Sidevisninger i alt

tirsdag den 1. januar 2013

RIGTIG GODT NYTÅR - frihed og eventyr sæt igang!

Træt og med lidt for mange mojitos i blodet stadigvæk, vil jeg ønske jer alle et rigtig godt nytår. TUSIND tak fordi I læser med, melder jer som faste læsere og lægger hilsner og kommentarer, som  for alvor gør det sjovt at blogge. Tante Sød runder forhåbentlig snart 200 faste læsere, og så kommer der en lille give-away.


Indtil da skal du da lige se året islagkage. Jeg vil allerhelst ha' is til nytår - hjemmelavet i 3 lag! Et lag med mandelkrokant, et lag med chokolade og et lag med knust makron og cocktailbær. Ahh, det kan kun gå godt! Her er masser af rester, da vi kun var 3 til middagen - men det så ud som en rigtig fest:-)


Jeg nød at dække op med mit nye Rice stel - jeg er vild med de rustikke dybe store tallerkener.


Menuen bestod af skøn fiskesuppe med torsk, laks og rejer og masser af grønt og hjemmebagt brød. Bagefter en helt perfekt hjortefilet med pommes anna, svampesauce, waldorf osv. Og så islagkagen:-) Så gik vi også døde lidt ...


Og i dag besluttede jeg (støttet af kærlige kattevenner) at det ville være symbolsk at fejre nytår med at lade Emil få sin første tur ud i friheden. Her ved verandadøren har han ligget som fast udkigspunkt, mens vi har boet i huset. Det er jo noget helt andet at bo ved jorden i stedet for den 5. sal de har kendt til tidligere...


Så tog jeg mod til mig! Med sug i maven blev døren åbnet. Og min smukke 10 kg's hankat stod i klasssisk kattepositur .... vi har ude-trænet i sele et par uger, men det her er jo noget helt andet....


Forsigtige skridt ud i friheden - eventyret er lige om hjørnet. Jeg har ventet længe, længe på det her øjeblik.


Og så starter turen - lære huset at kende, over til hegnet ved naboen osv osv. Så naboens sorte hankat, der af og til er kommet meget tæt på, skal nu nok snart til at få lidt andre vaner:-) Nu skal Emil til at markere sit territorium....


Tre små ture er det blevet til indtil nu, og det er gået over al forventning. Puha, det gik bedre end jeg frygtede. En af de næste dage skal søde gamle Olivia naturligvis ha' samme rettigheder!

Lad turen blive symbolsk for mit og alles nytår! FRIHED OG EVENTYR, og så lidt kærlighed og fred. Så har vi alle alt, hvad vi skal bruge.

Alt er godt i min verden. Ønsker alt godt i din verden også:-)

Print denne artikel

10 kommentarer:

  1. Det lyder da dejligt - søde billeder :-) godt nytår

    SvarSlet
    Svar
    1. Dejligt du sir' det er søde billeder:-) Tak Anne

      Slet
  2. Lige over! Håber du får et fantastisk år på øen :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak Piske, jeg glæder mig sådan til det her år. Og til at følge dine benspænd!

      Slet
  3. og glædeligt nytår til dig og de søde misser

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak kære Sushi - åhh, dit år blir fantastisk med babygirl

      Slet
  4. Wauw en fin kage :D Håber du havde et godt nytår!

    - Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Taaaak kære Anne - jo, en skøn aften med venner som jeg sætter så højt, mange tak. Håber du også kom godt i gang med et ubrugt år med muligheder

      Slet
  5. Godt NYT Samsø År til dig - bare det var mig - jeg må "nøjes" med mine ferier der. Pragtfuld nytårs menu - lidt nyt og anderledes - ikke mindst den hjemmelavede islagkage.
    Og så katten - den er super skøn - intet er som kattedyr - elegant.
    Mange nytårshilsner
    Charlotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh, Samsø År sat sammen ser godt ud:-) Tak for det! Ferier her er jo også bare skønne, håber du snart kan komme her igen. Elegant er sådan et godt ord også om katte - jeg er helt enig. Måske vi engang mødes på den lille ø
      KH Marianne og mange tak for din søde hilsen

      Slet

Tak fordi du havde lyst til at give dit bidrag - glæder mig til at læse det:-)

Der var en fejl i denne gadget
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...