Sidevisninger i alt

mandag den 31. august 2015

Kærnemælkspandekager m/friske figner og valnøddefløde

I går blev figen nummer 95 pillet ned fra træet, og en rest kærnemælk betød beslutningen om de her bløde pandekager med superlækkert fyld. Normalt laver jeg pandekager med alm mælk, men kærnemælk gir en lidt blødere og tykkere pandekage, som også har sin ret:-)

Hvis du også er heldig at have figner i din have, så kan denne her kombination med karameliserede valnødder, fløde og ribs bestemt anbefales.


Dejen til ca 10 pandekager
3 store, gode landæg
2 spsk rørsukker
½ tsk salt
1 spsk hjemmelavet vanillesukker
½ tsk natron
2 dl øko hvedemel
2 dl øko kærnemælk
½ dl øko letmælk
50 gram smeltet øko smør + smør til at stege i
Evt fintrevet citronskal ell kardemomme efter smag og behag:-)

Pisk æg, sukker, vanillesukker og salt godt sammen. Tilsæt hvedemelet og pisk det godt ud, så der ikke er klumper. Herefter tilsættes de to slags mælk, natron og smør samt evt. smagsgivere. Dem kan du også sagtens udelade, da her er dejlig smag fra vanille og kærnemælken.

Lad dejen hvile 10 min og steg så tynde pandekager og servér dem lune med "hvad som helst" - det kan være frugt, is, fløde


Karamelsauce
1 dl sukker
½ spsk vanillearoma
½ dl koldt vand
Evt en spsk fløde
1 håndfuld valnødder

Bræk nødderne lidt i stykker og rist dem let på en varm, tør pande og tag dem af varmen. Smelt sukker på panden, pas på det ikke blir for mørkt, tilsæt så vand, vanille og evt fløde. Nu vil karamellen størke lidt, men bliv med at med røre i det til det igen er flydende. Bland valnødder heri.

Desuden
1 figen pr person
Lidt letpisket flødeskum
Lidt ribs eller andre bær, fx brombær

Fyld en pandekage med lidt fløde og valnøddekaramel, og luk den lidt sammen. Pynt med figen, mere fløde, valnødder og bær. Og så bare nyd dit liv og vær taknemmelig for alt det, du har:-)


Lige inden pandekagerne kom til verden, havde jeg hentet den ene af mine grøntkasser - og hver gang blir jeg lige glad for, hvor lækkert det er. Tomaterne kalder på en skøn salat med mozerella og basilikum og det flotte røde spidskål blir vist til en sensommer coleslaw:-)

Ønsker dig en dejlig ny uge og håber den bringer dig glæde og mening:-) Print denne artikel

2 kommentarer:

  1. Åh hvor ser det lækkert ud. Jeg hepper dagligt på mine figner, som er langt bagude. Det her vejr er nok ikke det bedste til en slutspurt.

    SvarSlet
  2. Hej søde tante

    Hvor ser det lækkert ud. Jeg har det ligesom dig. Jeg bliver også så glad, når jeg ser på friske, modne grønsager og frugter. Man kan næsten se sundheden i dem. For ikke at tale om, hvor godt tilpas man føler sig, når de er indtaget.
    Ønsker også dig en dejlig uge.
    Inge V.

    SvarSlet

Tak fordi du havde lyst til at give dit bidrag - glæder mig til at læse det:-)

Der var en fejl i denne gadget
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...