Sidevisninger i alt

søndag den 26. juli 2015

Ugen på øen:-)

Det er ferietid på den lille ø - alt bærer præg af det. Sommertid kan man ikke rigtigt kalde det:-) Vi får det bedste ud af det, selv om det vist er den mest trælse sommer i mands minde. Jeg har lidt ondt af alle de turister, der har betalt flere tusinde kroner for leje af sommerhuse og frygter at de ikke gider komme herover en anden gang:-)

Min egen uge er også gået med flere feriegæster og meget hygge med dem og med naboerne - og bare nyde årstiden, selv om den er våd og pænt kold.

I dag slipper du for søde fristelser og opskrifter og får i stedet et kig ind i ugen på øen:-)

Endelig fik jeg besøgt Restaurant Ved Kæret, som ligger idyllisk og hyggeligt i Nordby lige ud til gadekæret. 

Restauranten er lille, vist plads til ca. 25 gæster indenfor og indretningen passer til det gamle bindingsværkhus og ejeren må ha' et eller andet særligt med høns:-)

Det er Søren Ørum, som har drevet stedet i 26 somre, og er berømmet for hans guddommelige kogekunst. Vi fik en skøn 3 retters middag og den sødeste og mest nærværende betjening. HUSK at bestille bord i god tid i højsæsonen - stedet er kendt og folk kommer igen og igen! 

Søren Ørum og hans tro følgesvend, den 11 mdr gamle Berner Sennen hvalp tog sig tid til at hyggesnakke med os, da vi var de sidste gæster, der var tilbage:-)

Flere gæster betød en ny omgang vanille cheesecake - denne gang med kirsebær både som syltede og friske og knust marengs på toppen

Min 11 kg store hankat Emil holder til på dørtrinnet til verandaen hele sommeren - her kan han holde øje med alle, der går både ind og ud - den sovetryne!

Her i mit anneks har jeg haft lager til min webbutik - den har jeg lukket, så nu skal her i stedet indrettes hyggeligt ekstra gæsteværelse til næste sommer. Alt er kaos lige nu, rummet skal tømmes, males og forhåbentligt blive funktionelt og hyggeligt til B&B gæster

Den anden ende af mit kaos! I den fase, hvor alt virker uoverskueligt! Men det er et efterårs- og vinterprojekt, så bare der sker lidt hele tiden, så er det fint 

Ugen har også stået på besøg på gammeldags marked på Samsø Øko Museeum på den gamle gård i Tranebjerg

Markedsplads med gøgl og forlystelser helt som i de gode gamle dage ...

Fine damer i håndstrikkede sjaler serverer kaffe og hjemmebag

En børstenbinder med smukke håndgjorte børster 

Og en ægte samsk spåkone :-) 

Og de skønne økologer fra Yduns Have var også på pladsen med deres lækre, friske grøntsager. Lige nu er der kommet tomater, blomkål, romanesco osv

Og en bod med lune helt nyrøgede sild som fedtet driver af! 

Svend Erik steger fiskefrikadeller som er mere fisk end mel og smager forrygende ...
 
Og her passer han de røgede sild ....sikke en duft

Så selvfølgelig måtte jeg have sådan to goe' sild med hjem ....

En ristet rugbrød, årets første økologiske tomater fra Yduns Have og så de lune sild .... haps for en hyggelig søndag eftermiddag:-)

Print denne artikel

6 kommentarer:

  1. Hej Tante sød
    vil det sige at du har bed and breakfast på din ejendom til næste sommer.jeg regner med at skal cykle på Samsø.
    Pia

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Pia - det er i hvert fald planen, altså i ret lille og hjemlig stil - med økologisk morgenmad og hjemmebag :-) Det ville da være så hyggeligt at hilse på en læser eller to :-) Tak for interessen :-) kh Marianne

      Slet
    2. Dét lyder spændende. Skriver du om det når det er en realiteten. Jeg vil glæde mig til at bo hos dig, har fulgt dig på blokken i mange år. Fortsat god sommer. Pia fra Slagelse

      Slet
    3. Undskyld stavefejl, mener bloggen

      Slet
  2. Undskyld stavefejl mener Blokken.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kan du tro Pia - jeg vil skrive løbende om istandsættelsen og give grønt lys, når det er indrettet. Det er i hvert fald klar i det tidlige forår:-) Hvor dejligt at vide, du har læst med så længe og får lyst til at komme herover:-) Vi høres ved

      Slet

Tak fordi du havde lyst til at give dit bidrag - glæder mig til at læse det:-)

Der var en fejl i denne gadget
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...