændende mennesker. 
Jeg fik lov til at tage et dejligt billede af hende, og vise frem, hvad dagens lektion bød på. Aicha spiser alt fra naturen, fordi det er sundhedens skatkammer. Og gratis tilmed! 
Det er nemlig fra nu af årets tang skal høstes. Der er fine nye skud på nu, de er friske og smager bedst. Og jeg forestiller mig også de er allermeste vitale og potente netop nu. Man kan plukke frem til starten af juni mig bekendt. smile-humørikonheart-humørikon


Skønne, lattermilde Aicha i sit køkken ... hun har verdens sødeste hjerte


Fra venstre ser du tangpesto med bl.a parmesan, og det smager rigtig godt. Ved siden af er der ghee med tang, også kaldet tangsmør - og i glasset med låg er der friskplukket, tørret tang, der er granuleret. Kan bruges til alt stort set!

Tang er magisk sundt - du må google det. Der kan skrives store bøger om det sundhedsmæssige gevinster.


Til eftermiddags-te på Samsø ...


Aicha bruger aldrig hverken sukker eller hvedemel. Her er det dadler med mandler og rå kakao som er pakket i en slags hjemmelavet butterdej


Og sørme om hun ikke også finder vild quinoa på Samsø. Det havde jeg aldrig hørt om før ...


Vild quinoa - propfyldt med proteiner og lige til at drysse på dine salater ...


Haps, en lækker bid ....


Friskplukkede nye skud fra blæretang, som hun har tørret .... de spises som snack, i salat eller drysses på varme retter - eller en kartoffelmad :-)


Aicha kan slet ikke lade naturen ligge - så hun samler sten, som hun pynter med bønner, linser og perler...


Og selvfølgelig fik jeg ikke bare min tangpesto med hjem i en pose. Næh, hun har lavet en lille kurv af bunden af en eddikedunk og ugeblade. I Aicha's verden kan alt genbruges - det er bæredygtighed, der vil noget! TAK for dig Aicha :-)

Hvis du kommer til Samsø og gerne vil møde Aicha, så må du sige til :-)

mandag den 28. marts 2016

Påsken på øen

NU er det i sandhed forår og tiden går hurtigt med udeliv, klargøre haven til den nye sæson, male færdigt i gæsteannekset og købe møbler dertil osv. Og i påsken har her været fuldt program med dejligt besøg fra Sjælland og naboer til påskemiddag og det blev ærligt talt pænt festligt! Jeg drikker efterhånden meget meget lidt, meeen den ene aften kom der lidt rigeligt bobler og god rødvin indenbords! Men sjovt var det:-)

Så i dag får du bare en lille sen påskehilsen, et livstegn og et par billeder - bare for at fortælle her bestemt er liv!


Til den ene middag skulle den her skidpaddecheesekage afprøves - opskriften florerer mange steder på de sociale medier og jeg synes jo altid det er sjovest at lave nye ting. Lækker er den bestemt med en browniebund med hasselnødder og så ellers rigelige mængder karamel og chokolade! Så ja, temmelig tung og rækker til mange, men nok ikke en jeg vil lave igen. Opskriften er fra Bo Bedre, hvis du også lige vil prøve den ...


Til forretten fik vi årets første stenbiderrogn og nybagte blinis - da jeg fortalte min ene nabo i telefonen at det var fint, hvis han tog champagne med fordi vi skulle have stenbiderrogn og blinis - ja, så hørte han det som stenbiderrogn og penis!!!! Så var festen lige som igang ....


Et fint kartoffeltårn blev også godt tilbehør til kalveculotten og masser af friske grøntager i en salat...opskriften finder du på min egen side HER. Denne her er bare et større version


Sørme om ikke min ene sjove nabo havde forfattet et par vers i dagens anledning - begået så den kan synges i kanon! Nå, men på torsdag begynder jeg forresten også at gå til kor sammen med hende, så det er med at få sig øvet...


Den fineste regnbue over mit hus viste sig den ene dag - det har jeg ikke observeret før, mens jeg har boet i huset


Den gamle missemor kan bestemt også mærke de lunere dage med blå himmel og hun er nu igen meget mere udenfor end hele vinteren .... hun er over 16 år, så det er vel ok at tage det roligt i kulden..


Her hækles stadig klude til velgørenhed og disse er nu sendt til en køber, som støtter projektet og skåner miljøet for udledning af mikroplast ...


Og endnu en bestilling blev afhentet i påsken ....


Den her type aftenhimler er kommet tilbage - denne for nogle dage siden, da jeg kørte til nordøen i skumringen ....så er jeg hverdagslykkelig.


I går hjalp jeg en veninde med en påskefødselsdagskage til hendes 6 årige barnebarn ... så der skulle selvfølgelig 6 påskeæg på siden. Den bliver indtaget her i dag på 2. påskedag og så er den påske også godt og dejligt brugt.

søndag den 13. marts 2016

Pære Belle Helene kage

Det er søndag og jeg havde sådan nærmest bageabstinenser, så igen igen måtte de nærmeste naboer hidkaldes til en kop eftermiddags-kagehygge:-)

Denne her smækre sag er både egnet som "kage til kaffen", men vil være lige så fin som afslutning på en god gæstemiddag. Du bestemmer:-) Økologiske pærer i en kagebund, ovenpå et tykt lag marengs drysset med mandler og en chokoladesauce som topping. Det er tæt på den populære dessert Pære Belle Helene. Servér med letpisket øko fløde - og vanilleis, hvis du vil så tæt på den oprindelige dessert som muligt:-) Du bestemmer!


10-12 stykker pærekage
Dejen
5 landlæg fra Samsø - delt i hvider og blommer
150 gram blødt øko smør
125 gram sukker
1 nip salt
Korn fra 1 vanillestang
1½ dl øko sødmælk
1 tsk bagepulver fra Urtekram
200 gram øko hvedemel
3 store øko pærer - fjern kernehuset og skær i tern, gerne med skrællen på

Pisk smør, sukker og vanille lyst og luftigt. Tilsæt æggeblommer lidt ad gangen og pisk godt. Bland mel med bagepulver og sigt det i dejen skiftevis med mælk - vend det hele forsigtigt til det lige er samlet. Vend pærer i. En form på ca 20 x 30 cm fores med bagepapir og dejen fyldes heri. Bages 20 min i en 200 gr varm ovn. Tages ud og afkøles 5 min.

Marengs
5 æggehvider
1 nip salt
1 tsk citronsaft
200 gram sukker
50 gram mandelflager
Mens kagen bager første gang pisker du æggehviderne næsten stive sammen med saltet og derefter tilsættes sukker lidt ad gangen. Pisk marengsen til den er tyk og stiv og til sidst kommes citronsaft i. Fordel marengsen over kagen og drys med mandelflager. Bages yderligere 20 min til marengsen er gylden. Afkøles helt.

Chokoladesauce
50 gram mørk chokolade
3/4 dl øko fløde
1 spsk usødet kakao

Smelt dette sammen og lad afkøle helt. Dryp saucen over den afkølede kage og server med fløde eller is.

Kagen klar til ovnen - jeg synes, den skal bages samme dag, som den skal serveres og den er ikke fryseegnet. Hvis der er noget tilbage, så gir du det bare til naboerne:-)


Haps, dejlig søndagskage...mine pærer var ikke helt modne, og det gav et fint lille bid til kagen...

lørdag den 5. marts 2016

Flere klude til Donation25

Godt nok lidt trist weekendvejr - men ok, det passer faktisk fint nok. Så skal gæsteannekset males færdigt forhåbentligt:-)

Og ellers kan man jo altid hygge sig med at hækle flere bæredygtige køkkenklude til Donation25. ALT salg doneres til velgørende organisationer.


Her er de sidste nye jeg har hæklet lidt god karma ind i :-) De fleste af disse er stadig til salg, så sig til, hvis du gerne vil købe lidt. De koster 30 kr pr stk.


Her en stak i solgul, forårsgul eller påskegul - kald det, hvad du har brug for. De blev solgt på et splitsekund, så dem kan du desvære ikke købe i denne omgang.

RIGTIG GOD WEEKEND - hvad mon du har af planer?

fredag den 4. marts 2016

Appelsinfromage m/havtorn og mandelkrokant

Naboerne var inviteret til et stort fad "sorte gryde" forleden aften, og en lille dessert skulle der også til jo:-)

Den her kombination faldt heldigt ud, så du får lige et enkelt foto og lidt inspiration - ikke en rigtig opskrift, men bare sådan lidt "runde tal".-)


Lav en appelsinfromage - jeg brugte den her opskrift. Når fromagen har sat sig, kommer du et par skefulde i et passende glas. Lav en mandelkrokan - blot smelt tilpas med sukker til det er gyldent og kom mandler i. Hæld over på et bagepapir, lad hele køle helt af og hak det groft. Et par håndfulde havtorn (kan købes frosne i fx SuperBrugsen) drysses med sukker og råsylter på køkkenbordet et par timer. Kom en god skefuld oven på fromagen, pisk tilpas med økologisk fløde og top glasset med dette samt drys med det hakkede mandelkrokant.

Havtorn og appelsin var perfekt sammen og bid fra mandlerne fuldendte sammensætningen. Måske en dessert til din weekend? Jeg ønsker dig i hvert fald en dejlig weekend - solen skinner på den lille ø lige nu, selv om de havde snakket om regn og kulde:-)

mandag den 29. februar 2016

Havets Sus og heldige mig:-)

Med stor glæde over smukke fotos, masser af inspiration til hus og have og en følelse af et varmt menneske bag bloggen følger jeg bloggen Havets Sus.

Og med mindst lige så stor glæde har jeg sørme lige været den lykkelige vinder af en utrolig fin sommerplaid fra Ib Laursen. 


Så fin i sart lyseblå, som vist er min yndlingsfarve for tiden. Den vil passe perfekt i mit anneks, som jeg jo er ved at istandsætte til gæstelogi, men jeg ved simpelthen ikke, om jeg vil af med den dertil!

Den vil også bare være så fin på min egen veranda denne sommer .... vi får se!


Et lille katalog over sommervarerne fra Ib Laursen og et sødt, fint kort fra Birgitte fra Havets Sus:-) Så blir man glad - og hvor kunne jeg købe mig fattig i flere ting fra Ib Laursen!


Mens vi venter på rigtig forår og lidt varmere temperaturer, bor tæppet i kurven sammen med de hjemmehæklede tæpper...


Men det her blir skøøønt og det er lige om hjørnet - hvor vi dog håber på en fantastisk sommer med masser af sol og tørvejr!

tirsdag den 23. februar 2016

Salat med ultrasprød kylling:-)

En enkel grøn salat blev ophøjet til et herremåltid med et stort, saftigt kyllingebryst fra en økologisk Sødam kylling og "kyllingeflæskesvær" af ekstra skind, der blev sprødstegt - og så en laber. laber dressing! Så selv om det er salat, så er det ikke slankemad:-(

Men sikken salat og den var fredagsmiddag, så lad os sige det er helt ok :-)


Et stort kvalitets-kyllingebryst er snildt god og mættende mad til to personer på den her måde ...


Kyllingebryst paneret i panko-rasp og ekstra kyllingeskind, som blev sprødstegt - masser af smag, duft og god tekstur ...


Dressingen er lidt "underlig" og bestemt også i den "kriminelle" ende af skalaen - men den blev også bare så velsmagende og cremet. Opskriften kommer her:

Et stort kyllingebryst uden skind fra en økologisk Sødam kylling -  eller evt en Løgismose kylling
1 spsk hvedemel
1 sammenpisket æg
Tilpas med panko-rasp (panko er en grovere, sprødere gourmet rasp)
Ekstra kyllingeskind fra det andet bryst samt det, du bruger her
Salt, peber og lidt sød paprika

Varm en pande godt op og steg kyllingeskindet på panden, drys med salt og peber og lad alt fedtet stege væk indtil det er helt sprødt og mørkt gyldent. Læg til side. Vend kyllingebrystet i mel blandet med salt og peber og paprika. Vend det herefter i ægget og til sidst i panko raspen. Steg det i det afsmeltede kyllingefedt - ikke for hård varme, da det skal nå at blive gennemstegt inden det bliver for mørkt.

Romainesalat
Små dadel-tomater
Forårsløg
Persille
Mandelflager eller ristede grofthakkede mandler

Så meget af hver ingrediens, som I kan spise - anret det hele på bunden af et stort fad - mandler drysses på til sidst. Skær kylling i tynde skiver og fordel dette og kyllingeskindet oven på salaten. Server med dressingen ved siden af og gerne et stykke godt brød.

Dressing
3 spsk øko creme fraiche
2 øko spsk mayonaise
3/4 dl god olivenolie
1-2 fed hvidløg
2 spsk æblecider eddike fra Urtekram
1 spsk dijon sennep
2 spsk god honning
Salt, peber - evt et krydderi du kan lide - jeg brugte lidt tørret løvstikke

Blend alle ingredienser sammen til en cremet dressing - smag godt til og tilsæt endelig lidt mere af hver af ingredienserne alt efter, hvad du synes, der mangler.


Så er der bare tilbage at sige bon appetit :-)

mandag den 22. februar 2016

Øko frøsnappere i balance :-)

(Sponseret indlæg)

Jeg har noget med frøer. Synes bare de ser søde og sjove ud:-)

Frøsnappere er heller ikke at foragte! Det er mit første forsøg med hjemmebagte, og da den dejlige pakke fra Grøn Balance bød på både sesamfrø og godt mel, så skulle det endelig prøves. På Samsø har vi kun én rigtigt bager - det er godt brød, men jeg handler der næsten aldrig, fordi jeg altid selv bager. Og frøsnappere kan jeg ikke huske at have set i de tre år, jeg har boet her:-)


De her ka' man ikke få bedre hos selv den bedste bager! Det er "kriminelt" brød, men en enkelt en sjælden gang går vel an :-) Og så er de 100% økologiske og alene dét gør jo mig glad:-)


Snoet en omgang og klar til at hæve lidt - jeg frøs mine på et stykke bagepapir i rå tilstand. Frys dem til de er helt frosne og kom dem herefter i frostposer. Så er det supernemt at hive dem op, lade tø op en times tid og så i ovnen, så du serverer dem helt friskbagte for din familie eller gæster.


Ja, der går en pakke smør - plus det løse!!!!!!!!


10 stk øko frøsnappere (opskriften lånt fra alletiders-kogebog.dk)

2,5 dl øko sødmælk
1 godt landæg fra Samsø
500 gram øko hvedemel fra Grøn Balance
1 tsk salt
60 gram sukker
65 gram øko gær
200 gram øko smør (jeg brugte 100 gram mindre end opskriften)

Tørdelene sigtes. Gæren udrøres i lidt af den kolde mælk. Ægget piskes sammen. Alt undtaget fedtstoffet æltes godt sammen. Dejen udrulles nu straks i en firkant på ca 1 cm.’s tykkelse. Fedtstoffet fordeles i små stykker på 2/3 del af dejen. 
Fedtstoffet må have en passende konsistens, det må ikke være for hårdt, da det så trykker hul på dejen, men det må til gengæld heller ikke være for blødt, da det så muligvis vil smelte dejen. 
Dejen sammenlægges nu i 3 lag, således at den del der er uden smør eller margarinestykker, lægges først. Udrulningen gentages mindst 3 gange lige efter hinanden, og dejen er nu færdig til brug. 

Nu rulles vinerbrødsdejen ud til en plade på 3-4 mm. ca. 40x60 cm. Remonce smøres på halvdelen af dejen og den anden halvdel lægges over. Dejen pensles godt med sammenpisket æg og drysses først med blå birkes og derefter sesamfrø. 

Dejen skæres i ca. 4-5 cm. brede strimler som vrides 1-1½ omgang og lægges på en bageplade, gerne med bagepapir. De stykker af dejen som vender op som er uden birkes pensles med æg. 

Frøsnapperne bages ved 220 grader C. alm. ovn i ca. 10 minutter til de er smukt lysebrune

Remonce
100 gram blødt øko smør
100 gram sukker
Korn fra 1 vanillestang

Ingredienserne røres sammen

Sesamfrø fra Grøn Balance
Blå birkes

lørdag den 20. februar 2016

Lidt simpelt forår ind i stuen ....og veninder i kikkerten:-)

Det er weekend og mine højt værdsætte tre meditationsveninder skulle igen igen hentes ved færgen fredag eftermiddag. Så var det passende at lave et par hurtige forårsbebudere til stuen - simpelt, hurtigt og alligevel fint og feminint:-) Og når man henter det meste i naturen koster det kun ganske få kroner at lave en lille dekoration.


3 potter tête a tête til 20 kr! De to kom herind birkestubben, jeg fik lavet til julen. Lidt mos fra haven, et par kogler, en lille glas til et lys, et silkebånd - og så er den klar...


Den sidste blomst kom i et gammelt sylteglas med mos og halm i bunden, en snor og et gult æg om halsen og så venter vi på den springer ud:-)

Min forkobrede hyacint elsker jeg bare og den er en fin del af det her "stilleben"



Da jeg var på shoppetur i det jyske i starten af ugen, kunne jeg ikke lade den her store, flotte julerose stå - den kan fint holde til lave temperaturer udenfor, kan plantes ud i haven bagefter og nu står den og bebuder snarligt forår inden krukkerne skal fyldes med stedmoderblomster ...


Når jeg henter veninderne fredag ankommer de med færgen kl 17, og så har jeg sørget for et let og alligevel let måltid. Denne gang blev det vietnamesiske forårsruller - de der med rispapir. Masser af rå grøntsager - avocado, gulerod, agurk, forårsløg, spidskål, rød peber, bladselleri, rødbedespirer og et kæmpe bundt frisk koriander. Dertil to store bryster fra en økologisk Sødam kylling, som blev paneret i panko rasp og stegt helt sprøde og gylde og smager så englene synger. De der "syge" pap-kyllinger kan slet ikke måle sig med sådan en velfærdskylling. Og endeligt en vildt lækker peanutbuttersauce, soya og chilisauce - og alle var helt vilde med det. Det er hyggeligt selv at sidde ved bordet og fylde sine små rispapirspandekager, og man får virkelig en masse grøntsager på den måde.

Rigtig god weekend til alle mand og damer :-)
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...