Sidevisninger i alt

søndag den 5. januar 2014

Lige før det blir rigtig januar:-)

Ferie og alverdens nydelser er snart slut for denne omgang. Det tar' godt nok længere og længere tid at komme sig over en skøn nytårsfest:-) Så lige inden det blir hverdag og januar (=den obligatoriske slankemåned!) får I lige årets sidste fotos - altså dem jeg huskede at tage og det var ikke mange!


De her to helt friske fyre udgjorde forretten til tre:-) Nu hvor de lige var døde, skulle de meget passende indtages sammen med en Gul Enke! Øj mand, hvor jeg glædede mig. Mine gæster havde hentet dem i Ballen Havn samme eftermiddag.


Små simple hapsere på saltkiks blev gjort klar i sidste øjeblik inden regenten skulle ha' sin plads.


Hummer 1 og Hummer 2 ledsaget af lille salat med langtidsbagte tomater og basilikumolie, hjemmerørt mayo, smør og småbitte luftige brød .... det var helt perfekt!


En vildtkølle fra en sommerbuk gjort klar - og så gik der så meget gang i festen, samtalen og nærværet at jeg glemte alt om fotos resten af aftenen. Men det hele var skønt - med kartoffelgalette, sellerisalat og friske pærer vendt med tyttebær. Efterfulgt af pavlova med is og youghurtflødecreme med bær.

Håber, I alle er kommet optimistiske og håbefulde ind i 2014. Jeg advarer om at næste indlæg handler om slankekure!!! Print denne artikel

2 kommentarer:

  1. Lyder som en skøn menu - så kan man da kun, komme godt ind i det nye år :D

    - Anne

    SvarSlet
  2. Nemlig, Anne - ja, det var faktisk rigtig lækker mad:-) uden at man blev "bombet" af det! kh og godt nytår

    SvarSlet

Tak fordi du havde lyst til at give dit bidrag - glæder mig til at læse det:-)

Der var en fejl i denne gadget
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...