Sidevisninger i alt

torsdag den 9. august 2012

Choko/orange mud muffins m/kaffefrosting

I går var jeg til læge, og måtte også lige et smut derned igen idag (ikke noget alvorligt). Jeg er rædselsslagen for alle læger og tandlæger - selv om jeg har landets bedste og sødeste læge. Og da osse sekretæren og sygeplejersken er lige så søde, ja så måtte jeg da lige bage en omgang af de gode  muffins til dem. De kan nok trænge til lidt sødt med det job, tænker jeg!

Med udgangspunkt i de her, varierede jeg opskriften, sådan at jeg brugte mørk chokolade i stedet for hvid, farin i stedet for muscovado (sidstnævnte gør nu ellers virkelig underværker for de her kager, så selv om det er lidt dyrt, så er det pengene værd), og rev noget appelsinskal i dejen. Og frostingen blev med kaffe:-) Tror de er rigtig mums osse, og de 3 dejlige damer hos lægen blev overraskede og glade:-) Jeg elsker altså bare at bage .... og dele ud!


Muffins - 12 stk :
175 gram farin
125 gram øko smør
75 gram mørk chokolade
11/4 dl øko (mini)mælk
fintrevet skal fra en øko appelsin
1 øko æg
150 gram øko mel
1 tsk bagepulver

Frosting:
200 gram øko smør
250 gram flormelis
½ stang vanillekorn
nescafé opløst i en anelse vand - smag til, hvor kraftig kaffesmag, du kan li'

Smelt farin, smør, chokolade og mælk til sukkeret er helt opløst. Lad afkøle helt. Tilsæt appelsinskal, og pisk ægget grundigt i massen. Bland bagepulver med melet og pisk det i dejen til den er jævn.

Hældes i 12 stk muffinforme, og bages i ca. 25 min ved 180 grader. Afkøles helt inden de pyntes.

Pisk alle dele til frostingen lyst og luftigt, det tager mindst 5 min med elmixer - tilsæt kaffen til sidst og smag til. Sprøjes på med tyl, og pyntes evt med hjemmelavede sukkerblomster - eller hvad du lyster.

Find en fin kagedåse og læg silkepapir i, og giv dem til din læge eller hvem, du gerne vil anerkende! Print denne artikel

6 kommentarer:

  1. Åh hvor de lyder gode! Uhmn. Kaffe-frosting!

    SvarSlet
    Svar
    1. tror også de var gode - jeg smagte kun muffin uden frosting, da jeg ikke lige synes, der var plads i kalorieregnskabet!

      Slet
  2. Jeg elsker også at bage og dele ud...for at spare på kalorierne for ellers ville da allerhelst æde det hele selv... ;-)

    SvarSlet
  3. ha ha, ja men man ved lige som godt at man er nødt til at la' vær, ikk... ærgeligt nok. Ofte har jeg bare den der bagetrang - og faktisk ofte mere selve bageprocessen end at indtage det .... mine underboer og dem i stuen nyder rigtig godt af, at jeg bager så meget:-)

    SvarSlet

Tak fordi du havde lyst til at give dit bidrag - glæder mig til at læse det:-)

Der var en fejl i denne gadget
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...