Sidevisninger i alt

torsdag den 30. juli 2015

Fermenterings-amok!

Jepp, jeg tror, vi går fermenterings-amok på Samsø nu:-)

Måske du husker, at jeg var så ustyrlig heldig at Søren Ejlersen fra Aarstiderne sagde ja til at holde en workshop om fermentering ude hos de skønne unge økologer hos Yduns Have. Det var i går eftermiddag det gik løs, og vi havde en virkelig inspirerende og hyggelig eftermiddag, hvor vi lærte de mest grundlæggende ting om metoden, og bagefter selv fik mulighed for at lave vores første glas.

Du kommer helt sikkert til at høre en masse mere om fermentering her på siderne - i dag får du en omgang stemningsbilleder, og så skal jeg nok dele tips, tricks og opskrifter løbende:-)


Søren Ejlersen med sommerhat (han holder hvert år sommerferie på Samsø) og Johannes fra Yduns Have til højre (med en knust fingerspids!)

Der bliver vejet kål af til alle deltagerne ...

Man bruger masser af kål, men også andre hårde grøntsager, krydderurter og frugter


Det lille lokale var fyldt til bristepunktet - 35 havde tilmeldt sig og en del flere måtte vi desværre afvise på grund af manglende plads

Søren havde sin ven Christian med og der blev fortalt og snittet til den store guldmedalje

Små grønne umodne æbler kan også bruges...

Du har brug for et stort fad eller skål til at massere kålen i ...

På ingen tid blev der fremstillet "rødbedesodavand" - med rødbeder, kål, solbær, ribs, æbler osv. Om nogle dage er den drikkeklar

Så blev der snittet og skåret ....









Masser af friske økologiske grøntsager, der lige var høstet

Og her flere forskellige smagsprøver - og det smager møggodt

Spidskål, fennikel, løg og æbler blev masseret med salt indtil det smider væske fra sig og er klar til at komme på glas

Glassene skal være propfyldte og lukkes foroven med nogle hele kålblade for at holde resten nede under væsken

Så er det bare at vente nogle dage - glassene skal stå i mellem 18-20 gr og hver dag skal man lige åbne låget, så det ikke "eksploderer" af gæringsprocessen

Jamen, nu er du forberedt - jeg er klar med sylteglas og knive!

Print denne artikel

2 kommentarer:

  1. Hej SødeTante
    Det ser rigtig hyggeligt ud på billederne. Fermentering er en tilberedningsmetode, jeg ikke har prøvet, så jeg glæder mig meget til at følge dine eksperimenter. Måske jeg også bliver inspireret. Kan man andet af dine fine billeder og beskrivelser?

    Kærlig sommerhilsen
    Inge V.

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Inge. Det er så dejligt at få hilsner fra dig, mange tak. Som sagt er jeg selv helt nybegynder og skal først til at lære om fermentering, men jeg er meget interesseret i det lige nu, så det ville være dejligt at inspirere. Jeg tror vi kommer til at se meget mere til denne metode i DK. Og da det er "levende" er det lige som at lære at bage med gær - der skal man også øve sig mange gange før det bliver rigtig godt:-) Ønsker dig en skøn søndag aften og håber din weekend har været mild og glad. Kh Marianne

      Slet

Tak fordi du havde lyst til at give dit bidrag - glæder mig til at læse det:-)

Der var en fejl i denne gadget
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...