Sidevisninger i alt

mandag den 2. juli 2012

Kartoffelsalat til fisk

Menuen stod på laks - og med dild og citron i en god vinaigrette blev en kold kartoffelsalat rigtig velegnet til at servere til fisk. Halvdelen af en god salat er en veltilsmagt dressing/vinaigrette lavet af gode råvarer. Den her er både syrlig, sød og skarp på samme tid - præcis som jeg foretrækker mine salater.

Ingredienser til fyldet:
½ kg små faste kartofler - jeg havde medbragt små fine øko kartofler fra min tur til Samsø
1 rødløg
½ blok god græsk fetaost - gerne på ged!
1 stor håndfuld små fine ærter - gerne friskbælgede

Rengør kartoflerne og kog dem lige akkurat møre - ikke mere end det! Det er synd og skam med overkogte kartofler. Skær rødløget i tynde skiver, og feta i små tern. Optø ærterne, hvis de er fra frost.

Vinaigrette:
3 spsk avocadoolie fra Olivado - den er bare suverænt god!
fintrevet skal fra ½ øko citron + saften fra samme
1-2 spsk kirsebærsirup fra Selleberg - perfekt osse til dette formål
1-2 tsk dijonsennep fra Urtekram - den er kras, så pas lidt på!
1 tsk islands tangsalt fra Urtekram - perfekt til dressinger
friskkværnet peber
evt. 2 spsk koldt vand
½ bundt finthakket frisk dild - i mangel af bedre var mit fra frost

Pisk olie, citron, sirup og sennep godt sammen - konsistensen bliver tyk og næsten cremet på grund af sennepen. Du skal piske til den er ensartet og jævn. Tilsæt resten og smag til med mere af de forskellige ting efter din smag.

Hæld dressingen over de øvrige ingredienser i kartoffelsalaten 10 min før, I skal nyde den. Server til alle slags fisk


Beklager mine billeder - har lige fået ny smartphone og kan ikke heeelt finde ud af den endnu! Men herligt måltid med iskoldt hyldeblomstsaft, som en af mine søde veninder har lavet til mig:-) Print denne artikel

2 kommentarer:

  1. Mmm, endnu en gang lægger du lækre ting på bloggen. Nu får jeg pludselig lyst til laks og kartoffelsalat :-)
    Og i sidste uge fik jeg pludselig lyst til svampe, æg og brød :-)
    Dejligt med god inspiration!

    SvarSlet
    Svar
    1. og dejligt med en sød kommentar, som jeg blir rigtig glad for. Håber du fik lavet det og det smagte dig:-)

      Slet

Tak fordi du havde lyst til at give dit bidrag - glæder mig til at læse det:-)

Der var en fejl i denne gadget
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...