Sidevisninger i alt

torsdag den 1. september 2011

Bounty - hjemmelavet:-)

I al hast - solen skinner jo! - får du lige en anbefaling på en hurtig hjemmelavet godbid af den søde slags, som du meget hurtigt kan lave, og som er super som konfekt til kaffen, når du får gæster næste gang. Egentlig hører de måske julen til, men hvem kan tage sig af den slags regler! Jeg faldt tilfældigt over dem hos Anne au Chocolat, og da jeg havde de få ingredienser i huset, passede de perfekt til mit lille gæstebud i går aftes.


Du skal bruge:

1 dåse kondenseret mælk fra Nestlé - 400 gram
250 øko kokosmel
200 gram god mørk chokolade
Noget at pynte med - måske lidt mere kokosmel

Blot bland mælk og kokosmel. Mærk efter at det har en fast konsistens. Form små "brød" af dem. Næste gang tror jeg nu, jeg laver kugler. Det tar lidt tid, hvis de skal have en pæn form. Stil dem i køleskabet nogle timer, så de kan trække og sætte sig. Overtræk dem med smeltet mørk chokolade og pynt dem med det, du har ved hånden. Lad stivne helt, og læg i en fin dåse.


Her er de lige overtrukket ...... jeg glemte igen at tage et billede, da jeg serverede på mormos fine porcelæn. De er rigtigt lækre - saftige og smager næsten som de rigtige bounties.

TIP: Netto har af og til kondenseret mælk på tilbud til 15 kr. Køb et lager, når du ser dem. Kan bruges til mange andre ting også. Print denne artikel

7 kommentarer:

  1. Meget enkelt men helt sikkert et hit :-)

    SvarSlet
  2. Mmm en lækker opskrift - tak for den. Skal da prøves en dag :-)

    SvarSlet
  3. mmmmhh - Det skal jeg prøve!

    SvarSlet
  4. Hej Kristina - ja, man kan næsten ikke lave noget med færre ingredienser:-) Og som oven i købet smager godt. Og velkommen her i øvrigt - mener ikke du har lagt hilsner her før:-) Det er hyggeligt

    Hej Bettina - ja, det må du prøve. Og iøvrigt sikke lækre lækre billeder der er på hos dig idag! Fin inspiration ...

    Hej Madazz - kan kun anbefales ....

    SvarSlet
  5. Ja, hvad sker der med kondenseret mælk? Hvorfor er det så svært? Kan ikke undvære det i mit køkken, og må hente det i Inco. Men det hjælper jo de færreste..... (her var jeg lige tante sur!)
    ....dejligt med hjemmelavede bountys for pokker ;-)

    Kh L

    SvarSlet
  6. De ser rigtig lækre ud. Dem har jeg planer om at prøve at lave indenfor de næste par uger. Hvor mørk chokolade har du brugt? 55%? 70%?

    Har lige fundet Nestlés kondenseret mælk i Bilka her i weekenden, så tror det er ved at blive mere udbredt efterhånden.

    SvarSlet
  7. Hvor længe kan de holde?
    Hvor mange stk. bliver der?

    Smil hendes med den søde tand :-)

    SvarSlet

Tak fordi du havde lyst til at give dit bidrag - glæder mig til at læse det:-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...