Sidevisninger i alt

onsdag den 8. august 2012

Vanillescones

Regn og rusk, gråt og vådt var det i går! Helt ærligt - min ferie starter på mandag, så nu må solen virkelig gerne berige os resten af august. Og når dagens gøremål så primært består af rengøring og skrivearbejde, så kom bagetrangen op i mig, selv om jeg bare var helt mig selv.

Jeg har længe haft lyst til at prøve scones fra Claus Meyers bagebog, og med kærnemælk på køl var beslutningen taget. Jeg halverede opskriften og tilføjede vanille. Jeg er vanillepigen for tiden:-)


300 gram øko hvedmel
75 gram øko smør
1,5 dl øko kærnemælk
1 øko æg
65 gram sukker
korn fra ½ stang vanille (stod ikke i opskriften)
20 gram bagepulver
et nip salt

Kom mel og smør i en skål, og gnid smørret ind i melet med så få bevægelser som muligt. Det gør ikke noget smørret ikke er helt jævnt fordelt. Tilsæt sukker, salt og bagepulver og rør nu hurtigt kærnemælk og ægget i dejen - dejen skal blot lige hænge sammen.

Rul dejen ud til ca 3 cm tykkelse, og find en udstikker, der passer i størrelse, så der bliver 8 scones.   De flyder lidt ud, selv om jeg brugte udstikker. Pensl dem med et sammenpisket æg med et nip salt - jeg brugte nu bare lidt mere af kærnemælken med lidt salt, og det gik fint. Så sparede jeg at bruge et helt æg bare til det:-)

Lægges på bagepapir, hviler 30 min og bages i forvarmet ovn i ca. 20 minutter ved 200 grader. Scones smager bare bedst nybagte og lune - kan selvfølgelig godt lunes 5 min dagen efter.


De blev helt perfekte - sprøde udenpå, porøse og skrøbelige indeni og med tilpas sødme. Koldt øko smør og den lækre appelsinmarmelade fra Grøn Balance fik dem helt op at ringe:-)

Dem kan du hurtigt lige bage, hvis du skal forkæle nogen ..... dig selv fx! Print denne artikel

2 kommentarer:

  1. Marianne, hvorfor skal de hvile i 1/2 time, når de bages med bagepulver - gør du også det med andet bagværk med bagepulver? Jeg har lært, at det kun er gærdej, der hviler/hæver, men man kan jo altid lære noget nyt.
    Elsebeth

    SvarSlet
  2. Jeg undrede mig selv over det - men det står i opskriften, og da jeg altid synes jeg har stort held med opskrifterne fra netop dén bog, så gjorde jeg det. Men nej, normalt hviler det jo ikke med bagepulver. Så jeg kan desværre ikke gi en god forklaring. KH Marianne

    SvarSlet

Tak fordi du havde lyst til at give dit bidrag - glæder mig til at læse det:-)

Der var en fejl i denne gadget
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...