Sidevisninger i alt

søndag den 25. oktober 2015

Ugen på efterårs-øen:-)

Endnu et utroligt smuk oktober-søndag med sol og højt til den blå himmel. Stilheden har sænket sig over Samsø, nu hvor de fleste feriegæster er taget afsted igen. Tid til ro og fordybelse, meditation, læse mine spirituelle bøger, udvikling på de indre planer. Tid til at ordne forråd til fryseren, holde hus og have, kreative sysler. Det her efterår er bedre end de fleste, synes jeg:-)


Her er vejen væk fra mit hus med rækken af træer i de smukkeste farver...


Man ved at efteråret er på sit højeste, når træerne lyser gult, rødt og grønt - og det er med at nyde synet inden løvfaldet er komplet...


Rækkerne af alskens græskar har jeg dig før, men det er så fint, så det kan man godt tåle at se mange gange - her hos os er det også symbol for årstiden på vejen, som jeg passerer dagligt...


Jeg tror, jeg må eje et par stykker af de grønne i år til at pynte på min bænk...


Hvis du vil skære lygtemænd, så er det bare at komme i gang ...


Svært at vælge ....


Min vask er lige nu fyldt af genboens have-æbler, som skal laves til æblemost lige om lidt...her er alt for meget frugt, som bare går til spilde! Se at få det brugt - hvis du ikke selv har æbler, så spørg nogen med have om du må få lidt. Jeg bytter med en lille dåse hjemmebagte julesmåkager, når vi kommer dertil.


Her er lige kommet en stor pose af de fede, bløde vanillestænger fra Vanillamark med posten, som nu er lagt i spiritus - så er jeg klar til julens bagværk. Der er ikke mange ting, jeg efterhånden ikke kommer vanille i!!!


Ugen har også budt på endnu et par timers pileflet - nu flyder mit havebord med pile og grene, som der skal nørkles med og blive til udendørs hygge og flere efterårskranse:-)


Det her fuglefoderhus er desværre ikke mit værk - det har Krista lavet, og det er da så fint ..


Og se lige den her skønne engel, som Henriette opfandt og jeg har fået lov at vise frem. Hun mangler lige at få et hoved af en slags, og så skal hun stå i en potte og måske med en lyskæde ....

Så med blid engle-energi ønsker jeg dig en fredfyldt søndag dér, hvor du elsker at være:-) Print denne artikel

2 kommentarer:

  1. Kære Marianne,

    for filen da - de stænger i spiritus er SÅ flotte.
    Jeg har flere gange været på den engelske hjemmeside - men har aldrig lagt bestilling ind, da jeg ikke ved hvilke vaniljestænger jeg skulle vælge. Hvilke har du købt?
    Jeg har haft travlt med at gennemse dine opskrifter - kageopskrifter - jeg har valgt et par stykker ud som skal bages i denne uge - tror sgu at bowserne allerede er ved at stramme - bare ved gennemlæsningen - men bliver der mere af mig- bliver der mere til ham:-)
    Knus fra
    Charlotte, på en vidunderlig efterårsdag

    SvarSlet
  2. Hej søde Charlotte - uha, de gamle bowser :-) Jeg er sikker på de holder! Du bager bare løs - man blir så glad af det:-) Især når man deler med andre og også gør dem glade thi hi.

    De vanillestænger er SÅ lækre, sir jeg bare. Det er også første gang jeg har købt hos dem, men bestemt ikke sidste. Jeg købte en stor pose Premium Gourmet Madagaskar og et sæt med nogle andre, en vanillepasta og en vanilleessens. Alt sammen rigtig godt. Dog tror jeg ikke, jeg køber det der sæt igen. Det er første gang jeg sætter dem i spiritus, men det blir de bestemt kun bedre af, helt fugtige og tykke og lækre:-) Shop du bare løs min pige:-)
    Knus fra Marianne

    SvarSlet

Tak fordi du havde lyst til at give dit bidrag - glæder mig til at læse det:-)

Der var en fejl i denne gadget
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...