Sidevisninger i alt

lørdag den 17. december 2011

Besøg hos Osted Mejeri

For nogle uger siden var heldet igen med mig, da jeg vandt en ostekurv via Økologisk Landsforening. Jeg modtog et brev fra Osted Mejeri med frit valg mellem at få tilsendt præmien eller selv komme og hente den, så jeg selv kunne vælge indholdet. Jeg har længe haft lyst til at besøge det efterhånden meget kendte mejeri, men ikke fået gjort alvor af det, så var det en oplagt mulighed for at tage turen til Osted, som ligger lidt syd for Roskilde omkring Lejre.

Osted Mejeri er for mig først og fremmest kendt for deres økologiske produkter, og som I ved, så vægter det højt på min hitliste. Desuden tror jeg mange har hørt om stedet, fordi det har til huse på en nedlagt benzinstation, som for så vidt stadig står som den var - det er i sig selv en slags kuriosum. Endvidere har ejeren af Osted Ost for nylig været i nyhederne et par gange vedr. krav til smiley-ordningen.


Facaden man møder...vi var der i formiddag, og der var biler parkeret alle vegne, så alt tyder på at folk valfarter hertil for at købe ost og mejeriprodukter af god og redelig kvalitet -og andre lækkerier:-)


Der blir også arbejdet om lørdagen - her tror jeg de får frisk mælk fra bilen ....


Det her er da lidt hyggeligt, og langt fra de ostebutikker jeg ellers har i mit nærområde her på Frederiksberg.... det her var ikke gået på Gl Kongevej:-)


Fuld gang i mælkeproduktionen - de velkendte særlige plastbeholdere med den skønneste uhomogeniserede friske mælk .... jeg købte både mælk, skøn kærnemælk og fed piskefløde .... det kommer mine gæster til gode om et par dage.


Et sidste blik i produktionen ...


Jeg havde forstillet mig at al deres ost var egen fabrikation, men det er ikke tilfældet. Her er masser af oste både fra Danmark og mange fra andre lande ... og (desværre) masser som ikke er økologisk. Det var jeg nok lidt skuffet over, men måske er udvalget bare ikke stort nok til at holde en forretning kørende ....

Selv valgte jeg et stort stykke øko mellemlagret Danbo, et stykke kommenost, en stor tyk skive emmenthaler  og en pakke krydret smøreost.


Vi fik lov at tage billeder - bare de ansatte ikke skulle optræde:-)


Ahh, får man lige lyst til et glas gammeldags kærnet mælk .... og sørme om ikke også der røg et stykke kommenost med i pakken. Det er også mange år siden jeg har smagt det ....

Jeg var så heldig at have skønt selskab på turen af denne dejlige dame - det passede med at vi bagefter kørte til Stof & Stil i Roskilde og fik fyldt meget op i garn-lageret!!! Turen sluttede vi af med et spontant besøg hos venner i nærheden, så allerede her blev osten hevet frem, så de også kunne smage. Min veninde udbrød: Den her ost må da mindst være på 97%, så lækker og fuldfed som den smager"... Print denne artikel

3 kommentarer:

  1. Tak for sidst :) super hyggelig tur!!!
    Jeg ændrede menuen i går aftes, så jeg i stedet serverede lidt af osten, rullepølsen og spegepølsen som jeg købte - det var et hit :)

    Jeg er stadig vildt misundelig på den bluse du har strikket! Hold da op hvor er den bare flot :) Jeg må ha' strikke lektioner :)

    Dejlig søndag til dig!

    /G.

    SvarSlet
  2. Uh, der har jeg kørt forbi mange gange - men jeg SKAL altså besøge det sted i starten af det nye år! Vi har flere gange købt produkter derfra i en af de lokale supermarkeder, og de har en virkelig god kakaomælk :-)

    SvarSlet
  3. Det er også der jeg gerne kører (20 kilometer) for at handle. Det kan godt være de ikke kun har økooste, men deres udvalg generelt er meget fint - især hvis også er til franske oste. De laver selv en ingefær (smøreost) Den er verdensklasse. Og så er de virkeligt søde og dygtige.
    Håber du nyder din ostekurv :)

    SvarSlet

Tak fordi du havde lyst til at give dit bidrag - glæder mig til at læse det:-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...