Sidevisninger i alt

tirsdag den 23. juni 2015

Artiskokker med havudsigt:-)

Jeg E.L.S.K.E.R artiskokker. Både de grillede på glas, artiskokhjerter på dåse osv. På pizza, i tærter, i salater osv. Men friske artiskokker slår det hele. Det er altså lidt eksotisk og særligt:-)


Se lige de her nyhøstede smuksakker - man nænner jo næsten ikke at spise dem, og den lilla er også havnet i en vase nu! Men de tre andre, skal altså fortæres og nydes:-) Kogte med masser af citron og salt i vandet - og så dyppe bladene i en syrlig marinade eller kryddersmør. Uhm, det er klasse...


Når jeg skriver hjemmedyrkede er det ikke helt sandt - det er nemlig Lone, som har dem i sin have. Hendes køkkenhave ligger vidunderligt smukt helt ned til vandet, og her vokser de taknemmeligt og har givet et rigtigt godt udbytte, fortæller hun. Også selv om vi jo har manglet sol og varme i år, så har familien spist af dem i flere uger nu.


Her er to forskellige sorter - både grønne og lilla


Lone har også plantet et mandeltræ - sådan et træ, har jeg heller ikke set før. Det bliver spændende, om der kan høstes mandler på Samsø:-)


Træet er lille og fra i år, så det bliver nok meget større ....


Og som om det ikke ku' være nok af alt det smukke, så har Lone og hendes mand også denne mark med lupiner - det er sådan et smukt syn, når man kører forbi og med færgen til Sjælland i baggrunden:-) Lupinerne bruges til at sælge som frø.

Fotos: Torben Høyer Hansen
Flere lupiner fra forleden dag ...

Foto: Torben Høyer Hansen
Og en grøftekant på vej hjem fra Lone ...det er dage som disse, hvor jeg tænker at den bedste beslutning jeg nogensinde har truffet, er at flytte til Samsø:-) Print denne artikel

2 kommentarer:

  1. Også mig. Artiskokker er noget af det dejligste i madlavningen - og så er blomsterne også flotte!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marian - så dejligt med din hilsen. Ja, de lilla blomster er bestemt dekorative :-) Ser du er på barsel - stort tillykke :-) kh Marianne

      Slet

Tak fordi du havde lyst til at give dit bidrag - glæder mig til at læse det:-)

Der var en fejl i denne gadget
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...