Sidevisninger i alt

torsdag den 29. november 2012

Nye farver i køkkenet ....

Håndarbejde kan jeg ikke undvære at ha' gang i hele tiden uanset, hvad jeg ellers burde lave af andre ting.... i de sene aftentimer foran en soap, skal hænderne osse ha' sit:-) Og nu hvor jeg har fået åbent køkken i forbindelse med den ene stue, så må farverne i køkkenet matche de nye i stuen.

Jeg er bare så meget til stærke farver i øjeblikket - pink, orange, lilla - sammen med sort, hvid, grå osv. Jeg er i fuld gang med indretningen, og det er SÅ hyggeligt. I skal nok få lidt billeder inden længe, men jagten på de helt rigtige ting tar' tid - og her på øen, er der mange ting, jeg ikke kan købe. Så en tur i Ikea, Silvan, Jysk kræver en færge! Så den slags er en lille udflugt i sig selv:-)


Meget kan jo købes på nettet - og se lige de her vildt fede nye viskestykker fra Hay. Super kvalitet og så pynter de virkelig, og tilfredsstiller min farvetrang. Så nu hækles der igen de tykke vaflede grydelapper, der kan matche.


De her holder virkelig varmen ude, og er lige så pæne efter vask. Nu er jeg igang med nogle sart lyse blå med sort kant....

I dag rusker og regner det her på den lille ø, og der var vist også et par snefnug, da jeg var ude i formiddag for at tømme endnu et par flyttekasser og få dem væk fra udhuset. Det er en god fornemmelse, og man blir helt glad for at se ting, man havde glemt, og som har været pakket ned i næsten to måneder ... men kan I nu ha' en dejlig dag derude i landet. Print denne artikel

2 kommentarer:

  1. Ej, de er fine de viskestykker :) - lidt sjovere end de hvide kokke-viskestykker, som "pryder" herhjemme...

    SvarSlet
    Svar
    1. ja, de er nemlig virkeligt flotte og også i virkelig god kvalitet. Kan kun anbefale dem:-) Et julegaveønske måske?

      Slet

Tak fordi du havde lyst til at give dit bidrag - glæder mig til at læse det:-)

Der var en fejl i denne gadget
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...