Mad, overvægt, fordomme og kærlighed! Et personligt indlæg:-)

Jeg tror, at nogle synes, det et paradoks at netop jeg har en blog, der primært handler om mad. Det synes jeg nemlig selv i starten, da jeg begyndte at skrive på min blog. Jeg er nemlig alt for overvægtig. Det er jeg blevet, fordi jeg har været (er?) overspiser i mange år. Da begge mine forældre døde af alvorlig og hæslig sygdom, da jeg var i starten af 20'erne gjorde jeg det, jeg havde lært hele mit liv. Smil og vær stærk! Jeg er stadigvæk rigtig god til begge dele, fordi det falder mig nemt både at smile og være stærk. Men jeg var for stærk. Dengang var jeg slet ikke i kontakt med mit særligt sensitive sind og stærke følelser, så sorg blev holdt nede med søde, bløde og fede ting. Overspisning dulmer og bedøver kroppen, og sender bølger af lykkehormoner gennem systemet. Og jeg anede ikke, hvordan jeg skulle tage imod omsorg og kærlighed, og lagde i stedet lag på kroppen for at holde andres krav om nærhed fra livet.

Det er en lang, og temmelig trist historie, som jeg kunne skrive meget mere om. Det tager jeg måske mod til en anden dag. Så paradokset er måske ikke så stort som man måske kan tro udefra - snarere et bevis for mig selv på, at jeg er kommet langt med at turde stå ved den jeg er! Stå ved, at jeg elsker at bruge gode råvarer, stå ved at jeg brænder for holdninger om økologi og fødevarer, stå ved at jeg hygger mig med at lave god mad og servere den for mennesker jeg holder af. Selv om jeg er overvægtig, spiser jeg for det meste sund kvalitetsmad.. Her i huset er der stort set ikke hel- eller halvfabrikata. Jeg lægger vægt på at lave mit eget sunde mad endda selv om jeg er single. Jeg er ikke blevet tyk af frysemad i papemballager og ting fra dåser!

Jeg har lavet et (forkert) lighedstegn, der hedder at mad er lig med kærlighed. Så der er meget kærlighed i den mad, jeg laver!!!! Mad er på den ene side forbundet med meget nydelse, næring, kærlighed og politik. Men ja, mad er også for mig forbundet med meget smerte, sorg og fortvivlelse. Det er noget, jeg i mange år har måttet forholde mig til, forstå og forsøge at tilgive mig selv, at jeg har behandlet mig selv så destruktivt. Jeg har styr på mit liv på alle andre måder, jeg har et rigt socialt liv, har altid haft gode jobs, har en stor og kærlig vennekreds, har tjek på min økonomi, har oven i købet en udmærket uddannelse, selv om alle undersøgelser viser at de overvægtige tilhører de lavere sociale klasser. Men fred nu være med det. Og jeg fatter ikke selv, at jeg har behandlet mig selv så dårligt, og jeg tror aldrig jeg helt finder netop det svar! Jeg er holdt op med helt at ville forstå det. Jeg har søgt svaret i mit mentale sind og ikke fundet noget der. Langsomt er det gået op for mig, at jeg skal søge mit svar i mine følelser og mit spirituelle liv.

I mange år har det været rygere og alkoholikere, der har været udsat for mediernes og befolkningens fordomme. De sidste par år har det så været os overvægtige. Et andet paradoks er, at i det her land kan man få gratis hjælp til rygeafvænning, alkoholproblemer, narkomani, spilleafhængighed, anoreksi og bullimi. Når man er overspiser skal man bare tage sig sammen!!! Hvad andre måske ikke forstår, er at når man er overspiser, HAR man allerede taget sig alt for meget sammen alt for længe! Oven i købet skal vi leve med at blive fordømt og set ned på af mange andre. Og af os selv og af andre overvægtige.

Jeg er overbevist om, at kritik, skæld ud og nedgørelse aldrig har hjulpet en overvægtig til at tabe sig. Se bare de mange programmer, der handler om overvægtige. Der er metoderne skam, skyld og råben og skrigen ind i hovedet på de slemme slemme overvægtige. Jeg er sikker på, at hvis programmerne havde handlet om narkomaner eller alkoholikere og man havde råbt og skreget af dem og ydmyget dem på en public kanal, at så var der blevet ramaskrig i hele Danmark. Men man må gerne ydmyge og råbe og skrige de fede ind i hovedet.


Jeg ved nu, at det eneste, der healer og forandrer er kærlighed og accept. Fra den overvægtige selv til sig selv og fra en omverden, der først og fremmest ser det hele menneske. Det vigtigste for alle mennesker vil altid være at føle sig set, hørt og forstået. 

For mig handler det hele dybest set om sundhed og balance i livet. En slank krop er en del af sundhed og balance, men det er langt fra det eneste. For mig er udvikling og balance i sind og ånd lige så vigtige faktorer for at opnå sundhed. Og jeg tror faktisk at det starter der - overspisning er startet som en tanke og en følelse, og derfor er det også på det niveau, det skal afbalanceres og finde tilbage til sin oprindelige sunde kerne. Husk dog også på, at ikke alle overvægtige er overspisere. Men mange af os er, og bag vores panser ligger der som regel altid sårede følelser. Og vi skal hver finde vores egen vej. Jeg tror heldigvis selv, jeg er i gang med at finde min vej. Det har taget meget tid og det har kostet, men man har altid lov at have håbet.

Jeg blev inspireret til at skrive det her meget personlige indlæg, da jeg læste en meget rammende og rørende artikel skrevet af cand.scient i Human Ernæring Per Brændgaard, som blev udgivet i Jyllands-Posten. Jeg har fået lov at henvise og gengive artiklen herunder:


Svært overvægtige bliver dagligt udsat for massiv fordømmelse fra mennesker omkring sig, sundhedsprofessionelle, arbejdsgivere, medier - og fra sig selv. Der er tale om uretfærdige, skadelige og meget udbredte fordomme.


Nogle af de mest almindelige fordomme om svært overvægtige mennesker er, at de er dovne, grådige, dumme og mangler viljestyrke og selvdisciplin. Men videnskabelige undersøgelser har vist, at svært overvægtige ikke har en særlig personlighed. De er lige så forskellige som alle andre.

Den mest udbredte fordom er den om dovenskab. Det er rigtigt, at svært overvægtige er mindre fysisk aktive end normalvægtige. Fordommen opstår, når man generaliserer og antager, at de så i det hele taget er dovne, f.eks. også på jobbet.

Det er også en fordom, at en svært overvægtig person er overvægtig, fordi han/hun er doven. Forskning har vist, at mere motion kun giver et vægttab på 1-2 kg i gennemsnit hos overvægtige. Man kan derfor sagtens være meget motionsaktiv, selvom man er overvægtig.

Det er også en fordom, at dovenskab er den fundamentale årsag til svær overvægt. Ny forskning tyder derimod på, at den lavere fysiske aktivitet hos svært overvægtige ikke er en årsag til, men en konsekvens af overvægten. Overvægt har faktisk slet ikke noget at gøre med dovenskab.

Fordommen om grådighed er også meget udbredt. Den bunder måske i, at overspisning og madmisbrug er udbredt blandt svært overvægtige. Det bliver så misfortolket som grådighed, der bliver generaliseret til et personlighedstræk.

Det er helt forkert. Det, der reelt er tale om, er, at mange overspiser for at reducere stress, fordi de har det dårligt, eller fordi de er fanget i et lidelsesfuldt madmisbrug. Disse mennesker har ikke brug for fordømmelse. De har brug for forståelse, medfølelse og hjælp.

Svært overvægtige mangler absolut ikke viljestyrke og selvdisciplin. Det kan man se ved de mange krævende vægttabsprogrammer, som de kan holde ud i imponerende lang tid. Jeg ville ikke selv kunne klare det i mere end et par dage.

Det er forkert at sige, at overvægtige er dumme, selvom forskning godt nok har vist en statistisk sammenhæng mellem svær overvægt og lavere intelligens. Men den forskal kan forklares ved forskelle i uddannelsesniveau. Svært overvægtige er altså ikke mindre intelligente end andre med samme uddannelse. Det er korrekt at sige, at svært overvægtige oftere har en kort uddannelse. Uddannelse er formentlig den vigtigste årsag til overvægtens sociale slagside.

Dumheden er ikke hos de overvægtige. Den er hos dem, der udvikler eller formidler de umenneskelige vægttabsprogrammer. De er sikkert også grådige, når de på den måde udnytter overvægtiges store længsel efter vægttab - og dovne, når de ikke gider hjælpe folk ordentligt. Ja, det er let at udvikle fordomme.

Fordommene er så omfattende i vores kultur, at overvægtige mennesker også har dem og retter dem mod både sig selv og andre overvægtige. Mange svært overvægtige nyder derfor også at se de mange populære og fordomsfulde tv-udsendelser, hvor folk skal tabe sig på vanvittige måder. Medierne flyder over af fordomsfuld, skadelig information om overvægt.

Fordommene udgør en stor stressfaktor, som overvægtige er belastet af konstant. Man får det psykisk dårligt af, at andre ser vægten i stedet for det menneske, man jo faktisk er. Det giver en masse mental stress, der øger trangen til overspisning for at stresse ned. Men det tager man jo på af, så det fører til endnu stærkere fordomme og endnu mere stress. Det er en ond cirkel.

Lad os gøre livet lettere for vores overvægtige medmennesker ved at droppe fordommene. Start med dig selv. Øv dig i at se dine fordomme som det, de er - urealistiske tanker - når de dukker op. Acceptér, at fordommene er der, og giv så slip på dem, en ad gangen, stille og roligt. Øv dig i at se det elskværdige menneske i stedet for de usunde kilo. Det vil nok også være sundt for dig selv



Print denne artikel