Sidevisninger i alt

tirsdag den 9. september 2014

Økologiske håndværkere!

Nu går den der Tante da helt øko amok -  selv husets håndværkere skal være økologiske!

Nej, altså, så rabiat er jeg ikke blevet endnu, meeen til gengæld fik jeg langt om længe testet, hvordan hjemmebagt morgenbrød arter sig. Det faldt overraskende positivt ud - og med mange feriegæster i huset løbende, så er det fint at fylde fryseren med en stor flok af disse her - de ligner bagerens meget godt, og er både sundere og billigere:-)


Ca. 10 stk øko håndværkere
4 dl koldt vand
20 gram gær
150 gram økologisk sigtemel (kan erstattes af hvede)
Ca. 300-350 gram øko hvedemel
0,6 dl smagsneutral olie
2 tsk havsalt
½ sammenpisket æg
En pose blå birkes

Opløs gæren i koldt vand, tilsæt sigtemel og halvdelen af hveden og rør godt. Tilsæt nu salt og mere mel indtil dejen er så lind som muligt uden at den er alt for klistret. Tilsæt nu olien og rør godt. Tilsæt evt mere mel indtil dejen kun lige begynder at slippe skålens kant. Hæld i meldrysset skål og dæk med film og sæt i køleskab natten over. skal hæve mindst 10 timer.

Næste morgen tages dejen ud, rulles ud til en rektangel på et meget godt meldrysset bord/bagepapir. Læg bagepapir i en aflang form og sæt dejen deri. Dejen skal fylde formen ud og være ca 2 cm høj. Pensl med ægget og drys et tykt lag birkes på overalt. Sæt nu i fryseren ca 30-60 min. Tag ud af fryseren og skær i passende brødstykker, som du synes. Læg stykkerne på bagepapir og lad efterhæve ca 2 timer. Forvarm ovnen til 225 grader. Inden de sættes i ovnen pensler/dupper du forsigtigt med vand oven på de blå birkes, så de sidder godt fast. Bages ca 15-20 min eller til de er gyldne.

Brødene er velegnet til at fryse ned. Tag dem op i god tid, tø dem lidt op og lun dem kort i ovnen, så har du skønt hjemmebagt morgenbrød, som er mindst lige så godt som bagerens - eller nå, ja meget bedre og helt uden tilsætninger.


Næste gang vil jeg erstatte noget af hveden med lidt ølandshvede eller anden lidt mørkere type. Vi får se, om de bliver lige så fine sådan:-)

1 -2 -3 bag! Og god fornøjelse med det:-) Print denne artikel

2 kommentarer:

  1. Kære Tante Sød
    De ser lækre og vellykkede ud, men hvad er pointen med at sætte dem i fryseren, når man har puttet birkes på? Er det for at stoppe hævningen, så birkesne fæstner sig, eller hvordan?
    Venlig hilsen
    Cecilia

    SvarSlet
  2. Hej Cecilia - et lidt forsinket svar, men det med fryser er mest for at du bedre kan skære dejen pænt og lige over, det kan nemlig godt være en udfordring og svært at få pæne kanter på brødene

    SvarSlet

Tak fordi du havde lyst til at give dit bidrag - glæder mig til at læse det:-)

Der var en fejl i denne gadget
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...