Sidevisninger i alt

fredag den 14. oktober 2011

Hindbærsnitter som hos bageren - og så lige en pariserbøf!

I dag har jeg haft min skønne ven til en hurtig frokost - han er en travl mand, så da han havde en ærinde i nabolaget var det bare med at slå til med det samme. Det er skønt at ha' ærlige og kærlige mandevenner, fordi de ofte ser tingene med andre øjne end ens kære veninder. Og så fik jeg også lige fixet et par computer-ønsker og min fjernvarme!!

Klassiske hindbærsnitter som dem hos bageren har stået på to-do-listen længe, og da en af veninderne forleden mailede billede og opskrift af sine, så blev det endelig til noget at sætte dem på dagsordenen! Og de blev bare helt vildt gode - faktisk synes jeg de smager præcis som hos en god bager, og det er ikke så tit at hjemmebag ligger så tæt på godt bagerbrød. Og det sir' jeg selv om jeg normalt altid synes hjemmebag er nummer et!


Det eneste man skal være lidt omhyggelig med, er at rulle de to plader dej ud så de har ens størrelse.... men det gik nu nemmere end forventet, og så kan man jo lige skære til med en kniv, hvis man synes:-) Her er kagen lige kommet ud af ovnen, og fået glasur mens den er helt varm - du skal skynde dig at drysse krymmel på med det samme for at få det til at hænge fast! Jeg tog mig god tid med det resultat, at jeg lige måtte trykke krymmlen lidt fast i glasuren....


Og selvfølgelig skal den drysses med den særdeles velkendte krymmel ..... sjovt hvad de visuelle billeder betyder for minder og vel også smagen ....


Nogle foretrækker skrå snit og andre lige .... det er op til dig! Opskriften får du her - jeg har den fra min veninde, og ved ikke hvor hun har den fra, så tilgiv mig, hvis jeg mangler at lovelinke til nogen:-)

ca. 16 stk.)
175 g smør
250 g hvedemel
1/4 tsk. hjortetakssalt
2 æggeblommer
50 g flormelis

Fyld:
1-1½ dl hindbærmarmelade

Pynt:
2 dl flormelis
2 spsk. vand
kagekrymmel

1. Smuldr smørret i hvedemelet. Tilsæt hjortetakssalt, æggeblommer og flormelis. Saml dejen, og pak den ind i plastfilm. Lad den hvile 30 min. i køleskab. Del dejen i 2, og rul hvert stykke dej ud til et rektangel (12 cm bred, 35 cm lang og ½ cm tyk). Læg den ene dejplade over på en plade med bagepapir. Fordel hindbærmarmeladen over. Læg den anden dejplade over. Bag 180 gr. i ca. 20 min. Rør glasuren sammen, og smør den på kagen, mens den stadig er varm. Drys med farvet kagekrymmel. Skær kagen i ca. 16 små snitter, og lad dem køle af.


Så er der serveret ....


Nå, ja faktorenes orden er ikke altid lige meget ..... vi startede nemlig med en stor dejlig pariserbøf med smørstegt brød og alt det traditionelle tilbehør af hakket løg og rødbede, friskrevet peberrod, kapers og så lidt tomater bare for at der skulle være noget sundt! Ha ha ... og jeg er ikke bange for at spise rigtige øko æg rå. Bøffen var stor - vi delte en pakket godt øko kød fra Mineslund, som jeg fik leveret i starten af ugen fra Aarstiderne. Uhm.... længe siden jeg har spist så meget kød! Print denne artikel

8 kommentarer:

  1. Ejh hvor skægt - jeg har hele dagen idag haft lyst til at lave hindbærsnitter, men kom aldrig igang :)

    Dine ser super lækre ud.

    SvarSlet
  2. Ej men det ser jo alt for godt ud :-) Jeg bliver helt eftermiddagssulten :-)

    SvarSlet
  3. Jeg kan kun istemme mig CookieCrumble: har også haft hindbærsnitter i tankerne :-)

    De ser lækre ud! Jeg har dog planer og at lave mine om til kirsebærsnitter i stedet for - for jeg ELSKER kirsebær.

    Uhm, dejligt med en pariserbøf - og det der oksekød fra Mineslund er bare super saftigt og godt.

    God weekend :-)

    SvarSlet
  4. Ej men - to yndlingsting i samme indlæg! Gotta love it. Synes du har helt ret med hindbærsnitter, de skal altså smage som bagerens, selvom jeg også altid mener at hjemmebag er bedst. Jeg vil prøve at finde en allieret i pariserbøffens tegn, inkl. RÅ æggeblomme. God weekend :)
    Mvh Maiken

    SvarSlet
  5. Hvor sjovt, har lige lavet hindbærsnitter med ungerne (fordi de havde set det på Mette Blomsterberg). De smagte vildt godt. Og jeg var totalt chokeret over, hvor vildt meget sukker der er i sådan nogen...Hilsen Ulla N

    SvarSlet
  6. Har faktisk også længe haft lyst til at lave hindbærsnitter, så måske jeg også skulle gå i kast med det? Må nok bare indrømme, at jeg er en af dem, som foretrækker lige hindbærsnitter ;-D haha, ej de ser lækre ud!

    http://theglitteronmymind.blogspot.com/

    SvarSlet
  7. Mmmmm har ikke fået hindbærsnitter siden jeg var barn - må da virkelig prøve selv at lave dem en dag - tak for opskriften og god weekend :-)

    SvarSlet
  8. Hvor sjovt at de her kager vækker mange minder og lyster hos jer:-) Her er tale om et stykke bagværk de fleste kender og har en mening om:-)
    Hej Kristine - du har forhåbentlig fri i weekenden, så nu er det måske tid til at forkæle familien med hjemmebag, hvis du stadig har lyst til dem?
    Hej Mademoiselle Black: Uhh, håber du fandt noget der kunne tilfredsstille lækkersulten eller måske endnu bedre at den gik over:-)
    Hej Malou: Det lyder bare suverænt med kirsebær. Uhh, kan du ikke snart gøre det? Jeg har nemlig et godt glas kirsebær stående og elsker dem også ...
    Hej Maiken:Håber du finder en at dele passion med:-) Også god weekend til dig
    Hej Ulla - hvor hyggeligt, jeg må tjekke Blomsterbergs opskrift ud. Der er vel ikke så meget sukker i selve kagen, men glasuren er den slemme. Den kan man godt spare meget på faktisk ... hvis man vil!
    Hej Louise: hæhæ jamen men lige skå¨ret er slet ikke mig ha ha! Jeg kigger forbi din blog
    Hej Bettina: jeg tror vi to er nogenlunde samme årgang, og har det også bare som et barndomsminde. Du skulle prøve - det var også første gang jeg bagte dem. Rigtig god weekend også til dig

    Solrige og lidt kolde hilsner
    Marianne

    SvarSlet

Tak fordi du havde lyst til at give dit bidrag - glæder mig til at læse det:-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...