Sidevisninger i alt

torsdag den 10. januar 2013

Din mening om køkkenmaskinekøb...

Endnu en forbrugerundersøgelse tænker du .... nej, bare rolig, ikke rigtigt:-) Men så alligevel .... jeg planlægger indkøb af en køkkenmaskine, en panini-grill og en måske også en ismaskine, og har ikke meget forudsætning for at gøre de rigtige køb, så derfor vil jeg så gerne høre din mening.

Køkkenmaskine er jeg næsten besluttet på en Kitchen Aid - fordi jeg er til fals for smukt design. Men jeg har læst flere steder af der er mange bedre end den. Jer, der selv har Kitchen Aid - hvad synes I om den? Er den stor nok? Er den kraftig nok? Og hvad kunne være et alternativ, hvis jeg blir overbevist om at det alligevel ikke skal være den?

Og så ku' jeg også rigtig godt tænke mig en panini-grill. Og det ved jeg slet ikke noget om. Mest til at lave varme sandwich forestiller jeg mig. Men den må da også gerne kunne grille en lille bøf eller nogle rejer:-) Nogen, der har erfaringer med sådan en fætter? Også gerne, hvor I har købt den eller henvisning til gode netbutikker.

Og endeligt ismaskine .... sidste sommer flød blogland jo med opskrifter på is, og jeg opgav helt, fordi det lød som om man næsten er nødt til at ha' en ismaskine. Så jeg vil være taknemmelig for erfaringer, og forslag til konkrete maskiner. Her vil jeg nok helst ikke bruge alt for mange penge!

Håber, du vil ta' dig tid til at dele ud af guldkornene, selv om det her blev et kedeligt indlæg:-) Takker på forhånd, og skal nok ta' mig sammen til at komme op med noget mere interessant inden længe! Print denne artikel

27 kommentarer:

  1. Jeg er den "heldige" ejer af en kitchen aid røremaskine, den er ok i det daglige, men den mangler helt sikkert kræfter, hvis der skal laves store portioner. De laver også en professionel udgave, som koster noget mere, end den der tit er på tilbud i diverse supermarkeder - men den har til gengæld masser af kræfter. Man kan få en ismaskine til kitchen aid'en, vi fik den i bryllupsgave, men desværre kræver den en hel del fryser kapacitet, noget vi ikke har på femte sal:-( Hvilket er er skam, da det helt sikkert havde været et hit.
    Vi har investeret i rivejernet til vores kitchen aid, og DET er en god investering! det er en drøm at lave råkost, fine kartoffler til pizza, rive ost ect ect og nem at vaske op!!

    http://www.madazz.blogspot.dk/2011/09/nyt-legetj.html

    SvarSlet
  2. jeg er virkelig glad for min Kitchen Aid røremaskine, der passer perfekt i vores husholdning. VI bruger den til at røre dej, fars, piske skum/æggehvider - til brødbagning og desserter! Vi har også pastavalserne, som vi bruger flittigt til hjemmelavet pasta eller lasagneplader. Smager fantastisk når man lave det selv - og Kitchen Aiden ordner det hårde rullearbejde for en.....

    Ismaskine - jeg har en, men jeg har aldrig anvendt den. På en måde synes jeg det virker besværligt, men jeg må hellere teste det rigtigt.

    SvarSlet
  3. Jeg har en Kenwood Major som blev købt i Elgiganten for 2 år siden til ca. 2500,-
    Den er fantastisk og jeg har siden hen købt alle nye elektriske ting til køkkenet i Kenwwod-mærket, da det er kvalitet.

    Jeg har ikke selv prøvet en Kitchen Aid og synes bestemt også de er flotte. Min søster har den i lilla som er en smuk maskine i køkkenet, men hun oplever problemer med dej hvis der er over 1 kg. Måske det bare er hendes selvfølgelig.
    Svigermor fik en Bosch (købt i Coop) i julegave, men den kunne ikke tage en almindelig bolledej, så den er byttet til en Kenwood :)

    Anyway: Vælger du ikke Kitchen Aid, så kig på Kenwood :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Her jeg fuldstændig enig. Min kollega har haft en Kitchen Aid og siger det samme, hvor jeg derimod med min Kenwood aldrig har haft problemer.

      Jeg sværger til Kenwood selvom jeg syntes Kitchen Aid er smukke, så overvinder Kenwood med funktion og flexibilitet med alt det ekstra tilbehør der kan tilkøbes.
      Min er en Kenwood Major på 1500w.

      Slet
  4. Jeg har en assistent køkkenmaskine (se mere på assistent-original.com) og jeg elsker den :-D den er så smart fordi man kan købe så meget ekstra udstyr til den, hvilket jeg kun ser som en fordel. Min kære hr. kæreste har købt den, og har brugt mange uger for at finde den rigtige, bl.a. spurgt en der arbejder med de her maskiner til daglig, og hun siger at de får smidt så mange kitchen - aid i nakken som skal udskiftes fordi de er for dårlige i kvaliteten. Den har desuden- altså assistenten- vundet flere test som den bedste :-) jeg er solgt ved min og bruger den flere gange om ugen når jeg skal bage lækker brød og boller :-)
    jeg mener desuden også assistent har en del mere garanti end de andre maskiner, en ting der er hver at tænke over, selvom den er lidt dyre :-)
    et lille pip herfra din tidliger højskole ven Rikke Linde Nielsen:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har også en assistent, og kan kun tilslutte mig Rikkes kommentar. Den er virkelig god, og kan rumme en masse! Har endnu ikke prøvet at der ryger mel op af skålen når den kører hurtigt (i modsætning til Kitchen aid)og den er også mere støjsvag end Kitchen aid og Kenwoods, hvis du spørger mig. Kunst og køkkentøj anbefalede i sin tid assistenten hvis man især bagte brød, hvorimod de anbefalede Kitchen aids, hvis man ofte lavede mindre konditoropgaver.

      Slet
  5. Jeg har selv en kitchen aid og på trods af at jeg lige har haft den til reperation for anden gang(!) på et halvt år, vil jeg ikke skifte den ud!

    Den virker fint i den daglige brug - jeg har aldrig behov for at bage med mere end 1 kg mel alligevel, når jeg bager rugbrød, deler jeg bare dejen i to røreskåle og så går det fint. Grunden til at den har været til reperation, er at den har problemer når det kommer til meget hårde deje (i det sidste tilfælde en honningkagedej)

    Er man bare en lille smule æstetiker, hvilket jeg opfatter dig til at være, er der faktisk ikke rigtig andet valg end kitchen aid - jeg valgte den langt hen af veje på udseende, fordi jeg vil have en maskine jeg kan have stående fremme på køkkenbordet og det synes jeg kitchen aid er den eneste der kan.

    Som sagt, jeg vil anbefale den, med mindre du har planer om at skulle bage til en hær - eller meget meget hård dej - man kan i øvrigt for omkring 700 kr. købe en ganske udemærket isskål til kitchen aid, den har jeg, den er naturligvis ikke så effektiv som en maskine med kompressor, men den virker ganske fint! - Held og lykke med indkøbende :)

    SvarSlet
  6. I det daglige er vores kitchenaid stor nok, men jeg laver dejen over to omgange hvis vi skal have 4 store brød - da jeg egentlig også godt vil variere smagen.
    Jeg er glad for vores panini grill -det er en bedre udgave- husker ikke lige navnet - men den vejer godt, og er god at have når der skal laves toasts, sandwiches osv.
    Ismaskine fravalgte vi Kitchen aids da vi har læst dårlige anmeldelser om den, og så er der vist også problemet med at den skal i fryseren og køle inden og det gider vi ikke. Så vi har købt en DeLonghi ICK5000 og den klarer det faktisk rigtig hurtigt indenfor 25-40 minutter har du en spiseklar i.

    SvarSlet
  7. Hejsa :) vi valgte funktion fremfor dekoration. Ingen kitchen aïd her. Dens motor (300w) svare til en håndmixer. Vi ejer en kenwood med en 1200w motor så den kommer igennem alt dej og andet. Der kan købes alverdens tilbehør til.
    Panini ejer vi ikke :(
    Ismaskinen aws den er aldrig blevet brugt, men måske til sommer ;)

    SvarSlet
  8. Jeg elsker min Jamie Oliver grill (panini), jeg tror faktisk også den er på bloggen hvis man søger? :) what the hell, jeg søger lige selv

    http://www.madmedhjertet.dk/2012/06/say-hello-to-my-little-friend.html

    Pladerne kan klikkes af og er nemme at rengøre :) den har en drypbakke, temperaturintervaller, kan "svæve" med 4-5 cm mellem pladerne og åbnes jelt op som en bordgrill. Vi bruger til til alverdens paninis (rester <3), kylling, pølser, riste brød/flute, burgerbøffer, hjemmelavede nuggets, opvarmning af rester osv :)

    SvarSlet
  9. Jeg har en Kitchen-aid der fungerer upåklageligt nu på 5. år, og bliver brugt næsten dagligt. Råkostjernet er genialt ekstratilbehør. Den har rigelig kapacitet til helt almindelige mængder så den vil jeg anbefale til enhver tid.

    SvarSlet
  10. Min kæreste var så sød og helt uselvisk at give mig en DeLonghi ismaskine i fødselsdagsgave. Hvis du vil lave is spontant, til mere end dig selv og en enkelt gæst eller flere slags at servere sammen, så er en ismaskine med kompressor vejen frem. Man slipper for at have en termoskål til at ligge og fylde i sin fryser altid (eller at skulle huske at fryse den, før man skal lave is). De kan fås med større kapacitet og kan køre flere portioner efter hinanden.
    Det er utrolig nemt at lave en rigtig lækker is på en halv times tid. Fx mos et par bananer, rør sammen med mælk, sukker og lidt citron, BANG! i maskinen, 30 minutter senere er der lækker frisk is.
    Når det er sagt: det er lidt et skrummel og lydløs er den bestemt ikke. Hvis du har køkken-alrum ville jeg overveje om den kunne stå i et spisekammer eller lign. - jeg lukker i hvert fald døren til køkkenet mens den kører. Billig er den heller ikke (husker ikke helt modelnavn, sig til hvis jeg skal finde det), men som sagt får du større skål, kraftigere rører, mulighed for at lave flere portioner i træk og mere spontanitet for pengene.
    Mht. køkkenmaskine er jeg klart en Kenwoodpige. Både min egen og svigerfamilien har haft Kenwood i generationer og jeg har aldrig hørt om tilfælde hvor de har givet op! Må snart få valgt mig en model til ønskelisten ;-)

    SvarSlet
  11. Denne her:
    http://www.braun.com/dk-archive/household/food-preparation/food-processors/multisystem.html
    er en super god maskine. Jeg har haft den en 7-8år
    og bruger den meget :-D

    SvarSlet
  12. Hej Tante Sød

    Som så mange andre kan jeg anbefale Kenwood. Selv har jeg en kødhakker, som er mere end 25 år gammel og den fungerer stadig fint. Vi har boet på landet og haft dyr til eget forbrug, så det er mange kg, den maskine har hakket. Da vi skulle have en køkkenmaskine, valgte vi derfor samme mærke og det har vi bestemt ikke fortrudt. Røreredskaberne er lette at montere og rengøre. Maskinen pisker, ælter og rører dej og desserter til en hel familie.
    Vi har en ismaskine af mærket Philips (HR2304). Det er ikke en af de dyre, men den fungerer fint. Den har et køleelement, som skal i fryseren inden isen kan lavet. Køleelementet har en diameter på 20 cm og det er ca. 10 cm højt, så det fylder ikke alverden. Det har fast plads i fryseren, så er det altid klar til at lave en portion is.
    Held og lykke med indkøbene.

    Venlig hilsen
    Inge V.

    SvarSlet
  13. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  14. JEg havde en Kenwood Major som jeg købte på tilbud, men fordi det var et slagtilbud kunne de ikke reperere den da de ikke havde de dele til den på lageret pga af det var en jubilæumsudgave, men jeg har set samme model på tilbud siden flere gange. Den blev returneret på garantien og jeg er faktisk glad for det, for den var lidt af en skuffelse.
    Selv ved langsom kørsel af en blød dej kunne man ikke snakke sammen i køkkenenet og den kunne ikke stå stille på bordet pga rystelser ved halv styrke.
    JEg nåede at bruge den 3-4 gange om ugen i 1-2 mdr før den røg retur og der var belægningen på rørekrogene ved at skalle af!!! Og de har aldrig set en opvaskemaskine....
    Jeg valgte også funktion frem for design, men nu køber jeg en Kitchen Aid for jeg tror ikke jeg har noget at tabe og så kan den da pynte i køkkenet :)

    Hilsen Didde

    SvarSlet
  15. Jeg har en Electrolux Assistent og den er super god. Jeg har haft den i 4 år og arvet den fra en veninde som havde den i 10 år, men brugte den ikke ret meget. Jeg kan ælte op til 6 kg mel, så den er meget robust. Det kan indstilles i både hastighed og tid max 15. Min. Og det er godt hvis man bager fuldkornsbrød og rugbrød som skal æltes godt igennem. Der er også en masse dele til, så der kan piskes flødeskum, hakket kød osv.
    I forhold til prisen er den guld værd og ofte er den på tilbud til omkring 2000kr.
    Den er ikke køn, men jeg vil hellere have en maskine der kan ælte godt igennem, end een der er flot.
    Vh Charlotte G

    SvarSlet
  16. Jeg vil nu ikke sige assistenten er grim. Den har den store fordel at motoren sidder i bunden af maskinen, hvilket gør den mindre skrumlet end f.eks. kenwooden (som ellers er en udemærket mmaskine). Om Kitchen Aiden kan man sige at den er bedre til desserter end brød, så det afhænger af hvilken type mad-kunstner man er, hvilken maskine man er til :-)

    SvarSlet
  17. Jeg har en Kitchen Aid professional 5.5Q, altså en af de store. Og den er jeg rigtig glad for! Jeg ved dog ikke om de fåes i DK, da jeg bor i USA.
    Da jeg boede i DK havde jeg den lille Kitchen Aid (4.5Q), og den var jeg også rigtig glad for. Jeg har aldrig oplevet problemer med dejen, hverken med den store eller lille maskine.
    Det gode ved Kitchen Aid er at du kan få så meget ekstra tilbehør, bla en ismaskine (har dog ikke selv prøvet den).
    Jeg vil klart anbefale Kitchen Aid, især når du bare rigtig meget, så er den helt perfekt!

    SvarSlet
  18. Jeg kan desværre ikke bidrage her. Jeg er ikke til køkkenmaskiner. De fylder på bord og i skabe og de er besværelige at rengøre og jeg bruger dem for sjældent. Men jeg håber du finder din drømmemaskine :) Held og lykke.

    SvarSlet
  19. Hej tante sød :-)

    Jeg er vokset op med mine forældres Kenwood og den kører stadig. Inden mine forældre fik den, havde det været min farmors, så dermed er mit bud, at den er minimum 25 år gammel. Jeg går også og overvejer hvilken en jeg skal have, og lige nu vipper jeg imellem en Kenwood som jeg kender, og en Assistent som jeg har læst fantastiske anmeldelser af.
    Glæder mig til at se hvad du vælger.

    Mvh Lea

    SvarSlet
  20. Kære Marianne

    Jeg kiggede længe på en kitchen aid, fordi de er så fine, men jeg undersøgte markedet, og læste anmeldelser osv. og endte med en kenwood major. Og jeg elsker den! Med skålen i stål synes jeg den er ret lækker at se på! Den klarer nemt brød, fars, kagedej, smørcreme osv, bruger den så ofte jeg kan!

    Knus
    Lea

    SvarSlet
  21. Jeg vil gerne tilslutte mig holdet, der ihærdigt forsøger at overdøve din Kitchen Aid-røst med et rungende: KENWOOD!! Jeg har også altid savlet over Kitchen Aid. Men nu ejer jeg (takker min søde kæreste for den) en hvid Kenwood kmix KMX50 (psst 500W) og den er altså gudesmuk!! (Seriøst - google den!) Den er robust og virker fantastisk. Endnu en gang, hør på mig: KENWOOD!!

    SvarSlet
  22. Jeg har en kitchen aid, stående fremme i køkkenet, og jeg er her efter mange år andnu ikke træt af at se på den.
    Jeg har aldrig manglet kræfter fra den, men volumen hvis jeg arbejder med for store mængder.

    SvarSlet
  23. Hei. Jeg har akkurat fått en kitchenaid i fargen crystal blue, og er veldig fornøyd. Baker både boller, rundstykker, brød, kaker uten problemer. Kan trygt anbefale deg denne, men du har kanskje allerede fått deg en.. Lykke til!

    SvarSlet
  24. Hei. Jeg har akkurat fått en kitchenaid i fargen crystal blue, og er veldig fornøyd. Baker både boller, rundstykker, brød, kaker uten problemer. Kan trygt anbefale deg denne, men du har kanskje allerede fått deg en.. Lykke til!

    SvarSlet
  25. Jeg har en kitchenaid der er tre år gammel og er allerede gået i stykker :-( :-( det er ikke godt nok. Den bliver hurtigt varm når der æltes dej i den ig jeg tror snart den er pænere end smart.

    SvarSlet

Tak fordi du havde lyst til at give dit bidrag - glæder mig til at læse det:-)

Der var en fejl i denne gadget
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...