Min tallerken så sådan her ud - en stor skefuld af de bagte grøntsager. Det gode ved at bage den, er at grøntsagerne beholder deres facon og kommer i hele stykker i stedet for at være lidt mast ud efter nogle ture på en stegepande. Jeg rev selvfølgelig lidt frisk parmesan hen over som krydderi... jeg laver helt sikkert ratatouille på den her måde fremover.
Jeg var bare mig selv, så jeg ville gerne skrue op for protein og fibre. Droppede derfor kartofler eller sprøde flutes, som jo ville være oplagt at servere ved siden af. Hvis der havde været gæster, havde jeg halveret nogle bagekartofler, ridset dem i firkantet mønster og sat i ovnen til de var sprøde og gyldne.
Du gør sådan her:
1 aubergine i tykke skiver
1 squash i tykke skiver
2 rødløg i både
1 rød peberfrugt + 1 grøn i store stykker
1 dåse fl hakkede tomater
1 lille ds koncentreret tomatpure
4 fed knust hvidløg
salt, peber
Rist aubergine og squas i lidt olie på en grillpande. Læg dem i lag i et ovnfast fad. Rist løs og peberfrugter på samme pande og lad det få en anelse farve. Hæld over i fadet. Bland tomater og pure med knust hvidløg og salt + peber. Hæld det hele oven i fadet. Bages i ovnen ved 200 gr ca 30 minutter eller til du kan se ingredienserne lige som "hænger sammen". Serveres med et drys friskrevet parmesan og gerne hakket bredbladet persille.
Her er de ristede auberginer og squash lagt i fadet ....
Ovenpå kommes løg, peberfrugter og tomatsauce.....sundt og lækkert
Lammeculotten blev brunet godt af på samme pande - fik herefter en marinade af olie, honning, grovkornet sennep, revet citronskal, salt og peber. Blev hældt hen over kødet og steger i ovnen ved 200 gr i ca. 30 minutter. Lad kødet hvile 10 min inden det skæres ud i tynde skiver. Man kunne ha' brugt skyen fra fadet og rørt op med et par skefulde cremefraiche og brugt som lækker lækker sauce til de bagte kartofler - hvis man fik nogen altså!
Dejligt måltid, som man kører godt på mange timer:-) Velbekomme
Print denne artikel
Uhmmmm, hvor får jeg lyster!! ;)
SvarSletRatatouille er bare smag af sommer!
Rigtig god weekend.
jaaa sommeren nærmer sig trods alt med lidt god vilje! Tak og osse god weekend til dig Hanne
SletUhmmm... jeg elsker lam, og ratatouille er altid godt :)
SvarSletja, nemlig. Sådan har jeg det osse:-)Håber du har det godt skønne G
Slet