Sidevisninger i alt

fredag den 24. maj 2013

Tærte m/karamelliserede æbler

Trøstekage - trænger du til det?

Denne her solide sag kan lægge en dæmper på enhver rastløshed. På den helt forbudte og forkerte måde. Men haps, den er lækker. Bag lige den her æblekage inden vi skal mæske os i jordbær og andre friske sager. Jeg er sikker på, den også vil være helt i orden med karamelliserede rabarber. Prøver du lige det af inden jeg selv er nødt til det?


Dej
140 gram øko smør
70 gram sukker
1 øko æg
225 gram økologisk Samsø Hvedemel
2 tsk bagepulver
½ spsk vanillesukker

Fyld
8-10 æbler med skræl i både (spar ikke på dem - de falder sammen!)
60 gram smør
3 spsk øko rørsukker
1 spsk kanel
½ spsk kardemomme
Lidt flormelis

Til dejen piskes smør og sukker lyst og luftigt, tilsæt ægget og pisk yderligere luft i. De tørre ingredienser blandes og vendes hurtigt i dejen. Sæt på køl i mindst 30 min.

2/3 af dejen rulles tyndt ud, og lægges i et godt smurt tærtefad. Herpå lægges de afkølede æbler - disse laves ved at smelte smør, sukker og krydderier på en pande og tilsætte æbler i både indtil de er bløde og karameliserede.

Af det sidste dej laver du strimler, som lægges oven på. Mine ku' virkelig godt ha' været pænere! Sigt flormelis over kagen, som nu bages ved 175 grader i 30-40 minutter. Sigt evt igen lidt flormelis over den lune kage, og server med vanilleis, pisket fløde eller creme fraiche.


Klar til ovnen - og så var det lige fotografen blev helt optaget af varm kage, kold vanilleis og stærk kaffe og således gik glip af flere billeder! Print denne artikel

6 kommentarer:

  1. Nøj hvor ser den lækker ud! Mums... God weekend til dig!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Marian - selv om det vist var bedre med et par stykker af dine sunde smooties:-)

      Slet
  2. mmmmmm, sådan en omgang kunne jeg bestemt godt lige klare :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. ja, ikk:-) Den luner en søndag eftermiddag er jeg sikker på ... god søndag Camilla

      Slet
  3. Hvor ser det lækkert ud. Er stor stor fan af varme tærter. Mega mums.
    Kh V

    SvarSlet
    Svar
    1. nemlig Vibeke - megamums er ikke for meget sagt:-) tak for hilsen

      Slet

Tak fordi du havde lyst til at give dit bidrag - glæder mig til at læse det:-)

Der var en fejl i denne gadget
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...