Sidevisninger i alt

fredag den 23. november 2012

Ahh, økologisk fuldkornsrisengrød...

Lige siden jeg modtog pakken fra Urtekram, har jeg haft lyst til risengrød! I nat gik jeg først i seng kl 2, fordi jeg hang hen over to afsnit af Kongen af Queens (som jeg synes er ret underholdende), men så var jeg blevet så sulten at jeg ikke kunne sove, og lå og drømte om risengrød til morgenmad :-)

Og sådan blev det - jeg måtte godt nok vente over 1 time på min morgengrød, men det var hele ventetiden værd. Jeg er bestemt normalt ikke den store grødspiser, og får ellers kun risengrød et par gange om året. Men efter den her skønne grødoplevelse, har jeg rigtig meget lyst til at eksperimentere mere med grød. Og jeg tror vitterligt, det er sundt og godt for systemet. Den her grød holdt mig hvert fald også mæt i mange mange timer.


Se lige for en skøn luksusmorgenmad .... mens grøden kogte, kunne jeg passe mit arbejde ved computeren. Grøden blev toppet med hakkede mandler, svesker og abrikoser. Og hen over det hele blev strøet den lækre chai-kryddersukker fra Urtekram og selvfølgelig - prikken over i'et - SMØR!

I min barndom fik vi altid solbærsaft sammen med risengrød, så når jeg endelig spiser grød, så skal der også et glas saft til. Desværre havde jeg ikke solbær, men øko tranebærsaft er også godt:-)


Jeg brugte 1 liter letmælk og to dl fuldkornsris med top og et stort nip salt, og rørte jævnligt i grøden. Den smagte bare helt vildt godt, med meget mere bid og struktur end fra hvide ris, der godt kan blive lidt klistrede og bløde. De her er rustikke på den helt rigtige måde, og gør at jeg spiser grød med bedre samvittighed! Jeg er FAN:-)

Bevidst gik jeg efter at have rester .... så gæt lige, hvad resten af grøden skal bruges til? Du får ét gæt! Og jeg kan røbe det involverer kirsebær.... Print denne artikel

6 kommentarer:

  1. Uh- du skabte lige en trang. Må i Kvickly i morgen! ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Håber du har fået fat på dem. Selv har jeg allerede kigget efter flere fuldkornsris, men desværre har SuperBrugsen her på Samsø dem ikke, selv om de har mange Urtekram produkter. Jeg må huske at hive dem med hjem fra København .... håber du også synes de er lækre

      Slet
  2. Her stod den på risengrød igår, for vi får gæster til risalmande idag :) Det der fuldkorns-noget, det hopper jeg nu ikke med på. Min risengrød skal være, som den altid har været; hvid, blød og fuld af sødmælk :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Respekkkktttt.... og jeg tror også min ris a la mande juleaften blir den gamle kendte. Men du sku' nu lige smage de her en anden god gang. De er altså virkeligt gode ...

      Slet

Tak fordi du havde lyst til at give dit bidrag - glæder mig til at læse det:-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...