Sidevisninger i alt

fredag den 16. oktober 2015

Nyt liv til min barndoms stol :-)

Der er så meget nostalgi for mig med den her stol, så den skal du altså lige se:-)

Jeg husker stolen helt fra min tidlige barndom, ja faktisk kan jeg slet ikke huske, den ikke stod i mit hjem. Dengang med betræk i rødt og sort i sådan nogle små trekanter og med spejlvendt farve på sæde og ryg.

Da jeg skulle flytte hjemmefra var den virkelig godt slidt, og min mor ville smide den ud, men allerede dengang var jeg åbenbart så glad for den, at jeg bad om at få den med i mit første eget hjem, og jeg fik den ombetrukket med laksefarvet bomuld!!! Fordi laksefarvet matchede mit hjem dengang. Vi snakker 1980! Jo, jo der var laksefarvet topmoderne - mine vægge i stuen var laksefarvede:-)


Efter nu at have "stået på loftet" i mange, mange år har jeg lige fået den tilbage fra vores dygtige lokale møbelpolstrer. Jeg havde overvejet at male skallen sort, men gudskelov gjorde jeg ikke det! Nu er den så fint slebet og poleret i træskallen og nyt uldbetræk, som passer perfekt til den klassiske stol.


På vej til møbelpolstrer - benene var helt matte og næsten hvide forneden...


Og det laksefarvede bomuld plettet og tarveligt!


Jeg valgte at give den to forskellige farver betræk, men samme uld og som om er neutrale og matcher hinanden, sådan at lidt af den oprindelige idé fra arkitekten blev bibeholdt.

Selv om jeg måtte slippe 3300 kr for ombetrækning, så er jeg rigtig glad for at min stol med alle minderne nu er kommet til ære og værdighed igen.


Stolen er tegnet i 50'erne af den danske møbelarkitekt Hans Olsen. Han er ikke så kendt som mange af de andre, men har alligevel tegnet masser af fede møbler. Du kan jo lige google ham:-)


Min møbelpolstrer synes også rigtig godt om stolen og da han kom og afleverede den, havde jeg fundet en gammel bog, hvor den var vist og hvor jeg kunne se det originale betræk. Den kostede 6.-8000 kr allerede dengang i 50'erne, så mon ikke det var min mor, det stod bag det ønske til hjemmet:-)


Man sidder virkelig godt i den, og jeg synes den passer rigtig godt ind i et mere moderne hjem. Mine sofaborde er Foxy fra Bech og farven på det største matcher perfekt.


Eneste udfordring nu, er at husets katte synes stolen er virkelig god at ligge i, så den er stort set optaget hver aften nu! Print denne artikel

4 kommentarer:

  1. Hvor er det en skøn stol! Godt, at du ikke malede den :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, uha det var tæt på,men helt enig, det havde været synd!

      Slet
  2. Kære Marianne

    hej igen - savnet din skønne blog. Hvor er den SMUK, det havde været blasfemi, hvis du malede stolen. Elsker du har været tro mod arkitektens tanker om tone i tone i betrækkets farver.
    Skønne varme hilsner
    Charlotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej igen kære Charlotte - jeg har i hvert fald også savnet dig. Har du det godt?
      Tak for gode ord om min stol - bare ærgeligt at mine misser tror den er lavet til dem!
      Vi høres ved, håber jeg :-)
      Varme efterårshilsner tilbage
      Marianne

      Slet

Tak fordi du havde lyst til at give dit bidrag - glæder mig til at læse det:-)

Der var en fejl i denne gadget
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...