Sidevisninger i alt

torsdag den 12. juli 2012

Jordbærsnitter:-)

Ups, nu håber jeg ikke du blev skuffet over at de her ikke er med friske jordbær, nu hvor sådan nogle har højsæson...

En sød tidligere kollega inviterede på frokost i haven, og jeg vidste hendes børn også var hjemme bagte jeg lige en stak nemme børne- (og voksen) venlige kager. Klart min nye favoritopskrift på hindbærsnitter - dvs. jeg havde et glas øko jordbær fra Magasin i skabet, så derfor jordbærsnitter. De smager bare af gult smør, vanille og mandler. Præcis derfor synes jeg det ville være synd at pynte yderligere med det traditionelle glasur og krymmel - men måske dine unger kræver det:-)


Der blir ca 16 stk af portionen, og de var lige så gode dagen efter. Så de kan snildt bages i god tid og er også fryseegnede.


Opskrift fra Claus Meyers kagebog - hindbærsnitter

375 gram øko hvedemel
200 gram sukker
60 gram mandelmel
kornene fra ½ vanillestang (jeg brugte en hel - gør det!)
275 gram øko smør
1 øko æg
ca 300 gram godt øko syltetøj

1 sammenpisket æg til at pensle med + rørsukker til at drysse over

Start med at blende mandler til mel - jeg brugte dem med skal på, og det var rigtig fint og gav lidt ekstra. Hvis du vil have en hel lys dej, så må du lige smutte dine mandler inden du blender dem. Men ellers i med dem sammen med mel, sukker og vanille - smuldr smør og melmassen godt sammen og saml hurtigt med et æg. Del i to lige store dele og rul ud mellem to stykker bagepapir og læg på plader og på køl en time. Evt. på køl inden du ruller ud, hvis du ikke har plads til plader. Det måtte jeg gøre, men det andet er vist bedst.

Pensl kanten af den nederste dej med æg og fordel syltetøjet jævnt. Læg den anden dej hen over og   "pres luft ud" fra midten af dejen, så der ikke dannes luftbobler. Pres forsigtigt til rundt i hele kanten. Pensles med ægget og drysses med rørsukker - evt groft rørsukker. Bages ved 190 grader i 25 min ca. Afkøles næsten og skæres i bidder.


Som du måske kan se, kom der for lidt syltetøj i mine. Jeg sparede noget på det, fordi jeg var bange for det ville flyde ud over alle kagegrænserne! Men det var dumt - det vil passe med de 300 gram som opskriften siger. Nuvel, det gør jeg næste gang! Print denne artikel

7 kommentarer:

  1. Det må blive den næste opskrift, jeg bruger til hindbærsnitter :) Hvordan bliver de i konsistensen, sprøde eller bløde? Lækre ser de i hvert fald ud - selv om jeg synes de ser lidt tomme ud uden glasur og pynt, haha, men tit har glasuren det alligevel med at overdøve resten af smagen med sin sødhed.

    SvarSlet
  2. Hej Bitten - jeg gir dig helt ret i det med glasur og pynt! Jeg var også fristet til at putte det på, fordi det jo bare ikke LIGNER det man gerne vil:-) Men de smager bare så fint og rent af det, de er - så denne gang gjorde jeg ikke. Sprøde/bløde - jeg vil mest sige sprøde, lige som en rigtig god mørdej. De der der der lille "knæk" af sprødhed, men er jo selvfølgelig ikke som knækbrød thi hi, men det ved du jo osse godt:-) Smagen overgår i hvert fald klart dem jeg sidste bagte, og de blev nemlig meget bløde dagen efter og var kedelige. Og det blev de her ikke og jeg synes det er fedt man kan lave dem dagen før, hvis det er mest praktisk. Men prøv dem endelig og lad mig høre hvad du synes. Mange tak for hilsen - det er så dejligt når nogen skriver

    SvarSlet
  3. Uhm, de ser gode ud - har endnu ikke prøvet dem med jordbærmarmelade. Tilgengæld plejer jeg selv at bikse solbærsyltetøj sammen og smide i, i stedet for en hindbærmarmelade - synes syrligheden passer så godt til den søde kage, men på mine ryger der også et godt lag glasur på (:

    - Anne

    SvarSlet
  4. Super du sir det solbær - for det havde jeg nemlig også lyst til men var lidt i tvivl. Det tror jeg så jeg skal prøve næste gang.... ja, glasur og KRYMMEL gir jo looket:-) Tak for fiffet

    SvarSlet
  5. Jeg ELSKER at sidde og læse dine indlæg. Jeg kommer tit forbi, og læser også dine "gamle" indlæg flere gange :) Og hvis jeg er idéforladt ift. opskrifter, ja så ved jeg jo så også hvor jeg kan få nogle gode idéer.
    Hav en dejlig sommer søde Marianne!
    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er glad for hver eneste hilsen jeg får her i kommentarfeltet - men tror du lige, du gør mig virkeligt virkeligt glad med den her hilsen? Tusind tak Lea - det er altså fedt at få at vide, og gir bestemt lyst til mere blogging:-)
      Jo mange tak, I må også nyde sommeren - der er det vel ret ok at være skolelærer stadigvæk thi hi.
      Og rigtig god fornøjelse hvis du får bagt hindbærsnitter - dine to små rollinger vil nok sætte stor pris på lidt mere pynt!

      Slet
  6. Ps. Jeg skal da lave hindbærsnitter i dag!

    SvarSlet

Tak fordi du havde lyst til at give dit bidrag - glæder mig til at læse det:-)

Der var en fejl i denne gadget
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...