Sidevisninger i alt

torsdag den 6. oktober 2011

Grydelapper

Hæklenåle og strikkepinde gløder stadig her hos mig - nu har jeg kastet mig over de her grydelapper, som jeg faktisk synes er virkeligt fede! De er bare helt tykke og "vaflede" og dermed særdeles brugbare til formålet. Og designet er enkelt og moderne, og ikke spor hjemmehæklet at se på:-)


Jeg har købt opskriften hos Stof & Stil til 20 kr., men ellers kan du også finde den hos Karen Klarbæk. Dog er den her i en mini-udgave - du skal slå 45 luftmasker op til de her, og så ellers bare følge fremgangsmåden. Mønsteret er supernemt, når man først lige har fanget den lidt anderledes måde at lave stangmasker på. Eneste minus er at jeg synes det er lidt hårdt for fingrene at arbejde med, fordi det er så tykt og uhandy at holde på. Så det er ikke et håndarbejde, man kan sidde med i meget lang tid ad gangen, synes jeg ikke. Men jeg hækler bare nogle rækker i ny og næ, og har så noget andet ved siden af, som jeg også arbejder på, mens nyhederne og eller en god film kører på flimmeren!


Jeg har kun lige fået hæklet en enkelt og er i gang med dens makker ...... bemærk også den fede hæklenål fra Clover, som virkelig gør en forskel. Det hele glider bare lidt nemmere med sådan en ..... kan også anbefale at de købes i Stof & Stil, hvor de koster lige under 40 kr, og jeg ved at flere garnbutikker tager omkring 60 kr for dem.


Man bruger 3 nøgler bomuldsgarn til et sæt grydelapper, og hver nøgle koster 12 kr. Jeg har også købt til et sæt i grå og et sæt i limegrøn indtil videre. Men jeg tror, jeg kommer til at serieproducere de her - de er også en god og billig værtindegave, som man jo ofte bruger mange af op mod jul. 
Print denne artikel

5 kommentarer:

  1. Ej hvor er de bare fede!!!! Dem må du lærer mig at lave næste gang vi skal hygge da. De er super flotte altså :)

    SvarSlet
  2. Hej Tante Sød

    Opskriften hos Stof & Stil er en jeg har givet dem da jeg var ansat....den kan man ikke lige trække tilbage. Men da stroppen er integreret i hjørnet og det er noget min mormor har fundet på, har jeg tilladt mig at lave den i den lille børne-lege-udgave på bloggen, fordi det kun er teknik og hjørne der går igen.
    Og ja...de er stadig lige tidløse og fine.
    Min mormor lavede dem også da jeg var helt lille (ca. for 40 år siden).
    God fornøjelse med opskriften og tak fordi du linker.

    Karen

    SvarSlet
  3. Hej Karen - hvor sjovt at det er din oprindelige opskrift og helt tilbage fra din mormor, det synes jeg er hyggeligt at tænke på. Det er genialt med den strop! Jeg har også lige lavet et par i lime og det er så fine:-) Dem kommer jeg til at lave mange af som små værtindegaver.
    Tak for din stadige strøm af inspiration Karen.

    Gitte - yes de kommer på programmet når vi skal mødes til hækle-hygge igen:-)

    SvarSlet
  4. Hej Tante Sød,

    Jeg er lige begyndt i hækleparadiset og vil prøve at hækle disse grydelapper! Tusind tak, fordi du skriver alle facts ned, som feks. hvor mange nøgler man skal bruge.
    Hvilken størrelse hæklenål brugte du? Jeg synes det er ret svært at gennemskue hvilken nål til hvilken garntykkelse... Har du et godt fif?

    /Didde

    SvarSlet
  5. Fine grydelapper. Her kan du se min version: http://madebymcnair.blogspot.dk/2013/04/vafler-der-ikke-kan-spises.html

    SvarSlet

Tak fordi du havde lyst til at give dit bidrag - glæder mig til at læse det:-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...