Sidevisninger i alt

lørdag den 31. januar 2015

Frittata m/ sød kartoffel og spinat

Frittata er en æggemasse med fyld af en art, som kan være alt lige fra grøntsager, fisk, kød osv, men den er oplagt at lave vegetarisk og så går den til både morgenmad, som selvstændig frokostret eller middag med salat, brød osv. En skøn måde at få masser af sundt protein og gode fibre og vitaminer fra det grønne.

Frittata til 4 personer
2 store søde kartofler
1 bakke øko babyspinat
1 gult løg
2 fed hvidløg
5 øko æg
2 spsk fløde eller mælk
Revet god parmesan eller anden lign ostetype
Salt, friskkværnet peber

Skær løg i tynde både, skræl de søde kartofler og skær i ret små tern, hvidløg finthakkes. Steg det hele ved lav varme nogle minutter, men uden at det bliver helt mørt. Pisk æggene med fløde, osten og salt og friskkværnet peber. Vend spinaten på panden og rør i æggeblandingen. Hæld æggeblandingen i et smurt tærtefad og fordel kartofler og løg i det. Bages ved 180 grader i ca 15-20 min eller til det begynder at tage farve.


Det er herligt at selv Netto er begyndt med øko babyspinat. Jeg er tidligere gået lidt uden om den almindelige spinat, hvor det er pakket i såkaldt "beskyttet atmosfære". Jeg har bare ikke lyst til både pesticider og den der gasart, der bliver pakket med! Men nu går det bedre, og de små fine spinatblade er rigtigt lækre både i salater, til mine juicer og i varme retter.


Min frittata blev serveret som en del af en tapas-anretning - her sammen med spicy kyllingestick og avocadomayo. Dem får du opskriften på en anden dag:-)

Nu er det sørme weekend igen, her står der alm rengøring og rydde op i et par skabe på programmet. Og eftermiddagste hos en sød veninde. Det skal nok blive en fin lørdag. Håber, du har ting på programmet, som du kan lide. Print denne artikel

2 kommentarer:

  1. God idé til en ret med masser af æg! Det kan være, jeg snart skal lave det igen :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. tak, dejlig og sund måde at blive godt mæt på :-)

      Slet

Tak fordi du havde lyst til at give dit bidrag - glæder mig til at læse det:-)

Der var en fejl i denne gadget
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...