Sidevisninger i alt

tirsdag den 7. april 2015

Sikke en dejlig påske i år :-)

Ferier har det med at gå så hurtigt, er jeg sikker på, vi er ret enige om. Så I får da lige et kort livstegn herfra Samsø, hvor helligdagene gik med at holde fødselsdag, have en af bedsteveninderne på besøg de fleste af dagene, holde brunch for nogle af de lokale veninder, knokle i haven kombineret med skøn frokost på den lokale restaurant. Og tid til at læse bøger, suse rundt på Ipad'en og bare nyde det gode vejr.


Oldemor-dugen blev strøget i dagens anledning og en flaske af sommerens jordbærsaft så dagens lys:-)


Vi startede med lune urtepandekager rullet om god skinke og med varm citronhollandaise :-) Den gik rent ind, og så var vi næsten mætte allerede!


Små butterdejshapsere med flødeost,  laks og den første purløg fra haven


Broccolihummus med frisk grønt ..


Forskellige oste, hjemmelavet blommesyltetøj, solbærsyltetøj, figensyltetøj og rabarbercurd:-) Og ikke mindst en fantastisk spegepølse på dådyr, som jeg har været heldig at få af en privat bekendt :-)


Første gang jeg selv prøvede at bage rundstykker - de kom tæt på dem fra bageren, bare bedre:-) Og der var selvfølgelig masser af andet hjemmebagt brød

Bagefter fik vi små rabarbertrifli og de blev tilbudt kage til kaffen, men ville ikke ha' noget:-)


Min skønne veninde hjalp mig i haven og vi fik lavet en masse på et par timer - havearbejde er godt oven på sådan en brunch:-) Kan I alle ha' en dejlig ny uge Print denne artikel

2 kommentarer:

  1. hvor er din opskrift på rundstykkerne...hit med den ;-)
    du har bare den bedste blok.

    SvarSlet
    Svar
    1. årrh. hvor er du sød! Med sådan en hilsen, har jeg fluks lagt opskriften på rundstykkerne på:-)

      Slet

Tak fordi du havde lyst til at give dit bidrag - glæder mig til at læse det:-)

Der var en fejl i denne gadget
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...