Sidevisninger i alt

torsdag den 15. november 2012

Hverdage på Samsø

Almindelige hverdage er så småt begyndt at forme sig i mit nye Samsø-liv. Det kræver jo en masse energi, når alt er nyt og intet kører på autopilot. Men stressniveauet er nu et helt andet, og jeg er ved at finde en rytme med at arbejde hjemmefra, tage til København for at være på kontoret, hver dag gøre lidt i huset, så det engang kommer til at blive et hyggeligt hjem osv. Bla blir her godt nok shoppet igennem på nettet for tiden! Der er så mange ting, jeg synes jeg må ha' for at det blir rigtigt. De første billeder er kommet på væggen og det gør en stor forskel. Jeg har masser af planer og ideer med gamle møbler, der skal sættes i stand. Mad blir der kun lavet i meget ringe omfang, men jeg håber ikke I blir trætte af mig på grund af det!

Jeg er begyndt at fornemme kulturforskellen fra storby til et lille samfund. Det mest slående er, at alle mennesker her er utroligt imødekommende, hjælpsomme og venlige. Man står sammen, hvis noget skal ske, så gør man selv noget. Man er godt klar over, der ikke kommer nogen andre og tar ansvar.

Og så har folk GOD tid til at snakke. Det kan godt ta' sin tid at komme en tur i Netto, fordi man liiige skal snakke med flere undervejs. Folk tar' selv initiativ til at komme hen og præsentere sig og hilse på, og det er bare så utroligt dejligt, når man er ny og ikke kender ret mange. Jeg har nærmest talt med flere naboer her på den korte tid end jeg talte med dem, jeg har boet i opgang med i mange år. Heldigvis har jeg rigtigt nemt ved at lære nye mennesker at kende, og kommer godt ud af det med de fleste. Så jeg nyder den åbenhed og interesse, der tydeligvis er om tilflyttere. Jeg har dog også mærket en snert af "landsbysnakken":-) Når jeg har mødt nogle nye, har jeg flere gange været  klar over, at de godt havde hørt om "hende københavneren", der er flyttet ind i byen og som vist nok arbejder i København. En nabo fortalte endda, at hun havde hørt jeg var vanskelig (noget på huset, der skulle udbedres) - jo, jo - det skal jeg vist lige lære at forstå, hvad der ligger i eller måske bare lære ikke at ta' mig af:-). Jeg tror desværre Janteloven hersker lidt herovre nogle steder. Man skal ikke tro, man er noget. Og når man kommer fra København skal man vist passe på ikke at være for opmærksomhedssøgende. jeg er et menneske, der let blir begejstret, gerne vil bidrage til det fællesskab jeg er i, og gerne vil sige min mening. Jeg har masser af ideer til ting, jeg vil lave herovre, projekter jeg gerne vil være med til osv. Jeg må tænke over, hvordan jeg får det sagt, så det ikke blir misforstået. Nå, men nok om det - det er bare nogle tanker, jeg gør mig i mit stille sind.



Som jeg skrev på min facebook: Man ved, at man ikke længere bor på 5. sal, når der står sådan en fætter i ens have søndag morgen:-) En ven, forslog den måske bare skulle fodres med solskikkefrø..... Men nu er den væk igen, og jeg har fået lavet korrekte faskiner, så mit hus ikke "drukner":-)


Vejret har bare været så fint mange dage, mens jeg har boet her. Det er da smukt i november. De sir' at her ofte ikke er så meget sne, som i resten af landet. Hvor jeg dog ønsker det holder stik! Jeg hader bare at køre i snevejr, og jeg vil altså gerne til København uden problemer....

Nu vil jeg gå ud og pakke endnu et par flyttekasser ud, og så køre en tur til farvehandleren for at købe mere maling. Jeg har et projekt med et spejl, der skal gå fra hvidt til sort og et stålskab, jeg pønser på skal gå fra rødt til gråt..... Print denne artikel

3 kommentarer:

  1. Jeg er begyndt at fable om sommerferie på Samsø....skal lige bruge lidt tid på at overtale familien :) Findes der mon lækre garn butikker på øen......

    SvarSlet
  2. Hej Hanne - undskyld, jeg først ser din hilsen her i dag! Den var smuttet... jeg kan jo kun VARMT anbefale ferie på Samsø. Og I skal være hjerteligt velkomne til at overnatte her i mit hus ved vandet. Garn er desværre ikke det, som der er verdens største udvalg af her - øv for mig. Men den store gårdbutik i Permelille har dog et rimeligt udvalg. Giv endelig lyd, hvis I beslutter at komme hertil - jeg gir gerne gode fif.KH Marianne

    SvarSlet
  3. Find et stort udvalg af flyttekasser på emballage-shoppen; www.emballage-shoppen.dk/papkasser/flyttekasser?limit=all

    SvarSlet

Tak fordi du havde lyst til at give dit bidrag - glæder mig til at læse det:-)

Der var en fejl i denne gadget
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...