Sidevisninger i alt

fredag den 3. april 2015

To små hjælpere:-) Bare et fif af de ret private!

Hvis du følger trofast med her, så husker du måske, jeg skrev om det der overskudsalder! Den slags kører måske i virkeligheden i bølger.... hvad ved jeg. I hvert fald synes jeg ikke, jeg er så meget "hormonella", som jeg var for nogle uger siden. Har man lov at håbe, det allerede er helt overstået?

Man har forresten altid lov at håbe - håb, er vel det vigtigste her i livet, som man aldrig må tage fra noget menneske. Næst efter kærlighed vist nok:-)


Nå, men ud over alle de skavanker, jeg beskrev i sidste indlæg om overskudsalder, så fik jeg faktisk også sådan en følelse af indre uro, angstagtigt, stress-agtigt - dælmene ubehageligt. Først satte jeg det ikke i forbindelse med overskudsalder, men læste mig så frem til at den slags ubehag OGSÅ kan være en del af fornøjelsen! Sådan kombineret med hjertebanken og bare totalt ha' lyst-til-at-gemme-sig- under-dynen-dage...Den slags symptomer kan jeg ikke huske, jeg nogensinde har hørt om i forb med overskudsalderen, men det er åbenbart ret almindeligt!

Men de her to små sager, som I ser på billedet fik jeg læst mig frem til, og de har faktisk virkelig hjulpet meget. Dels er der Bachs Nødhjælpsdråber (Rescue dråber), som man indtager i vand eller direkte på tungen. Efter få dage med dem, kunne jeg allerede mærke en forskel og hver gang den der ubehagelig indre uro stak snuden frem, så snuppede jeg nogle dråber. Ofte flere gange om dagen. Det er blomstermedicin, og helt uskadeligt, hvis du spør mig og har været på markedet i ca. 100 år.

Rosenrod i kapsler er en adaptogen urt og dæmper stress og uro og giver cellerne i kroppen bedre energi. Jeg snuppede 3 stk om dagen til at starte med i et par uger, og der gik noget tid inden de begyndte at kunne mærkes. Men jeg tror virkelig på de også hjalp. Så kan man tage 1-2 senere og efter godt 3 mdr er jeg stoppet med dem igen. Symptomerne med uro og stress er væk lige nu, så jeg behøver dem ikke, og jeg tror i øvrigt at man skal stoppe med tilskud efter nogle måneder. Evt skifte til et andet mærke eller andet tilskud, så kroppen ikke bliver immun over for produktet.

Jeg er stor tilhænger af at bruge, hvad naturen kan hjælpe os med, og overgiver mig nødigt til kunstige hormoner, selv om jeg er helt klar over, at mange både føler sig nødt til det og har stor glæde af det.

Men jeg ville bare lige give det videre, hvis du også ku' ha' brug for dem. Bachs nødhjælpsdråber kan jo i øvrigt anvendes til alverdens ting, og er fine at have i huset eller tasken til enhver tid. Print denne artikel

3 kommentarer:

  1. Jeg bruger Bachs resque Remedy til min hund i forbindelse med nytåret. Det er en god hjælp og er medvirkende til, at hun er mindre nervøs.

    SvarSlet
  2. Jeg bruger Bachs resque Remedy til min hund i forbindelse med nytåret. Det er en god hjælp og er medvirkende til, at hun er mindre nervøs.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Merete. Det er en god måde at hjælpe sin kære hund på, og dråberne kan jo også bruges til andre dyr og børn for den sags skyld. Det var dejligt at se dig her igen, tak for hilsen - kh Marianne

      Slet

Tak fordi du havde lyst til at give dit bidrag - glæder mig til at læse det:-)

Der var en fejl i denne gadget
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...