Sidevisninger i alt

onsdag den 18. april 2012

Hvis du vil følge lidt med ...

... i det fine tørklæde. Her blir strikket i de sene stille nattetimer til et par afsnit af Kongen af Queens og den sene omgang Natholdet. Så tørklædet vokser stille og roligt, og man kan næsten ikke lade være med at blive ved med liiige at strikke nogle flere pinde. Man må lige se, hvordan den næste farve er med til at gøre det her håndarbejde til et maleri med sine stærke og alligevel afstemte farver.

Jeg er vild med det japanske blandingsgarn af bomuld, silke og uld. Det er sart og skrøbeligt, og selv om det er et langsommeligt projekt, så bliver det bare sådan et stykke unika håndarbejde til en udvalgt veninde, der forstår at værdsætte den slags:-)



Tørklædet bliver over 2 meter i længden, så der er virkelig plads til at sno det om halsen. Det er fnuglet, og kommer kun til at veje 100 gram, og vil live op på enhver ensfarvet bluse - lige til at give godt humør, hvis man ikke har det i forvejen.

Kan næsten ikke vente med at komme i gang med det i de pink farver ... hvem ved, hvad der ellers gemmer sig af farver i de garnnøgler. Og der er 8 varianter i alt .... der ku' godt komme flere til.

Kig forbi Englegarn, hvis du får lyster ..... og hvis du også bare må eje sådan en sag og ikke selv vil lave det, strikker jeg på bestilling til 450 kr i alt. Send mail på tantesoed@gmail.com Print denne artikel

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tak fordi du havde lyst til at give dit bidrag - glæder mig til at læse det:-)

Der var en fejl i denne gadget
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...