Sidevisninger i alt

onsdag den 30. oktober 2013

Lidt efterårsstemning

Håber I klarede jer igennem stormen uden for store skader! For mig, som har boet i lejlighed på 5. sal i mange mange år, var det lidt voldsomt at være alene i mit gamle hus på Samsø for første gang! Holdt det mon? Og jubii, ingen problemer ud over småting.

Strømmen var væk i over en time, så det var alligevel lidt skræmmende at sidde alene i mørket og høre de vilde lyde af blæsten i træerne. Hurtigt fik jeg tændt alle stearinlys og satte mig til at meditere i mørket og skæret af de mange levende lys - det var faktisk rigtig dejligt og lidt fascinerende:-)


Lidt udendørs "pynt" er også rigtig hyggeligt - jeg har fået købt mig den her rustikke træskammel, et par lanterne osv. Der skal ikke meget til ....


De tændte levende lys i laterner om aftenen byder gæster varmt velkommen i kulden..


Lidt lyng, zinkspande og vandkande .... men hov, hvor kom det ukrudt fra????


Sidste fredag aften, da jeg skulle ud og spise med en veninde, kører jeg mod restauranten med den her udsigt. Åhh, salig lykke .... det er sikkert alvorligt alderdomstegn at sætte så meget pris på den slags!


Jeg har forresten også langt om længe været i Torvehallerne i København, da jeg var et par dage der i sidste uge for at komme af med en ophobet ø-kuller:-)


En hel butik kun fyldt med italiensk nougat! Hvor vildt at man kan leve af at sælge det. Sikke en farverig overflod og der røg da også en stykke med masser af mandler med hjem.


Torvehallerne er i det hele taget bare bestemt et besøg værd. Super lækre og indbydende små butikker, som godt ku' ha' kostet en månedsløn. Jeg holdt mig i skindet og nød mest at kigge, men der var propfyldt med mennesker, så det lignede bestemt ikke nogen finanskrise lige der!


Herhjemme måtte en omgang hjemmelavede træstammer på programmet - til en sød genbo, som havde hørt om dem ude i byen, og bare så gerne ville smage. Han var sød at sige "man er jo et nyt menneske, når man har spist sådan én" :-)

Ønsker dig en dejlig hverdagsaften - lad stilheden og efteråret fylde din sjæl. Print denne artikel

2 kommentarer:

  1. Nå nå det håber jeg bestemt ikke, altså at det er et alderdomstegn. Godt nok er jeg noget ældre end dig, men jeg elsker sol-op og nedgange og har gjort i mange år. Jeg vil kalde det at værdsætte naturen og nuet.
    Håber du har nydt det smukke læhegn på vej hjem dagligt.
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
  2. Hej Lisbeth - thi hi, nej vi aftaler bare at det ikke har spor med alder at gøre! Jeg kom bare til at tænke på, at jeg ikke mindes jeg lagde mærke til naturen og værdsatte den, da jeg var yngre:-)
    Du kan tro, jeg har tænkt på dig omkring de fantastisk smukke læhegn på min hjemtur hver dag. Vildt med alle de farver fra helt rødt næsten og over i de gule, brune og grønne. Stormen tog godt nok mange af bladene her forleden:-) Tak for hilsen - kh Marianne

    SvarSlet

Tak fordi du havde lyst til at give dit bidrag - glæder mig til at læse det:-)

Der var en fejl i denne gadget
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...