Sidevisninger i alt

torsdag den 26. juni 2014

Samsø Beeing

Jamen, hjælp da - jeg har helt glemt at vise jer, det her sindssygt lækre forårshonning:-) Og jeg er endda så heldig at kende honningavlerne ret godt, og har derfor osse fået lov at ha' det på hylderne i min lille webshop, så alle i hele landet kan få lov at smage herlighederne.

I den lille by Pillemark ligger Lotte Buur og Jacob Norrings store blomstrende have, som bliver dyrket efter økologiske principper.  De seneste par år har der også boet en flok honningbier, og i år har Lotte og Jacob udvidet med flere bifamilier, bl.a. også et par stader hos unge økologisk landmænd i Alstrup.
Hjemmebagt, ristet kernerugbrød, økologisk smør toppet med lakridshonning og jordbær - så blir' det ikke bedre!
SamsøBeeing er en lille eksklusiv honningproduktion. Honningen er presset og naturligvis også u-opvarmet. "Vores nyeste stade er top beehives, som for os er nyt og eksperimenterende, og vi håber, det giver sundere og gladere bier. I år er første år vi sælger honningen, tidligere er det kun familie og venner, der har nydt godt af vores og biernes samarbejde", siger Lotte.


Ren forårshonning - det sikre og altid skønne valg:-)


Den labre med lakrids - fantastisk kombination med det "krasse" fra italiensk lakridspulver og den søde honning - lige til at blive afhængig af!


Skøn, skøn citronverbena - med friske blade i honningen. Smager helt fantastisk, hvis du er citruselsker .... man må bare sidde og sige "uhmm"....


Og lige så sommerlækker med hindbærstøv .... smager syrligt og sødt i afstemt balance... de skal bare opleves:-)


Lotte har selv designet emballagen, som jeg synes er så fin og sommerlig, og udover løse glas, kan man få fede gaverør med forskellige kombinationer. Perfekt værtindegave:-)

Produktionen er lille, så hvis du vil være sikker på at smage, skal du nok ikke vente for længe med at bestille (det er SÅ farligt for mig at have et helt lager i mit anneks!!) Senere på året kommer der sommerhonning til salg. Kig forbi Øshopping.dk og se hele udvalget og priserne. Print denne artikel

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tak fordi du havde lyst til at give dit bidrag - glæder mig til at læse det:-)

Der var en fejl i denne gadget
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...