Sidevisninger i alt

tirsdag den 14. maj 2013

PIP porcelæn fra Grannys House

Al den tid lejligheden på Frederiksberg var til salg, drømte jeg om at bo på i et hvidt hus på Samsø. Huset skulle selvfølgelig ha' en have, hvor jeg skulle opholde mig hele sommeren. Om sommeren ville der være sol og fuglefløjt fra morgen til aften:-) Og når jeg sad i min have med sol og fuglefløjt, skulle her være søde gæster til te, kage og friske frugter og bær hentet hos den nærmeste bondemand:-)

Og i al den tid ønskede jeg mig, at vi skulle drikke te af de skønne store kopper fra PiP. Dem har jeg nemlig ofte drukket te af hos Grannys House på Søborg Hovedgade, når jeg var med veninderne til lækker brunch. Så det stel har stået på ønskelisten meget længe - og tænk sig, nu ejer jeg endelig en fornuftig stak af det!

Yndlingsveninden havde været en tur forbi Grannys House og købt det bestilte med til Samsø til mig. Så hvis ikke du kender Grannys House, så kan jeg varmt anbefale deres overdådige brunch for ikke at tale om deres kagebord. Og i det hele taget deres helt vildt hyggelige butik med masser af ting for tøser.

De samme veninder, jeg så mange gange har hygget med til brunch hos Grannys House har været så besøg i weekenden, og sørme om de ikke havde de her to super sommersøde kander med til mig som gave. Åhh, grøn te med æble og kvæde i den lille kande og hjemmelavet rabarbersaft i den anden...


Nu har jeg endelig fået det lille hvide hus, som endda har en Pippi Langstrømpe veranda og flere solsteder i haven .... den her sommer blir drømme endelig til virkelighed.  Jeg elsker fuglene, blomsterne og farverne på det her stel - enhver lille pige (på 50+ nå ja!!!!!) blir da i  godt humør af de her...


I dag er her sol og fuglefløjt, så nu må jeg snart se at få inviteret nogle flere gæster! Nu hvor jeg endelig har fundet nogenlunde ud af mit nye kamera:-) Jeg er sikker på, I kommer til at se meget mere til det her porcelæn. Det kalder jo ligefrem på søde sager med sommerens bær og frugter. Print denne artikel

12 kommentarer:

  1. Jeg ELSKER også PIP, det er såååå yndigt!
    Ejer et par skåle og noget yndigt, lyseblåt sengetøj fra samme serie. Desværre deler Kristian ikke helt min begejstring, haha..

    SvarSlet
    Svar
    1. Ai, kan man ligefrem få sengetøj også:-) Jaaa, der er dog nogle fordele ved at bo alene - kan nu godt sætte mig ind i at en mand ikke ligefrem er helt forfalden til det!

      Slet
  2. Du får da helt sikkert en fantastisk sommer i dit nye hus - uanset om solen skinner eller ej. Hele dit hus emmer af hygge og sommer :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Åhh, du er så sød og skønt at få en hilsen fra dig...tror du har ret med den sommer!

      Slet
  3. Hvor er det smukt - er nærmest eventyragtigt. Bliver helt i godt humør af at se det. Må da vist ind på deres hjemmeside - hvis en sådan findes.
    Var helt bange for du var gået i Samsøhi-)
    Hilsen Charlotte

    SvarSlet
    Svar
    1. DU gør altid mig glad:-) Granny's har en hjemmeside, men ikke lige om køb af PIP. Men til gengæld om deres lækre bagværk!
      Jeg er tilbage! Jeg har haft så travlt og haft så mange gæster, og så var det med nyt kamera:-) Men nu er der lidt ro på igen. Dejligt at få hilsen fra dig - kh Marianne

      Slet
  4. Jeg er helt vild med det stel og vil så gerne ha det som hverdags stel. Men har du erfaring med om det kan klare opvaskemaskine. Synes jeg har læst et sted at det ikke kunne. Elsker at se billeder fra dit nye hus, det er meget inspirerende.
    Hilsen Camilla

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Camilla - tusind tak, fordi du sir' det er fint med billeder fra huset. Jeg er nogle gange meget i tvivl om det er godt læsestof:-) Så tak. Ang PIP var jeg også bange for det ikke kunne gå i opvaskeren, men jeg har en veninde, der har rigtig meget af det, og bruger det tit, og hun smider det altid i opvaskeren uden problemer. Så det gør jeg helt sikkert også, og det er gået fint indtil videre. Så tror altså sagtens det kan holde til det. Men selvfølgelig blir alt slidt i brug, men så dyrt er det heller ikke. Jeg ved, jeg ikke gider bruge det, hvis jeg ikke kan smide det i opvaskeren. Håber du blir fristet - jeg blir glad hver gang jeg drikker af de kopper. KH Marianne

      Slet
  5. Suk, hvor er jeg misundelig! Det er SÅ smukt! Men jeg er ret sikker på, at jeg ville blive nedstemt af både mand og søn (hvis han kunne ytre sin mening om det ;o) om hvorvidt det skulle være vores nye hverdagsstel :o(

    Min umiddelbare tanke er for øvrigt, at det godt kan gå i opvaskeren, for hos Penny Lane i Aalborg har de det i caféen og jeg tvivler stærkt på, at de vasker det i hånden.

    SvarSlet
    Svar
    1. ja, jeg må jo indrømme, det er RET tøset! Så hvis en rigtig mand bestemmer, blir det næppe indkøbt på fælleskontoen:-) Sjovt at flere cafeer bruger det, og det gør de jo også på Grannys og de vasker helt sikkert heller ikke op i hånden

      Slet
  6. Hvor er det bare dejligt. Forstår dig godt :). Tillykke med det alt sammen - ikke bare porcelænet. Kh Zoolajma

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Zoolajma - mange tusind tak, det handler bare om at nyde sit liv, ikk? KH Marianne

      Slet

Tak fordi du havde lyst til at give dit bidrag - glæder mig til at læse det:-)

Der var en fejl i denne gadget
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...