Så vi mødtes i går hos mig - mediterede sammen, talte i tryghed om hver vores fremtidige mål og drømme, og hvordan vi kan støtte hinanden i at manifestere det. Og hvordan vi kan bidrage til leve vores liv i kærlighed og omsorg for os selv og for andre. Jeg bliver kort sagt rolig og fuldt til stede i mig selv og i nu'et ved at være sammen med de damer! Suk, alt er godt i min verden lige der! Og da de var gået havde jeg oven i købet bestilt en tid hos min lokale thai-massør, og det kunne ikke være en bedre afslutning på en dejlig søndag.
Så det måltid, det blev til i aftes passede perfekt til min indre stemning - simpelt, enkelt, kvalitetsråvarer fra naturen og vegetarisk ....
Jeg havde en bakke østershatte, som i sig selv føles som luksus, som jeg ristede sammen med et skalotteløg og et enkelt fed hvidløg. .....
Så piskede jeg to æg sammen i en skål med lidt creme fraiche (fordi jeg havde det og ellers kan mælk sagtens bruges), lidt salt og peber og så de ristede østershatte. Så lidt bagepapir ned i nogle ildfaste små skåle, og en tur i ovnen - ca. 15 min ved 200 grader.
En skive lækkert brød fra dagen før blev ristet med en anelse olivenolie og hvidløg, og ovenpå lagde jeg en bakke blandede cherrytomater, som jeg havde blandet med mere fintsnittet skalotteløg, hvidløg, olie, citron osv som en slags salsa. Og så den lune ægge-østershatte-fritta med et drys friskrevet parmesan og ved siden af det sprøde brød og de saftige tomater. Så føler mig sig rig, tilfreds og i pagt med moder jord og har masser af overskud til en ny arbejdsuge. Jeg kan varmt anbefale sådan et enkelt måltid .... og så er det jo klart på ca. 20 minutter, og det er også værd at tage med! I øvrigt vil de lune ægge-fritta'er passe rigtig godt ind i en brunch-menu i stedet for de sædvanlige scrambled eggs.
Hej :-)
SvarSletHar læst at man skal skære stokken af østershattene. Gør du også det? På billedet ser det ikke ud til det.