Sidevisninger i alt

mandag den 12. september 2011

Hjemmebagte pølsebrød + mere tøsehygge...

Et af yndlings-låne-børnene meldte sin ankomst i lørdags. Måske mest for at lege med den frække han-kat Emil, men jeg bilder mig ind hun også godt gider hygge med mig! Yndlingsbarnets menukort er ikke stort:-) Så den her lørdag aften blev der indtaget hotdogs i hjemmebagte pølsebrød af groft mel og kvalitets-tilbehør. Så er det faktisk helt ok selv for en voksen på en lørdag!


Her er der linet op - godt med fyld af økologisk bornholmsk ristepølse, den skønne ketchup fra Stokes og ikke mindst min hjemmelavede agurkesalat. Den gjorde en betydelig forskel!


Jeg lavede kun en halv portion dej til pølsebrød, og fik 6 store brød ud af det. Man kunne sagtens have lavet 8 mindre .... de er rigtigt gode, og betydeligt bedre end de pap-brød, man køber..... opskriften er fra Amo's bagebog nummer 2, og den kommer her i en "normal" portion, dvs. 12-16 brød.

200 gram fuldkornshvedemel - jeg brugte nu grahamsspeltmel fra Urtekram
300 gram øko hvedemel
150 gram smør
50 gram gær
2½ dl øko mælk
1 tsk salt

Lun mælken og opløs gæren heri (jeg smeltede også smørret i mælken, det synes jeg er nemmest). Kom melet og de øvrige ingredienser i og ælt godt til en ensartet dej. Del i to stykker og del i 12-16 stykker og form til aflange pølsebrød. Læg dem i et smurt fad, så du næsten støder op til hinanden. Lad hæve tildækket til dobbelt størrelse, ca. 40 minutter. Pensl med sammenpisket æg. Bages ved 225 grader i ca. 12 minutter.
Spises med de nyristede pølser med det samme .......


Her er de lige kommet ud af ovnen..... de hæver godt, og mætter meget bedre end købebrød. Min 10 årige gæst spiste bare 1 brød og jeg selv 1½....


Indholdet var de gode øko fra slagteren i Holbæk ........han leverer bla. også til Aarstiderne.


Det ser da lækkert nok ud, ikke....


Bagefter var det tid til kreative sysler - så her er vi i gang med at fremstille kage-pynt af fondant ..... der bliver flittigt brugt hele udvalget af udstikkere.... og som I kan se har hun fart på .....


Jeg fik lavet et fad med små fine sukkerblomster i pastelfarver med sølvkugler .... de kan holde sig i evigheder, og gør enhver cupcake til en hyggelig oplevelse ...


Ups, det går stærkt her - vi blev ved til kl. 23, hvor øjnene begyndte at blive små


Hmm, i et ubevogtet øjeblik ville katten Emil åbenbart også give sit besyv med - tydelige spor af poter og klør!!!


Så står produktionen til tørring ..... når man lægger blomsterne i de tomme bakker fra Toffifee, får de et lille buk, som giver liv til dem .....


Blade og diverse andre figurer blev der også eksperimenteret med ....


Og næste formiddag fik vi lavet chokolademuffins med jordbærfrosting og fint pynt, som min gæst kunne få med hjem til mor, far og storebror...... Tak for dejligt besøg Malle...... Print denne artikel

8 kommentarer:

  1. Lækkert med hjemmelavede hottere - det har jeg også lige lavet i dag. Jeg er ret vild med at brødene er bagt sammen på den måde :-)

    SvarSlet
  2. Hej Malou - ja, jeg har også lige set at du har postet næsten samme menu. Og dine ristede løg ser vildt lækre ud, det skal jeg klart ha prøvet engang. Gad vide om de kan laves i forvejen og stadig være sprøde? Har du mon prøvet det?

    SvarSlet
  3. De der hot dogs skal jeg da have på menuen..
    Jeg laver meget ofte agurksalat,med massere af frisk mynte, det er guf.
    Knus fra Ærø.

    SvarSlet
  4. Hej Mette - dejligt hvis du er inspireret:-) Agurkesalat med mynte - åhh, jeg er vild med mynte, så det vil jeg huske at prøve af, tak for det
    KH Marianne

    SvarSlet
  5. Hehehe - jeg kan godt lide, at katten ville lege med :-D

    Jeg bager også gerne hotdogbrød med groft mel, for det giver altså langt mere interessant brød end det, man køber (men ok - der skal heller ikke meget til for at slå købebrød :-D).

    SvarSlet
  6. Jaaa, de tossede dyr. Synes da forresten det er meget længe siden vi har hørt om Puschi (ikke stavet rigtigt kan jeg godt se, men kan ikke huske hvordan!).... hører gerne lige om hans velbefindende, men tolker at det er fordi han er helt nem og stille for tiden.....

    SvarSlet
  7. Hov, Piskeriset. Nu er det mig, der roder tingene sammen. Jeg synes lige det var dig, der havde en kat, der hedder sådan ..... undskyld!

    SvarSlet

Tak fordi du havde lyst til at give dit bidrag - glæder mig til at læse det:-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...