Sidevisninger i alt

tirsdag den 7. januar 2014

På slingrekurs i januar???

Hvor er det længe siden, I har fået en opskrift fra min side! Sorry, men det kommer så heller ikke i dag:-) Er vi enige om at januar = sundhed og slankekure. Så forudsigeligt, at det er virkelig trættende og kedeligt at høre om! Ikke desto mindre hopper rigtigt mange af os på den år efter år, og med følelsen af et helt friskt år foran sig, er der plads til masser til håb og tro. Og håbet må man dælme aldrig miste. Og troen kan der arbejdes på:-)

Til juleferien var de her to bøger derfor indkøbt. Af nysgerrighed og HÅB. Man må jo følge lidt med i tidens trends. Det er træls at være den sidste, der ser de nye film! Så nu skal de testes i virkeligheden. Så længe det holder.... dvs så længe jeg holder. Vi får se!!!!! Ikke de bedste erfaringer at trække på! Men håb er her masser af. Og tro i tilpasse mængder.


Ham her er jeg klart fan af. Han er den kendte ernæringsspecialist, jeg har mest tiltro til. Fordi han arbejder med det hele menneske. Fordi han har forstået, at os der spiser på følelser, gør det fordi vi på et tidspunkt har været meget stressede følelsesmæssigt, og har dulmet vores stress med mad. Og at slankekure derfor bare er at gøre endnu mere skade, fordi det tilfører ny stress til et i forvejen forstyrret spisemønster. Han sir' også at slankekure og strikse regler er at sammenligne med vold. Og det er jo rigtigt, at de fleste oplever, de lider på en slankekur.

Mindful Spisning (hans forrige bog) handler netop om at spise med bevidst nærvær. Og at spise efter sin mavesult. Om at gøre sulten til sin ven. Altså tilpas sult. Den lille sult, så man nyder sit måltid endnu mere.

Den slags tror jeg på...... og så taler han i øvrigt kærligt og respektfuldt til sine læsere. Man føler sig set, hørt og forstået. Hvad jeg tror er en forudsætning for enhver forandring. I modsætning til en vis anden smart-ash, som siger Luk munden og Let røven - måske er det rigtigt, måske er det sjovt - men fandme for nedladende til mig! Jeg gider da ikke deale med folk, der udstiller, nedgør og fordummer mig!


Den her taler alle vist om lige nu. I aftes var der på tv et temmelig overbevisende program med Michael Morsley, som har skrevet bogen. Overbevisende først og fremmest på grund af alle de sundhedsmæssige gevinster, der ser ud til at være med denne livsstil. Betydeligt fald i kolesterol, blodsukker, indikator for risikoen for at få mange kræfttyper osv osv. Og så et fornuftigt vægttab. Og måske ligefrem mere energi og en følelse af lethed i kroppen. Det lyder da ret attraktivt ....

Der er tons af info om denne kur pt i bøger, ugeblade, på nettet og på tv og grupper på facebook. Og jeg synes klart, man skal læse bogen her, hvis man har tænkt sig at følge retningslinierne. Det negative ved denne diæt er, at jeg tror at mange med tendens til spisevægring/annoreksi vil føle sig tiltrukket, og dække sig ind under bogen og dens sundhedsanprisninger. Jeg har fulgt en gruppe på facebook nogle uger, og for mig at se, er der rigtigt mange i gruppen, der opfinder deres egne alt for lange fasteperioder - det kan være decideret farligt og skal gøres under opsyn. Hvis man holder sig til bogen, så tror jeg faktisk der er noget om det, som den lover.


Min personlige januar (og meget gerne længere end det) bliver en kombi af de her to. Jeg er klar over, at Per Brændgaard vil mene, at så har jeg ikke fattet en dyt af hans metode. Jeg har lyst til at teste 5:2 kuren - altså faste 2 dage om ugen og spise alm de andre dage. Og jeg vil gøre det uden at overdrive, uden at blive fanatisk og helt sikkert uden at stille mig op i heppekoret på de, der skamroser hinanden jo længere de kan holde ud at faste! Jeg vil gøre det mindfuldt og med bevidst nærvær. 

Hvis du stadig hænger på - så røber jeg lige, at der kommer en GIVE-AWAY i næste indlæg med Kogebogen til 5:2 kuren. Print denne artikel

4 kommentarer:

  1. har allerede lovet mig selv at næste år er nytårsforsættet at januar ikke skal være lig med sundhed, men at jeg i stedet skal endnu bedre til at nyde det mad jeg spiser. Så mængden af maden kommer ned, det tror jeg er det sundeste i længden.

    Men skal da lige se om jeg ikke kan få opstøvet bogen om slankekurs :-)

    SvarSlet
  2. Hej Mette - så tror jeg faktisk at Per Brændgaards bog vil være lige noget for dig. Og jeg er grundlæggende helt helt enig med dig. Spisning med opmærksomt nærvær og nydelse begrænser bestemt mængderne - det er fordi vi alt for tit er fraværende og stressede og ikke mærker vores kroppe at vi overspiser... måske vil jeg endnu mere anbefale hans bog Mindfull Spisning til at starte med:-) Jeg hører meget gerne hvad du synes, hvis du læser den:-)

    SvarSlet
  3. Hvor sjovt, jeg reserverede lige netop den bog på biblioteket i går, så nu venter jeg på at den bliver ledig til mig

    SvarSlet
    Svar
    1. Pudsigt, jeg synes godt du kan glæde dig. Nu har jeg jo haft 2 fastedage og det er gået fint.

      Slet

Tak fordi du havde lyst til at give dit bidrag - glæder mig til at læse det:-)

Der var en fejl i denne gadget
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...